Kommunerne brugte i 2022 ca. 2,6 milliarder kroner på hjælpemidler og mere end hver tiende dansker bruger et hjælpemiddel i følge KL, men alt for ofte ender borgeren mellem to stole, fordi lovgivningen ikke tydeliggør, hvornår det er kommunens, og hvornår det er regionens ansvar at hjælpe borgeren.
Den situation kender Lise-Lotte Ettrup kun alt for godt som leverandør på hjælpemiddelmarkedet.
Hun driver sammen med hendes mand Specialbandager.DK.
”Det har aldrig været let at få det hjælpemiddel, som borgeren har behov for, men lige siden vi fik Principmeddelelse 20-22 fra Ankestyrelsen har det været sådan, at mange kommuner mener, at kompressionsstrømper ikke længere kan bevilliges som hjælpemiddel efter Servicelovens §112, men regionens ansvar. Derfor havner borgerne mellem to stole, ” siger hun.
Som privat aktør på området står Lise-Lotte Ettrup og hendes medarbejder ofte i midten, hvor de oplever borgeren blive kastebold, fordi lovgivningen ikke er tydelig ift, hvornår det er kommunens, og hvornår det er regionens ansvar at hjælpe borgeren.
Fem regionale hjælpemiddelcentre
Ankestyrelsen har ellers forsøgt at fortolke deres egen principmeddelelse helt tilbage i sommeren 2023, men det har ikke hjulpet meget forlyder det i branchen.
Ved årsskiftet meldte regionerne sig på banen, hvor de kom med et indspark til Sundhedsstruktur kommissionen netop på dette område.
Her foreslog Danske Regioner, at der etableres fem hjælpemiddelcentre, der kan drives regionalt for at sikre ensartethed på tværs af landet, entydigt opgaveansvar og et sundhedsfagligt udgangspunkt.
”Med en samling af opgaven i fem centre kan der sikres tilstrækkelig volumen og kapacitet til at levere moderne logistik og distribution, så udleveringen kan foregå lokalt, på hospitalet eller i borgerens eget hjem. Alternativt kan centrene etableres som selskaber, der finansieres af kommuner og regioner i fællesskab,” skrev regionerne.
”Ingen borgere efterspørger kompressionsstrømper for sjov. Det skal vi simpelthen ikke bruge tid og ressourcer på at sagsbehandle. Borgere skal have en garanti for, at udlevering af de mest almindelige hjælpemidler sker ensartet og effektivt. Vi har brug for et system, der bruger mere tid på borgerne og mindre på visitation,” lød det fra Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner.
KL og Ergoterapeutforeningen vil splitte ansvaret
I slutningen af februar er KL og Ergoterapeutforeningen gået sammen, hvor de i et udspil foreslår at lave en tydelig afgrænsning for kropsbårne hjælpemidler, som tydeliggør grænserne for fx stomiposer, blodsukkermålere, glukosemålere, skinner og kompressionsstrømper.
”Vi foreslår, at ansvaret for udlevering af kropsbårne hjælpemidler, der involverer lægefaglig vurdering, flyttes til regionerne. Der er ingen grund til, at kommunen skal ind over bevillingerne i og med at kommunerne ikke foretager den endelige vurdering. På den måde vil borgerne hurtigere få adgang til det hjælpemiddel, de har brug for, og der vil ikke længere være tvivl om placeringen af ansvaret i forhold til både bevilling og finansiering,” skriver de to parter.
Bemærk her at alle tre er enige om, at der skal gøres noget, men de er ikke enige om modellen eller finansieringen. Regionen vil samle det hele hos sig selv og KL og Ergoterapeutforeningen vil splitte ansvar, bevilling og finansiering mellem Kommuner og regioner.
Der sker intet før kommissionens udmelding
Men hvad tænker man hos Specialbandager.dk om det her drama, hvor Regionerne og KL forsøger at positionere sig.
”De bare skriver og snakker, men der sker ikke noget, før vi har en udmelding fra Sundhedsstrukturkommissionen. Alle parter vil gerne skabe klarhed, men de her forslag skaber ikke klarhed og slet ikke for borgerne. Afgrænsningscirkuleret er stort set sat ud af kraft,” siger Lise-Lotte Ettrup.
Kort om hjælpemidler:
- 288.000 personer, eller 5 pct. af befolkningen fik i 2018 bevilget et eller flere hjælpemidler.
- Kommunerne brugte i 2022 2,6 mia. kr. på hjælpemidler
- 75 pct. af modtagerne er 65 år eller ældre.
- 80 pct. af de hjælpemidler, der udleveres, har til formål at
afhjælpe, eller reducere en fysisk funktionsnedsættelse. - Det er typisk kræftpatienter med senfølger, der anvender kompressionsprodukter.
Kilde: Socialpolitisk redegørelse 2022, Social-, Bolig- og Ældreministeriet
