Skip to main content

Sygeplejerskerne fik ikke mere i løn ud af deres strejke – de fik en lønkommission. Beskeden var klar, løn aftales mellem arbejdsmarkedsparter og Christiansborg er ikke en appelinstans, men lørdag åbnede Statsminister Mette Frederiksen ved et besøg på Social- og sundhedsskolen i Vejle op for højere løn til de offentlige ansatte nærmere forstået medarbejderne i velfærdssektoren.”Vi bliver nødt til at have alle brikkerne inde på bordet. Det er også løn,” sagde Mette Frederiksen i et interview med Jyllands-Posten.Mette Frederiksens udtalelse er ikke et signal om et politisk indgreb som alle andre. Det er en alvorlig rokken ved den danske model, lyder det fra både Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).De kalder begge forslaget for ”gift” forud for kommende overenskomstforhandlinger, fremgår det af pressemeddelelser fra de to organisationer.Når de to organisationer så hurtigt er ude med riven og på vej mod de store retoriske angreb, så handler det blandt andet om, at vi i Danmark har en meget stærk tradition for, at løn og ansættelsesvilkår aftales direkte mellem arbejdsmarkedets parter uden nogen form for politisk indblanding. – Den såkaldte danske model.Den Danske Model er nemlig et centralt samfundsmæssigt maskinrum i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor.DI: En lønførende offentlig sektor skader konkurrenceevnenKonkret er det sket ved, at det er den mest internationalt konkurrenceudsatte del af det private arbejdsmarked, først har sat niveauet for lønudviklingen for hele arbejdsmarkedet – både det private og det offentlige.Når det er vigtigt, at det er den private, konkurrenceudsatte sektor, der sætter lønniveauet på arbejdsmarkedet, så handler det om at denne sektor er udsat for konkurrence fra udlandet. Så det er i det perspektiv, at man herved forsøger at sikre afvejning af, hvad der er råd til af lønstigninger, samtidig med at virksomhedernes konkurrenceevne og skattegrundlag ikke sættes over styr. ”Hvis vi kommer i en situation, hvor offentligt ansatte pludseligt får ekstraordinære lønstigninger, indebærer det, at den offentlige sektor bliver lønførende, og at merudgifterne skal finansieres af medarbejdere og virksomheder i den private sektor. Det vil direkte skade den private sektors konkurrenceevne over for udlandet,” siger viceadm direktør i DI Kim Graugaard.DA: Et indgreb vil lægge gift ud i overenskomstforhandlingerneHos Dansk Arbejdsgiverforening er man også stærkt bekymrede for konsekvensen af Mette Frederiksens udtalelse og det er selvom det er uklart, hvad der konkret ligger i statsministerens melding.For ifølge DA mener ligesom DI, at der vil der ske det, hvis offentligt ansatte pludseligt får ekstraordinære lønstigninger, at den offentlige sektor bliver lønførende, og at merudgifterne til de her lønstigninger skal finansieres af skatteindtægter fra den private sektor. Indtægter der kun kan hentes ind, hvis den private sektor kan konkurrere med udlandet, hvilket igen kan føre til at medarbejderne skal arbejde hurtigere og billigere, hvis virksomhederne skal overleve. ”Et sådan indgreb vil lægge gift ud for de snarligt kommende overenskomstforhandlinger i den private sektor,” udtaler DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.Han advarer kraftigt mod, at politikerne på nogen måde begynder at uddele ekstraordinære lønstigninger til nogle grupper eller i øvrigt blander sig i lønudviklingen på det danske arbejdsmarked. ”Det hører suverænt hjemme i forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i den danske model, og sådan bør det blive ved med at være,” siger Jacob HolbraadHan peger desuden på, at kommer man i en situation, hvor Christiansborg blander sig direkte i løndannelsen ved at love flere penge til udvalgte grupper i den offentlige sektor, bliver det særdeles vanskeligt at indgå overenskomster fremover. ”For hvem vil tage forhandlingerne seriøst og stemme for ansvarlige forlig, hvis man har muligheden for at få flere penge ved at henvende sig til politikerne på Christiansborg?” siger han.Hos fagforbundet FOA kalder man på Twitter Statsministerens signal vigtig og skriver i et tweet, at man bliver nødt til at kigge hele vejen rundt.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply