Ugen op til kvindernes kampdag bød på flere spændende nedslag. Blandt andet kan vi konstatere, at den stadigt stigende kurve for byggesagsbehandlingstider er knækket for første gang efter syv år. Det fremgår af en analyse foretaget af DI Byggeri.
Analysen er interessant, fordi byggesager er eksemplet på kernesamarbejdet mellem den offentlige og private sektor, men selv om sagsbehandlingstiderne falder, så kan vi samtidig konstaterer at der er voldsom stor variation på tværs af landet.
På Fyn og i Midt- og Vestjylland går det ovenikøbet den gale vej. Den samme tendens findes også i visse vestegnskommuner. Her øger en række kommuner sagsbehandlingstiderne og fortsætter således kurven med øget sagsbehandlingstid fra de foregående år.
Velfærdsinvestor: ”Vi er kun lige begyndt”
Investeringen i dansk velfærd er essentiel. Mediernes behandling af hvor mange penge særligt kommunerne bruger, havner ofte i de store overskrifter. Torsdag kunne man i NB-Økonomi læse, at den samlede overskridelse på service- og anlægsrammen lander på omkring 800 mio.
Overskridelsen skyldes dog kun et merforbrug på 1,7 mia. kr. på kommunernes anlægsramme, medens man tilsyneladende har et samlet mindre forbrug på 0,9 mia. kr. inden for den bløde velfærd (Servicerammen)
Begge dele er interessante, fordi vi ofte hører om merforbrug på den bløde velfærd og behovet for investering i flere byggerier af fx plejehjem, hvor vi inden for få år vil stå og mangle mange tusinde plejehjemspladser, hvis diverse prognoser holder.
Men netop investeringen i plejehjemssektoren kom også i fokus i denne uge, hvor kapitalforvalteren Northern Horizon offentliggjorde, at de havde brugt alle pengene i den investeringsfond de afsatte for kun ganske få år siden.
5 milliarder kroner i velfærdsaktiver, som friplejehjem og daginstitutioner har Northern Horizon indtil nu investeret i, ”og vi er kun lige begyndt,” lyder det, da OPS-Indsigt henvender sig.
Navigerer dagligt i en bermudatrekant
Både regioner og kommuner vil klarhed og hurtigere adgang til hjælpemidler, men modellerne og finansieringen er man ikke enige om.
Det er blevet tydeligt efter, at KL og Ergoterapeutforeningen er gået sammen i et fælles udspil, hvor parterne forslår, at ansvaret for udlevering af kropsbårne hjælpemidler, der kræver lægefaglig vurdering, flyttes til regionerne.
Altså ikke alle hjælpemidler, men kun nogle. I regionerne har man tidligere foreslået, at der etableres fem hjælpemiddelcentre, der kan drives regionalt for at sikre ensartethed på tværs af landet med henblik på et entydigt opgaveansvar og et sundhedsfagligt udgangspunkt.
”De skriver og snakker, men der sker ikke noget, før vi har en udmelding fra Sundhedsstrukturkommissionen,” lyder det fra Specialbandager.dk
Virksomheden er dagligt tvunget til at navigere i bermudatrekanten mellem kommunernes visitering af hjælpemidler efter serviceloven og den regionale sundhedssektor, der ifølge Ankestyrelsen alene er den sektor, der kan tage stilling til, om der er tale om et hjælpemiddel som behandlingsredskab.
Læs også: Borgere med behov for hjælpemidler falder fortsat mellem to offentlige stole
Læger blev anmeldt
Det blev også ugen hvor Region Nordjylland både politianmeldte en række lægeklinikker under partnerskabskoncernen ”alles lægehus”, men samtidig også indbragte dem for Styrelsen for Patientsikkerhed.
På den led skiller regionen den verserende sag om muligt snyd med faktureringen af regionens ad i to spor. Et fagligt og et økonomisk spor, hvor man i sidstnævnte tilfælde har fokus på, om der er foregået noget bevidst kriminelt.
Sagen der er udsprunget af tv-programmet ”Kontant” efterlader en række ubesvarede spørgsmål, som vi på gerne ville have svar på, men kort efter anmeldelserne lukkede både region og ”alle lægehus” ned omkring sig selv, og som en ekspert sagde til OPS-Indsigt. ”så får parterne en slags arbejdsro”.
Enighed om 56 regelforenklinger
Regeringen og KL er blevet enige om 56 regelforenklinger, der letter administration og bureaukrati. Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Dansk Industri.
Men selvom der er tale om en trecifret millionbesparelse, så er begejstringen heller ikke større For bøvl og administrative byrder koster årligt små og mellemstore virksomheder cirka 30 milliarder kr.
”Vi ser fra DI’s side gerne, at man går endnu hårdere til værks. Regler skal ikke fjernes med en pincet, men med en gravko,” siger vicedirektør i Dansk Industri Kim Haggren.
Læs også: Dansk Industri: Afbureaukratisering skal ikke fjernes med en pincet
Fem skarpe fra fem kvinder
Det er 54 år siden at rødstrømperne gik ned ad strøget og demonstrerede for lige ret og 114 år siden man indstiftede kvindernes kampdag den 8. marts, hvor flere medier gik op i statistikkerne omkring antallet af kvinder i bestyrelser og kvindernes forholdsmæssige lavere løn.
På OPS-Indsigt må vi erkende, at vi har flere mænd end kvinder blandt vores kilder, når vi behandler offentligt-privat samarbejde, så derfor har vi opfordret kvindelige aktører i det brede spændfelt mellem offentlige og private interesser lige at gøre os opmærksom på deres eksistens.
På selve dagen bragte vi fem korte interviews med tre direktører og to selvstændige kvinder, der hver især gav deres perspektiv på situationen.
”Jeg går ikke ind for kvoter og vil heller ikke vælges til en bestyrelse, fordi jeg er kvinde, det er den mest demotiverende årsag til at gå ind i noget som helst,” konstaterer advokat og stifter af NP advokater Anja Piening.
Det er Lise-Lotte Ettrup der driver Specialbandager.dk sådan set enig i, ”men hvis vi skal rykke, så kræver det, at kvinder bliver bedre til at stå ved sig selv og deres egne kompetencer,” siger hun til OPS-Indsigt.
Læs hele artiklen her: Vi skal ikke bade os i statistikkerne – Kvinder skal stå ved sig selv
Kontorchef fra egne rækker
Endelig er der så historien om, at Ældreministeriet har fundet en kontorchef, der skal stå for implementeringen af regeringens store ældrereform.
Det bliver interessant nok en fra egne rækker.
Besættelsen af netop den stilling er interessant af flere grunden, bl.a. kræver det en person, der har andre knob med sig, end dem man har indøvet på og så kommer den ny kontorchef til at sidde midt i maskinrummet for den kommende ældrereform, hvor der skal arbejdes med implementering af frisættelsesdagsordenen.
Det bliver interessant at følge.
