På et enkelt år har næsten 400.000 flere danskere fået adgang til en privat sundhedsforsikring. Det skriver Berlingske. Ifølge avisen er der tale om den største stigning nogensinde.
Dermed er næsten 2,7 millioner danskere dækket af en privat sundhedsforsikring, viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.
“Det er en meget markant udvikling. Langt hovedparten af danskere i arbejde har i dag adgang til en sundhedsforsikring,” forklarer brancheorganisationens administrerende direktør, Kent Damsgaard, til Berlingske.Tallene er interessante, fordi udviklingen ser ud til at løbe foran christiansborgpolitikernes debat om fremtidens velfærd. Der snakkes altså fortsat på borgen medens folket vælger retning.Avisen skriver, at udviklingen vidner om en bevægelse i Danmark. I 2003 havde under 300.000 personer en privat sundhedsforsikring, mens 1,5 millioner personer for ti år siden var dækket privat.
Tallene betyder, at der i dag er flere danskere med en privat sundhedsforsikring, end der er danskere med en ejerbolig, skriver Berlingske.
På vej mod et C-hold
Fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh lyder det, at udviklingen rykker ved grundtankerne om velfærdssamfundet.
Bukh påpeger, at diskussionen ifølge ham ikke fylder væsentligt i den offentlige debat.
Per Nikolaj Bukh har tidligere på en konference om frisættelse afholdt af NB-Medier sagt, at udviklingen reelt set har med til at skabe et A-hold, et B-hold og et C-hold i Danmark. A-holdet har råd til at købe sig til alt, C-holdet har ikke råd til noget, mens B-holdet er den bredde middelklasse, der får råd til at købe mere som for eksempel sundhedsforsikringer.
Flest privatansatte har en forsikring
Udviklingen peger også på, at danskere i stigende grad ikke føler, at der er garanti for tryghed og støtte i det offentlige system. Det fortæller Kjeld Møller Pedersen, der professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Berlingske.
Ifølge ham har langt størstedelen af privatansatte en sundhedsforsikring, mens det er nærmest ikkeeksisterende blandt offentligt ansatte.
Også hos PFA Pension genkender man billedet med stor efterspørgsel på private sundhedsforsikringer. Selskabet blev sidste år kontaktet 178.000 gange af kunder, der ønskede at gøre brug af deres private sundhedsforsikring.
Stigningen fortsætter ind i 2023
I 2023 forventes det tal at stige til 200.000, oplyser Ole Krogh Petersen, der er administrerende direktør i PFA Pension.
“Det er primært gennem virksomheder, at man tegner for at sikre sine ansatte. Og her vil man typisk for sig selv og for sine familie og børn,” siger PFA-direktøren.
“Det er især kvinder, unge mennesker og psykisk sygdom, hvor vi oplever de største stigninger. Det er vi som samfund nødt til at forebygge, og hvis uheldet er ude, skal vi tilbyde hurtig og korrekt hjælp,” udtaler Ole Krogh Petersen i en skriftlig udtalelse.
Den store stigning har fået brancheorganisationen brancheorganisationen Forsikring & Pension til at bede politikerne om at starte en diskussion om, hvad borgerne i fremtiden kan forvente det offentlige kan tilbyde, og hvad de selv skal forsikre sig mod.
Hos PFA Pension beskriver Ole Krogh Petersen sundhedsforsikringerne som et supplement og ikke en erstatning.
Men han medgiver, at eksempelvis ved psykologhjælp eller led-operationer, er der et overlap med ydelser, hvor der er lang ventetid i det offentlige.
En milliardforretning
Tal fra Forsikring og Pension viser, at i takt med, at indbetalingerne og erstatninger til sundhedsforsikringer er steget stødt fra 2003 til 2022, har billedet af ændret sig, når man ser på, hvad kunderne søger udbetaling til.
Udbetalingerne til operationer udgjorde næsten 70 procent i 2003. Sidste år var det i stedet 40 procent.
Til gengæld udgjorde udgiften til fysioterapi, kiropraktor og lignende en tredjedel af udbetalingerne målt i kroner og øre.
Erstatninger til psykologer, psykiatere og lignende er i de seneste tyve år gået fra næsten ingenting til at udgøre en fjerdedel af erstatningerne.
Tallene viser også, at sundhedsforsikringer er blevet en milliardforretning i Danmark. I 2022 blev der indbetalt over tre milliarder kroner i præmier. Der røg 2,4 milliarder kroner den anden vej i erstatninger.
/ritzau/sho/