Skip to main content

Han er lige blevet udpeget som bestyrelsesformand for Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Hans navn er Lasse Jacobsen og til dagligt er han kommunaldirektør i Viborg Kommune. En post han har bestredet i sytten år.

Det hverv, som Lasse Jacobsen nu samtidig skal bestride som bestyrelsesformand, er interessant, for der ruller årligt ca. 12 milliarder offentlige indkøbskroner igennem SKI`s godt 50 aftaler, svarende til ca. 3 pct af de omkring 400 milliarder den offentlige sektor årligt køber ind for.

Rationalet bag SKI er, når man samler indkøbskræfterne, kan man påvirke markedet og få bedre kvalitet, bedre priser og bedre vilkår. SKI løfter så at sige udbudspligten på en række områder for stat, kommuner og regioner, og ved at samle indkøbskræfterne sparer de offentlige kunder på en lang række områder selv at investere ressourcer i at skulle udforme og gennemføre udbud. 

Og det er her, at ejerne af SKI så har udpeget en af deres egne – en erfaren kommunaldirektør som bestyrelsesformand.

Udnævnelsen af Lasse Jacobsen møder i et opslag på LinkedIn af positive tilkendegivelser fra aktører i den offentlige sektor. (se længere nede i artiklen)

Vil i dialog med samarbejdspartnerne

Om opgaven som bestyrelsesformand siger Lasse Jacobsen blandt andet:

”Jeg er meget glad for udpegelsen og glæder mig til at indgå i dialog med SKI’s samarbejdspartnere,” siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med hans tiltrædelse.

Denne udtalelse er interessant, da virksomheden udadtil er kendt for at være tegnet af den administrerende direktør, hvor de foregående bestyrelsesformænd mest har stået bagved. Den nye bestyrelsesformand sender ved sin tiltrædelse et klart signal om et dialogønske med SKI`s samarbejdspartnere, som bl.a. udgøres af de godt 688 leverandører.

Lasse Jacobsen udtaler videre, at han glæder sig til at medvirke til den fortsatte udvikling af SKI, som han kender som en meget veldrevet og professionel organisation med kompetent ledelse.

I SKI`s ledelse glæder man sig også over, at ejerne (Staten og Kommunerne) har udpeget Lasse Jacobsen.

”Jeg hilser Lasse varmt velkommen i bestyrelsen og i det fantastiske indkøbsunivers, han nu bliver en central figur i. Offentlige indkøb gennemgår en rivende udvikling ikke mindst inden for digitalisering, klima og bæredygtighed. Dagsordner som også er centrale for SKI’s virke, og her er Lasse et perfekt match. Jeg kender Lasse som en særdeles indsigtsfuld og kompetent topleder, og jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger Signe Lynggaard Madsen.

 

Lang erfaring som direktør i den kommunale sektor

Lasse Jacobsen overtager posten efter Christian Roslev, der forlod Aalborg Kommune som kommunaldirektør ved årsskiftet efter fem år på posten som bestyrelsesformand.

Lasse Jacobsen er uddannet cand.scient.adm fra Aalborg Universitet i 1988. Efter syv år som økonomidirektør i Hjørring Kommune tiltrådte han i 2004 sin nuværende stilling som kommunaldirektør i Viborg Kommune.  

SKI blev grundlagt i 1994, er ejet 55 pct. af Staten og 45 pct af kommunerne. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply