Skip to main content

Mette Frederiksen har intet imod private velfærdsvirksomheder slog hun fast i tirsdagens spørgetime på et spørgsmål fra Det Konservative Folkepartis Formand Søren Pape Poulsen.

Der hvor hun trak grænsen, var når virksomheder trak profit ud af velfærden og det er grundlaget for, at man blandt andet har lavet en aftale med støttepartierne der forbyder, at man trækker profit ud af dagtilbudsområdet.

Det er ikke nyt, at velfærdsvirksomheder ikke må trække profit ud af opgaven med at levere velfærd, hvis det står til regeringen, så netop derfor skriger det til himmelen, når justitsminister Nick Hækkerup (S) er på vej til at indgå en aftale med myndighederne i Kosovo om at leje et helt fængsel til 300 udvisningsdømte fra tredjelande. 

For et fængselsophold er vel ret beset en velfærdsydelse Mette Frederiksen.Så i det perspektiv er din justitsminister ikke på linje med din og Socialdemokratiets profit-ideologiske modstand mod profit på velfærd.

Prisen for fængslet er er ifølge TV2 1.5 milliarder kroner. Pengene skal ganske vist falde over flere år og man tænker at ledelsen skal være dansk, men de facto er der tale om udlicitering af velfærd, hvor der kan forventes en vis form for profit.

Advokat: Opgaven kan ikke uddelegeres

Ud over muligheden for at man i Kosovo kan trække profit ud af fængselsaftalen, så er der også tale om et helt nyt marked, for i princippet, så kan man vel også udliciterer opgaven til danske virksomheder.Man kan naturligvis have den indstilling, at et fængsel ikke er en del af velfærden, men det er forsvarsadvokat Kristian Braad ikke enig i. For ham at se bryder det at sende indsatte til fængsler i Kosovo med Danmarks retsstatsprincipper. 

”Man skal tage vare på både syge, udsatte og dømte, og det kan man ikke bare uddelegere,” siger forsvarsadvokat Kristian Braad til ritzau.

Han har tidligere været ansat i Anklagemyndigheden og har været anklager i politikredse samt hos stats- og rigsadvokaten.

Har man trykprøvet ideen i Socialdemokratiet?

Justitsministeriet har det seneste års tid forhandlet med Kosovo om vilkårene for at leje og drive fængslet i Kosovo, og der udestår fortsat nogle møder, før der ligger en underskrevet kontrakt.

”Men jeg er meget fortrøstningsfuld, for begge parter synes, at det ser fornuftigt ud,” siger justitsminister Nick Hækkerup til ritzau.

Han føler sig også overbevist om, at konstruktionen i Kosovo tåler at blive trykprøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det skulle komme så vidt.Spørgsmålet er om konstruktionen er ordentligt trykprøvet internt i Socialdemokratiet og hos Statsministeren.  Det spørgsmål og andre spørgsmål har vi søgt svar på hos justitsministeren, men det har desværre ikke været muligt, før redaktionens slutning, men vi følger naturligvis op, hvis vi får et svar.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply