Skip to main content

På Sjælland skal en række kommuner nu dele en uventet merudgift over kontraktens syv til otte år på lige godt 0.5 milliarder kroner.

Det er nemlig merprisen for et nyt cloudbaseret ERP-system indkøbt hos KMD. Samlet set har de 11 kommuner under den digitale indkøbsforening DIGIT indkøbt et økonomisystem samt et løn- og personalesystem til en værdi af 876.466.662 kroner. Det fremgår af Contract award notice fra EU-Supply.

I udbuddet har DIGIT vægtet den tekniske løsning med 40 procent, levering med 40 procent og prisen med 20 procent.

Pris har således vægtet lavt i konkurrencen, og det er her det bliver interessant, for KMD var også den eneste tilbudsgiver, man havde ellers i udbudsmaterialet lagt op til at mindre leverandører, såkaldte SMV-er kunne byde ved, at udbuddet blandt andet var opdelt i flere delaftaler.

Det er bemærkelsesværdigt, at pris vægter så relativt lidt, kommunernes økonomiske situation taget i betragtning og den formålsbeskrivelse DIGIT selv har skrevet ind i materialet, hvor man bl.a understreger:

”DIGITs formål er at skaffe de deltagende Kommuner såvel økonomiske som strategiske fordele ved at fremme digitaliseringen af den kommunale opgaveløsning og harmonisere den samlede digitale systemanvendelse hos de deltagende Kommuner.”

Bemærk her at selvom økonomi nævnes først i formålsbeskrivelsen, står den lavest i udbudsvægtningen.

Mere end dobbelt så dyrt som forventet

Det er særligt interessant, at KMD vinder det her udbud uden konkurrence efter at kommunerne i årevis via KOMBIT har forsøgt at bryde virksomhedens monopol.

Læs også: Kombit er på vej til at gøre op med ti års udbudsstrategi 

Dykker man ned i materialet fra EU-Supply kan man se, at det er økonomisystemet, der udgør størstedelen af den merudgift kommunerne nu skal løste. Her var vurderingen inden udbuddet på 185 millioner kroner, men den endelige pris er nu steget til 515 millioner kroner, hvor løn- og personalesystemet kun er steget med små 200 millioner kroner.

Samlet set er indkøbet blevet mere end dobbelt så dyrt som forventet.

DIGIT har gennemført udbuddet på vegne af Holbæk, Greve, Guldborgsund, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Vordingborg Kommuner.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply