Skip to main content

Opdatering – Se nederst i artiklen

En af de største hjemmeplejevirksomheder på frit-valgs-området har fået ny administrerende direktør, det fremgår af overvågningsmediet Lasso.

Det drejer sig om Hjemmehjælpen A/S, der ved sidste regnskab udviste en nettoomsætning på 164 millioner kroner og et positivt regnskabsresultat på ca. 1.5 millioner kroner for 2023, hvilket er et fald på over 6 millioner kroner i forhold til 2022.

Hjemmehjælpen A/S operere i blandt andet, København, Tårnby og Frederiksberg Kommuner, ligesom virksomheden senest har vundet et udbud af hjemmepleje i Glostrup Kommune.

Navnet på den nye direktør for Hjemmehjælpen A/S er Sjur Arne Tveito og er et forholdsvist ubeskrevet blad i den offentlige sammenhæng med frit-valgs-virksomheder.

Sjur Arne Tveito har indtil nu været en del af bestyrelsen for Hjemmehjælpen A/S, der har været drevet i næsten to årtier af Per Wilbrock og som han indtil for tre år siden ejede 100 procent igennem et holdingselskab.

I maj 2021 registrerede Hjemmehjælpen A/S ændringer i ejerstrukturen, hvor det norske Prima Nordic AS, overtog omkring 85 procent af firmaet. Dengang fortsatte Per Wildbork på posten som administrerende direktør med en ejerandel på omkring 15 procent.

I efteråret 2023 overtog PRIMA NORDIC A/S de sidste 15 procent af aktierne og nu ser det ud til at Per Wildbrok er fratrådt, som led i en gradvis overtagelse af den danske plejevirksomhed.

Ingen information på hjemmesiden

Organisationsændringen og Per Wilbroks fratrædelse fremgår dog ikke af virksomhedens hjemmeside, hvor han fortsat figurere som administrerende direktør, hvilket undrer flere kommunale ordregivere, der til baggrund overfor OPS-Indsigt tilkendegiver, at det er god dansk praksis, at man er meget åben omkring den typer af forandringer.

Det er ikke mere end et år siden, at den svenske plejekoncern Attendo var udsat for lignende spørgsmål og kommentarer, da deres direktør for Danmark pludselig var fratrådt.

Læs også: Mystik om svensk plejeleverandør – OPS Indsigt

Ny direktør med dansk erfaring

Mystikken omkring ledelsen af Hjemmehjælpen A/S bliver ikke mindre af, at man på LinkedIn i et opslag, kan læse at Jesper Thorneman Rasmussen er tiltrådt som direktør i Hjemmehjælpen A/S.

Bemærk at der er tale om direktør i Hjemmehjælpen A/S og ikke for virksomheden.

Jesper Thorneman Rasmussens profil er interessant, da han ud over en lang karrierer i det private som konsulent, har en næsten lige så lang karriere på chefniveau i relation til den kommunale ældrepleje. Blandt andet har han været chef i Græsted-Gilleleje, da de første udliciteringer af hjemmeplejen blev foretaget for over 25 år siden.

Læs også: Endnu en chef har forladt stor plejevirksomhed i utide

Opdatering:

Efter at artiklen er udgivet, har vi på redaktionen modtaget en mail fra Jesper Rasmussen, der bekræfter over for OPS-Indsigt, at han er blevet daglig direktør for Hjemmehjælpen A/S medens Sjur Tveito er tiltrådt som administrerende direktør.

Konkret betyder det, at Per Wildbork nu er trådt ind i en rolle som rådgiver for direktionen i Hjemmehjælpen A/S.

“Det vi gerne vil med ændringerne er, at udnytte og trække endnu mere på internationale erfaringer og udviklingstendenser indenfor pleje og omsorg, som en del af en nordisk virksomhed,” skriver Jesper Rasmussen. Som ny direktør skal hans fokus bl.a. være den nye ældrelov.

Vi forsøger ved en anden lejlighed, at bring et opfølgende interview med Jesper Rasmussen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind