Skip to main content

“Det bliver langt mere kompliceret, end vaccinationerne har været på plejehjemmene.”Det siger borgmester Benedikte Kiær (K) i Helsingør Kommune til Berlingske. Baggrunden for den profeti er, at de ældre i hjemmeplejen ikke får tilbud om vaccination i hjemmet, som de er blevet på plejecentrene.“Det skyldes, at denne vaccine ikke er så nem at transportere rundt. Så man er nødt til at transportere borgerne i stedet for,” siger direktør for KL Christian Harsløf til Berlingske.Udgangspunktet er, at de ældre modtager et brev – f.eks. i deres e–Boks – fra Statens Serum Institut, og dernæst selv skal booke en tid. Endelig skal de også selv finde hen til rette vaccinationscenter og tilbage igen.Og det er her, at Helsingørs borgmester forventer et logistisk mareridt. Hun lover, at kommunen nok skal fragte de ældre til og fra vaccinationscentrene, hvis de ikke selv kan.OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvorledes denne logistiske opgave kan give transportsektoren et boost.

Men inden det når til, at de ældre borgere bliver transporteret til vaccinecentrene, ja så skal det altså bestilles og planlægges af kommunen i forhold til de borgere, der ikke selv kan bestille en transport eller få hjælp af deres pårørende.”Det kræver meget af kommunen. Vi er i fuld gang og arbejder nærmest i døgndrift, men det er også en opgave, hvor det er ekstremt vigtigt, at de pårørende er opmærksomme og hjælper til med at få den her kæmpestore opgave løst,” siger Benedikte Kiær til Berlingske.Alligevel mener KL’s Christian Harsløf, at kommunerne nok skal overkomme opgaven:“Det her er en stor planlægningsopgave, og meget skal spille i sådan en øvelse, hvor det skal gå stærkt, og vaccinen er svær at håndtere. Men jeg er rimelig fortrøstningsfuld med, at man nok skal få vaccineret de borgere, der ønsker det.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply