Skip to main content

KOMMENTAR: Kort efter nytår uddeles den mest prestigefyldte danske journalistpris – Cavlingprisen – Men inden da har Cavlingkomitéen udpeget tre projekter, der er nomineret til prisen. Et af de nominerede projekter må betragtes som uden for skiven mht, at afdække noget vi ikke vidste i forvejen, hvis man interesserer sig for velfærd og offentligt-privat samarbejde.

Det drejer sig om DR-dokumentareren “Læger på kanten”, der ikke afdækker noget substantielt nyt, men blot forfølger spor, der tidligere er beskrevet af andre medier. Hertil kommer, at man ved sin vinkling udelukker væsentlige substantielle elementer om kompleksiteten i almen praksis, herunder en igangværende markedskonflikt.

Det er her væsentligt, at bemærke, at Cavlingprisen gives til “en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forgangne år,” står der på Dansk Journalistforbunds hjemmeside.

Overfakturering er et kendt brancheproblem

Folkene bag DR-dokumentaren udviser helt klart initiativ, da den på baggrund af mange siders aktindsigt i en særlig gruppe lægeklinikkers afregninger til regionen afslører, at en række klinikker under `alles lægehus´ fakturerer det offentlige for ydelser, der aldrig er udført. 

Udfordringen er bare, at den udfordring er beskrevet før på det her marked, både af flere medier.

Her på OPS-Indsigt kunne vi sideløbende med, at DR rullede “læger på kanten” hen over skærmen afdække via en aktindsigt, at lægerne i Region Hovedstaden alene i 2023 havde “fejlfaktureret” regionen 1176 gange for omkring 19 millioner kroner.

Historisk set begyndte Politiken en afdækning i 2021, hvor de dokumenterede, at landets praktiserende læger i stort omfang sendte mails til patienter om negative svar på coronatests, som borgerne allerede én gang før har fået fra det offentlige. For hver meddelelse opkrævede lægerne knapt 46 kroner, og det løb op i en millionregning for regionerne.

Endelig en god måned inden dokumentaren “Læger på Kanten” optog sendefladen på Danmarks Radio kunne Nordjyske afslører, at Region Nordjylland havde gennemgået 150 nordjyske lægeklinikkers hjemmesider. Og på de 15 af dem stod der, at patienter kun må komme med én problematik pr. konsultation.

Det hang sammen med, at lægerne kun fik 159 kr. per konsultation, så det var bedre med to konsultationer – en for hvert problem, som patienten havde.

Og her skal det så bemærkes, at klinikker tilknyttet `alles lægehus´ ikke var blandt de 15, som fik en reprimande af Region Nordjylland.

Der er med andre ord tale om, det man kunne beskrive som en kultur for overfakturering blandt alment praktiserende læger uafhængigt af deres ejerforhold. 

Andre som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kalder det en fejl, når det drejer sig om de alment praktiserende læger, der ikke arbejder under `alles lægehus´.

Undskyldningen er ifølge ekspert i sundhedsjura, Kent Kristensen, at de her fejl eller overfraktureringer er alment kendt og et vilkår i overenskomsten.

Ikke noget svanemærke

Det rejser spørgsmålet om, hvor talentfuld DR dokumentaren “Læger på Kanten” egentlig er.

Der er ingen tvivl om at dokumentaren tager fat i nogle enkelte patient-cases, hvor der er faglig plads til forbedring, ligesom man har fat i en ejerlæge tilknyttet `alles lægehus´, der burde have forvaltet sit ejerskab anderledes.

Men samtidig med diverse patientcases krydre DR deres dokumentar med anonyme kilder, bestående af tidligere ansatte hos `alles lægehus´, og hvis man sammenligner det element, med det der foregår i `Den sorte Svane´produceret af TV2, så kan man bare konstaterer, at der er langt til svanemærket for Danmarks Radio.

Selv om Region Nordjylland har politianmeldt `alles lægehus´, så er der ikke fundet en rygende pistol endnu. – modsat “Den Sorte Svane,” som ikke er nomineret til Cavlingprisen.

I kølvandet på DR`s dokumentar kom ganske vist en anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, men den førte ikke noget med sig. Faktisk ligner styrelsens vurderingen af klinikkerne under `alles lægehus´, de fleste traditionelle lægeklinikker i regionen, fremgår det af rapporten.

Så var der naturligvis det med, at nogle læger fra Thisted Sygehus havde sendt en bekymringsskrivelse om `alle lægehus´, men hvilken markedsmodel abonnere de her læger egentlig på. (Det vender vi tilbage til)

Det korte af det lange er, at hvor TV2 driver skurkene i “fælden” for åben skærm, så efterlades man i DR dokumentaren med en fornemmelse af, at de køre uden om alle de åbenlyse problemer, der er i almen praksis, herunder problemet med overfakturering.

Profit på offentlig velfærd

I stedet retter DR kikkerten i én retning og producerer en DR-Classic ud fra konceptet “de røde lejesvende”.

Her er skurken investorerne i `alles lægehus´, der driver lægekoncernen mod  stadig højere profit af offentlig velfærd og ved at fremstille det som om, man har fundet en nål i en høstak – helt uopdaget af andre, – kan DR forstærke vinklen om, at vi har gode offentlige læger og dårlige private læger.

Det bliver ikke sagt så direkte, men det ligger klart i luften og mange vil også opfatte det sådan, da store dele af befolkningen anser lægerne for at være “offentlige.”

Misser væsentlige markedskonflikter

Problemet er bare, at vi i Danmark (stort set) kun har privatansatte praktiserende læger, da det at være læge i almen praksis er et liberalt erhverv, hvad enten man er klassisk PLO-læge efter den såkaldte dr. Hansen-model eller alment praktiserende læge, der inden for overenskomsten driver en eller flere klinikker under en såkaldt partnerskabsmodel i samarbejde med fx. `alles lægehus´.

Læs også: Læs også: Analyse: Partnerskabsklinikker udfordrer PLO`s monopol 

En model som PLO helt officielt har “erklæret krig”. – Og på intet tidspunkt rejser DR i sin dokumentar spørgsmålet, hvorfor er det, at de læger vi bruger som kilder og andre eksperter har så travlt med at pege retningen mod den model, som `alles lægehus´ repræsenterer?

En mulighed kunne jo være, at DR`s kilder meget ensidigt kun repræsenterer PLO-siden i den markedskonflikt, som vi ofte har iagttaget her på OPS-Indsigt, hvor man i det ene ringhjørne har PLO og så i det andet nogle nye former for lægehuse på den anden side.

Læs også: Kampen mod stråmandsklinikker mistede luften i folketingssalen

Så igen bliver DR`s  dokumentar unuanceret. De misser ganske enkelt de markedsdynamikker, der præger almen praksis og ikke nok med det. Væsentlig substantiel viden frasorteres om almen praksis i almindelighed, for at lave den såkaldt skarpe vinkel.

Endelig er der den mulige pointe, at det er meget lettere at gå efter èn “skurk” end at lægge sig ud med en etableret samfundsstøtte som de praktiserende læger. Det sidste bliver for uoverskueligt i det dokumentarkoncept DR opererer med.

Cavling-komitéen vil vælge det sikre og det kedelige

Man kan så endelig rejse spørgsmålet om hvorfor årets i særklasse mest omtalte dokumentar, ’Den Sorte Svane’, ikke er blandt de nominerede til Cavlingprisen?

Det ærgrer også journalist på Weekendavisen Søren Villemoes, der stod bag en af de syv indstillinger af dokumentaren til Cavlingprisen. Men det overrasker ham ikke.

”Cavling-komitéen har en tendens til at vælge det sikre. Altså journalistik, som vi kender det, og som vi har lært det på journalisthøjskolen. Det er noget med nogle aktindsigter og den slags. Og der er jo ikke noget som helst galt med den type journalistik – absolut ikke. Men det er også lidt kedeligt,” siger Søren Villemoes til fagbladet Journalisten.

Det kan også udlægges sådan, at hvis man kan finde sand i Sahara og sælge det som en nyhed, så har man både taget initiativ og udvist et særligt talent.

De to elementer som det kræves for at blive indstillet til Cavlingprisen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind