Det er 114 år siden den 8. marts blev fastlagt som kvindernes kampdag. En mærkedag der både har levet i skyggen, men også haft et stærkt fokus i befolkningen og medierne.
Særligt de seneste par år efter MeToo-bevægelsens gennembrud i 2020 og en fornyet diskussion om ligeløn i de kvindedominerede velfærdsfag set ift mandsdominerede fag som eksempelvis politiarbejde.
Flere af landets medier bruger ofte den 8. marts til at bringe generelle temaer om ligestilling og statistik på banen.
Her på OPS-Indsigt har vi ikke en kvotepolitik for kvindelige kilder, men arbejder bevidst med diversitet blandt vores kilder. Vi afviger dog også fra det, når det giver mening som sidste år på Folkemødet, hvor vi havde inviteret en række centrale kvinder til at være orakler.
I anledning af kvindernes internationale kampdag har vi på samme vis valgt at tale med fem stærke kvindelige ledelsesprofiler og give dem ordet.
Tre direktører og to selvstændige alle forankrede i samarbejdsfeltet mellem den offentlige og private sektor.
Da vi kontakter dem fredag morgen tidlig, har de alle fire den fælles respons, at de lige sad og tænkte eller reflekterede over netop denne dag og mere eller mindre gjorde sig en status i forhold til kvindernes ligestilling. – Senere på dagen har vi i anden anledning kontakt med flere mandlige ledere og de har interessant nok ikke haft tilsvarende refleksion på denne dag.
De brune feminister skal frem i ledelseslyset
Christina Grøntved er direktør for non-for-profitvirksomheden Incita, der siden 1966 hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv, i samarbejde med kommunerne var i færd med at lave et LinkedIn opslag om den 8. marts, da vi kontakter hende
”Mit budskab i dag er; Vi skal sætte fokus på mere ligestilling mellem hvide og ikke-hvide kvinder. De brune feminister skal ganske enkelt frem i ledelseslyset. Vi har fortsat ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i ledelse, men den ligestillingsforskel jeg oplever mellem ikke-hvide og hvide kvinder er vand i forhold til den mellem mænd og kvinder generelt,” siger Christina Grøntved.
Hun konstaterer nøgternt, at ligestillingen er udbredt i lederstillinger på velfærdsområdet lige op til direktionsgangen.
” Det er mig der ansætter cheferne hos os og der er mange kvinder,” siger Christina Grøntved med et smil og fortsætter;
”Men når du kommer ind i bestyrelseslokalerne, så er det forsat domineret af mænd også på velfærdsområdet,” fastslår hun.
Ikke kvoter – men kvalifikationer
Lise-Lotte Ettrup er personalechef og daglig leder hos Specialbandager.dk, der en landsdækkende hjælpemiddelvirksomhed, som leverer specialfremstillede kompressionsprodukter til patienter inden for bl.a. frit valg af hjælpemidler.
”For det første skal du ikke kalde mig medejer, når du præsentere mig – Jeg er ejer og ikke en der bare er kommet med, hvis du forstår,” siger Lise-Lotte Ettrup med et smil, da vi kontakter hende.
Hun ejer nemlig 50 pct. af den virksomhed som hun og hendes mand driver og det er vigtigt for hende, at hun er der på lige vilkår.
”Jeg har lige hørt i morgen-tv, at mænd i gennemsnit tjener 90.000 kr. mere om året, og det slog mig, at det kan bare ikke være rigtig, at vi stadig har sådan en ulig fordeling,” siger Lise-Lotte Ettrup.
”Jeg er på ingen måder tilhænger af kvoter – det skal være efter kvalifikationer, men hvis vi skal rykke, så kræver det, at kvinder bliver bedre til at stå ved sig selv og deres egne kompetencer,” slutter Lise-Lotte.
Et spørgsmål om både og
For Miriam Toft, der er direktør for social, sundhed og omsorg i Gribskov Kommune og tidligere har været administrerende direktør for Altiden er ligestilling ikke et spørgsmål om enten eller.
”Det er et spørgsmål om både og,” siger hun og uddyber:
”Det der er vigtig for mig, er, at vi har fokus på kompetencerne og får sat alle ressourcer i spil uanset hvilke farve skjorte de har på. Vi skal anvende de kompetencer hver person eller virksomhed besidder bedst muligt, hvad enten det er i det offentlige eller private,” siger Miriam Toft.
Direktørtitlen giver dig en stemme
Stine Louise Eising er administrerende direktør i Forenede Care, som bl.a driver tre krisecentre og tre udliciterede plejehjem.
”Jeg tænkte over denne dag her til morgen og det slår mig, at jeg som kvinde kæmper borgernes sag. Jeg er naturligvis direktør med ansvar for min virksomhed, men jeg kæmper først og fremmest borgernes sag,” siger hun.
Hun erkender, at hun ikke ved om en mandlige direktør i en tilsvarende stilling ville sige det samme.
”Men jeg har den mulighed, fordi jeg er kvindelig direktør i spændfeltet mellem den offentlige og private velfærdssektor, hvor hovedfokus bør være borgeren,” siger Stine Louise Eising.
Hun peger på, at hvis man skal drive virksomhed i offentlige-private spændfelt, så skal man være opmærksom på virksomhedens berettigelse.
” Det er en præmis, at virksomheder skal tjene penge for at være til, men pengene må aldrig være målet når du arbejder med mennesker. Jeg kæmper ikke for kvindernes ledelsesret eller om vi skal have kvoter i bestyrelseslokalerne. Jeg mener de sårbare skal have en stemme og det bruger jeg min direktørtitel til,” siger Stine Louise Eising.
Vi skal ikke lege med på præmisserne for statistikkerne
Anja Piening stiftede NP advokater for ti år siden og har siden sammen med hendes partner advokat Rikke Slavensky beskæftiget sig indgående med, at rådgive omkring alle aspekter af offentligt-privat samarbejde.
”Jeg går ikke ind for kvoter og vil heller ikke vælges til en bestyrelse, fordi jeg er kvinde, det er den mest demotiverende årsag til at gå ind i noget som helst,” konstaterer Anja Piening tørt og fortsætter:
”Jeg synes, vi er der, at vi skal lade være med at hænge os i statistikkerne. Vi har som kvinder mulighederne for at skabe vores egen virkelighed, fastslår Anja Piening.
Hun underkender ikke de resultater, som kvinder har opnået igennem de sidste 100 år, men mener at kvinderne skal holde op bade sig i statistikkerne og selv tage skeen i den anden hånd.
”Vi skal væk fra at det er synd for kvinderne og de her ligestillingsdebatter, hvor alt skal være 100 pct ens, lige til vi når debatten om værnepligt og barsel, hvor kvinder har nogle fordele, så bliver retorikken hurtigt – Jamen det er jo ikke det samme og det oplever jeg hyklerisk,” siger Anja Piening.
Hun mener, at vi i højere grad skal acceptere, at der er forskel på mænd og kvinder.
”Det betyder ikke, vi skal have forskellige løn for samme arbejde, men frem for at drukne os i statistikker, skal vi kigge mere indad i stedet for at lege med på de præmisser, der er grundlaget for og statistikkerne, ” siger hun.
Man skal altså ikke falde på halen for at få tilbudt en bestyrelsespost, blot fordi nogen vil opfylde en kvote.
