Forud for Statsministerens nytårstale var flere kommentatorer på diverse nyhedsmedier ude og kalde den historisk, men hvis vi ser den i offentligt-privat perspektiv, hvad kommer vi så til at huske denne tale for?
”Vi står over for store beslutninger og svære kompromiser,” lød det til sidst i Mette Frederiksens nytårstale, men talen indeholdt meget lidt konkret om hvad de store beslutninger bestod i. Ikke med et eneste ord nævnte hun frisættelsen af den offentlige sektor.
Det er interessant, for det er under to uger siden, at SVM- regeringen i sit grundlag skrev:
”Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.”
Mon ikke en hel del af de lidt over 750.000 offentligt ansatte, sad og ventede på noget mere konkret?
Man kunne ikke undgå at få den tanke, at Statsministeren først lige har mærket det sporskifte hun har foretaget. Hvor hun tidligere har kunnet skære ind til benet og udtale sig ned i detaljen på alle regeringens ressortområder, så skal hun nu afstemme med to korrekturlæsere (Løkke og Ellemann) og det giver hende en stejl læringskurve i forhold til at skulle sige noget meningsfyldt i bredere termer.
Savner konkrete løsninger
I perspektiv af offentligt-privat samspil efterlader talen os med samme indtryk som, hvis du stikker fingeren i en spand vand og derefter fjerner den. Der efterlades ikke et varigt indtryk endsige et hul.
Det historiske vingesus fra en historisk ny type regering efterlader intet til historieskrivningen.
Det med at SMV-regeringen vil samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, hvor der sikres en større ligestilling og konkurrence mellem leverandører, bedre mulighed for privat medfinansiering, og hvor egentlige partnerskaber kan åbne nye muligheder for at kommercialisere de løsninger, der udvikles – f.eks. i forhold til velfærdsteknologi. – Det nævns ikke med et ord.
Det er måske derfor, at flere organisationer var relative tavse og ikke hurtigt ude med deres kommentarer til nytårstalen.
Dansk Industri giver som en af de få talen en positiv modtagelse, hvor man udtrykker enighed med statsministeren i, at vi skal turde forandringer, og at flere skal arbejde mere.
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også er utålmodig efter at se de konkrete løsninger ført ud i livet i 2023. Det er nu, den nye regering skal vise, hvor handlekraftig den er,” siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen i en kommentar.
Kun to gange bruger Mette Frederiksen begrebet reformer. Den ene gang siger hun ganske enkelt, at der er brug for reformer, men det bliver aldrig helt tydeligt, hvad det er reformerne går ud på.
Det er som om hun er bekymret, for at tage hul på en svær samtale med befolkningen hun godt ved kommer, men som hun lige nu skyder lidt ud i fremtiden.
