Kampen mod stråmandsklinikker mistede luften i folketingssalen

Del artiklen:
Under førstebehandlingen af et beslutningsforslag der skal bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker i almen praksis bakkede Sundhedsminister Magnus Heunicke op om intentionen i forslaget, men ikke meget mere. Læs hvad der er op og ned.
Under førstebehandlingen af et beslutningsforslag der skal bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker i almen praksis bakkede Sundhedsminister Magnus Heunicke op om intentionen i forslaget, men ikke meget mere. Læs hvad der er op og ned. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Magnus Heunicke punkterede ved førstebehandlingen et beslutningsforslag, som Praktiserende Lægers Organisation har agiteret for. Men hvorfor gik luften ud af godt lobbyarbejde og hvad betyder det for de private aktører på området, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse?

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

”Stort gennembrud i kampen mod stråmandsklinikker” var overskriften hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO), efter førstebehandlingen af et beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti om at bekæmpe udbredelsen af de såkaldte stråmandsklinikker i almen praksis.

Hos Ugeskrift for læger var overskriften anderledes nedtonet, ”Politikere klar til opgør med stråmandsklinikker,” lød det.

Overskrifterne skal ses i perspektiv af en lang lang debat mod stråmandsklinikker. Debatten har været anført af PLO i diverse medier, dog primært i de lægefaglige, hvor det endelig så ud til, at man med solid lobbyisme havde fået hul igennem til Christiansborg, så folketinget kunne beslutte sig for at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikkerne.

Læs også:
Fakta: Seks kliniktyper i debatten om almen praksis



Stråmændsklinikker er lovlige i dag

En stråmandsklinik er en klinik, hvor en speciallæge i almen medicin har købt et eller flere ydernummerer, men ikke på nogen måde arbejder i klinikkerne. Disse drives i stedet i et samarbejde med en tredjepart fx en privat ”servicevirksomhed”, der står for hele arbejdet med lægeklinikken. Det vil sige ansættelse af både læger, sygeplejersker, sekretærer og andet klinikpersonale. 

Ejeren af ydrenummeret er så at sige ”bare” medejer af konstruktionen, fordi vedkommende i kraft af sin uddannelse har kunnet købe et ydrenummer. Det kan isoleret set betragtes som en investering, men hos PLO betragter man det som en stråmandsfunktion.

Det skal her bemærkes, at det principielt er lovligt i dag

Men hvordan gik det så med førstebehandlingen af beslutningsforslaget – og var der nu tale om det store gennembrud, som PLO efterfølgende annoncerede?

Læs også:
Nordic Medicare: ”Stråmandsklinikker er et PLO-skræmmebillede taget ud af den blå luft”



Er der overhovedet et problem?

Det vil være for groft at kalde førstebehandlingen for en fuser, men tidligt i førstebehandlingen tog Sundhedsminister Magnus Heunicke en god del af luften ud af stormløbet mod stråmandsklinikker ved blandt andet at sige:

”Min indgang til de drøftelser med partierne vil netop være det at få indhegnet problemstillingen, men også få opgjort og kortlagt, i hvilket omfang vi har et problem.”

Han stillede altså spørgsmål ved problemets omfang, og det samme gjorde sundhedsordføreren fra Venstre, Martin Gertsen:

”Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke har set sådan en autoritativ undersøgelse eller på anden vis tilkendegivelse af, om det er et problem, og i givet fald hvor stort problemet er i virkelighedens verden,” sagde han. 

S, V og R holdt fast i antal ydrenumre

Men Martin Gertsen anerkendte samtidig, at han godt kunne se, at da der er en hel del diskussion af emnet, så måtte man få afklaret, hvad der var op og ned. Grundlæggende var han og Venstre dog af den holdning, at læger, der ejer flere ydernumre, skal være til stede i mindst en af de klinikker, den enkelte læge ejer. 

Lovgivningen om at en læge kan eje op til seks ydrenumre skulle altså fastholdes og Sundhedsministeren gav udtryk for en tilsvarende holdning.

”Jeg er heller ikke selv tilhænger af, at praktiserende læger kan virke som stråmænd, der ejer ydernumre uden at have et primært virke i en af de klinikker, som vedkommende ejer. Og derfor må jeg sige, at intentionen i forslaget kan vi bakke op om,” sagde ministeren.

Bemærk at han bakker intentionen op og vil løse problemet med stråmænd, hvis det findes, men han vil ikke gøre op med muligheden for, at en praktiserende læge har flere ydernumre. 

”For det mener jeg ikke, der er behov for at gøre op med. Det mener jeg tværtimod, der er en række positive elementer i. Det samme gælder andre former for partnerskaber, hvor man får bistand fra private virksomheder til kontorting, som man som læge måske ikke altid brænder for,” sagde ministeren i folketingssalen.

Hos Det Radikale Venstre havde man ingen problemer med partnerskabsklinikker, hvor man indgik, samarbejder med servicevirksomheder, der stod for den ikke lægefaglige drift.

”Det kan tværtimod være med til at sikre lægedækning i hele landet, da de er attraktive for flere læger, der måske ellers ville være gået en anden vej. Det væsentlige er, at ejeren af ydernummeret har det lægefaglige ansvar for klinikkerne og selv arbejder primært i almen praksis,” sagde Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for de radikale.

Her holdt man altså også fast i muligheden for, at læger kunne eje flere ydrenumre, men var glad for, at ministeren nu ville undersøge problemets omfang med stråmandsklinikkerne.

”Altså hvor mange af de her stråmandsklinikker der reelt er i landet, så vi sammen kan finde en løsning, der løser problemet uden at skabe nye,” sagde Stinus Lindgreen.

Kapitalfondene spøger

Hos SF var man enormt bekymret for en tendens til flere stråmandsklinikker, som følge af den nuværende lovgivning.

Den medfører nemlig ifølge sundhedsordfører fra SF, Kirsten Normann Andersen, at praksislæger har et økonomisk incitament til at lægge navn til flere klinikker.

”Derfor er vi i SF heller ikke interesseret i, at almen praksis bliver overtaget af klinikker, som bygger på kapitalfondsstrukturer og bliver overtaget af kapitalfonde,” sagde hun og støttede dermed beslutningsforslaget. På den led fik hun samtidig italesat en af de fortællinger, der har været i debatten om, at store kapitalfonde vil overtage de her stråmandsklinikker.

Hertil bad Martin Gertsen om eksempler.

”Hvad det er for nogle kapitalfonde, der har været inde og overtage lægeklinikker i Danmark?” spurgte han, hvilket Kirsten Normann Andersen ikke ville svare på fra talerstolen.

Så svaret om, hvorvidt der findes stråmandsklinikker, der er ejet af kapitalfonde, blæser derfor fortsat i vinden.

Læs også:
Konservative: Risiko for at stråmandsklinikker sælges til kapitalfonde



Vil stoppe problemet før det opstår

Hos den konservative ordfører Per Larsen, der havde stillet forslaget, imødegik man kravet om fakta på, hvor mange stråmandsklinikker der faktisk eksisterede.

”Så er der måske nogle, der vil sige, at det problem ikke eksisterer, og at vi ikke har set det endnu. Nej, men kimen er lagt til det, og derfor synes vi, at det vil være hensigtsmæssigt, at man får stoppet det hul,” sagde han. 

Samtidig understregede han, at Det Konservative Folkeparti ikke har noget imod, at de praktiserende læger indgår i fællesskaber mellem flere læger (partnerskaber) i et lægehus, ligesom de gerne må organisere sig med et firma, der tager sig af alle mulige andre ting end selve det lægefaglige.

På den led trak han sig lidt tilbage.

Gennemgående bar førstebehandlingen præg af et politisk spilfægteri uden egentlige data på, hvor mange stråmandsklinikker der var. Om de overhovedet eksisterede og hvorvidt der var en reel risiko for, at kapitalfonde kunne opkøbe og sætte sig på stråmandsklinikker.

Mangel på fakta tog luften ud af godt lobbyarbejde

Endelig må man sige, at PLO`s solide lobbyarbejde med at få italesat stråmandsproblematikken er fløjet ind på borgen i ekspresfart, men den mistede, som sagt pusten i folketingssalen. Det kan der være flere grunde til og en af dem var manglende fakta om stråmandsklinikkerne. Det betød, at der ikke kunne skabes en kile ind i den fasttømrede politiske aftale fra 2013 om bl.a. ydrenumre mellem eksempelvis S og V.

Konsekvensen er, at udviklingen i almen praksis med hybridklinikker ikke bliver stoppet i denne omgang. Det vil sige klinikker bestående af praktiserende læger med deres egen selvstændige lægevirksomhed og flere ydrenumre, som udgør hybridens lægefaglige maskinrum, mens alle andre funktioner løses af et brand, som udgør skallen eller hybridens ansigtet udadtil. Det kunne fx være Alles Lægehus, eller Nordic Medicare A/S.

Man kan i den sammenhæng overveje om, det ikke netop var de to virksomheder, som PLO i ly af ”stråmandsbegrebet” i virkeligheden er gået efter, ved at arbejde for det fremlagte beslutningsforslag. Det indeholdt nemlig bl.a. et krav om, at en læge ikke måtte eje mere end et ydrenummer og det blev som bekendt parkeret af både S, V og R.

Var den del af forslaget gået igennem, havde de to virksomheder haft en vanskelig fremtid. Lige nu er deres virksomhedskoncept fredet. Samtidig kan vi ende med, at PLO står tilbage, som dem der har slået en åben dør ind og peget på et hul i loven, som politikerne så kan stoppe, før det bliver et reelt problem.

De private er klar til at bidrage

Beslutningsforslaget er nu sendt i udvalg med henblik på at få skabt et mere konkret overblik over stråmandsklinikkernes omfang og, hvad man kan gøre. Herefter må vi se i hvilken form beslutningsforslaget når frem til i anden behandlingen.

”Jeg synes det er fint. Lad os endelig få det kortlagt, men jeg kan undre mig over, at problemstillingen ikke allerede er undersøgt, når det havner i Folketingssalen, ” siger Thomas Helt i en kommentar til OPS-Indsigt. Han er bestyrelsesformand for Alles Læge Hus, som er en af de to virksomheder på markedet, der bistår praktiserende læger.

Han har tidligere henvendt sig til ordførerne for at bidrage med fakta i forhold til, hvordan hans virksomhed indgår partnerskaber med læger i almen praksis og det bidrager han fortsat gerne til.

Hos den anden private operatør, Nordic Medicare, siger administrerende direktør Christian Riewerts til OPS-Indsigt.

“Jeg er rigtig glad for, at Sundhedsministeren ønsker, at få klarlagt og indhegnet debatten, da jeg udelukkende har interesse i høj kvalitet indenfor almen praksis og få aflivet myterne. Samtidig er jeg glad for, at blandt andre Sundhedsministeren, Venstre og Radikale anerkender vigtigheden af, at bibeholde den nuværende lovgivning, der tillader én læge at eje seks ydernumre, hvilket har været helt afgørende for permanent lægedækning kritiske steder i Danmark i form af partnerskabsklinikkerne.” 

Han peger desuden på, at  professor ved VIVE, Jakob Kjellberg, netop  har udtalt til Altinget, at det ville udfordre lægedækningen flere steder i landet, hvis læger fremover kun kunne eje et enkelt ydernummer.  “Dette er jeg helt enige med Jakob Kjellberg omkring,” siger Christian Riewerts .

OPS-Indsigt har rettet henvendelse til PLO med henblik på at få kvalificeret analysen med organisationens viden og data om stråmandsklinikkerne. Dette har desværre ikke været muligt, men vi følger op i næste uge. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her