Skip to main content

Mange små erhvervsdrivende har fået slået et kæmpe hul i økonomien på grund af corona og kæmper nu for at holde virksomheden oven vande. Alligevel formår landets største kommune ikke at betale sine regninger til tiden, viser revisionsrapport. Det er afgørende for virksomheder, at de får penge i kassen, og at kunderne betaler deres regninger til tiden. Men hvis kunden hedder Københavns Kommune, er det langt fra sikkert. Det skriver DR. Fra september sidste år til september i år har Københavns Kommune haft fakturaer for 900 millioner kroner, der ikke er blevet betalt inden for de 30 dage, som loven siger. Det konstaterer kommunens egen revision.”Virksomhederne har store udgifter omkring månedsskiftet, hvor der skal betales løn, så hvis pengene først kommer et par dage inde i den næste måned, kan virksomhederne stå og mangle millioner af kroner. Så det er kæmpestort problem, at Københavns Kommune ikke kan overholde loven på det her område,” siger Jakob Brandt, som er administrerende direktør hos SMV Danmark, der repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder, til DR.På Christiansborg er der også mange knubbede ord. Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, siger til DR:

“Det er skandaløst, at Københavns Kommune ikke kan overholde lovgivningen og har regninger, der ligger over betalingsfristen. Især i en tid, hvor mange virksomheder er presset på grund af corona.”I Københavns Kommune prøver man på at stramme op. Det fremgår af en mail fra  økonomidirektør Mads Grønvall til DR.

”I Københavns Kommune er vi meget opmærksomme på, at betale vores leverandører til tiden og løbende blive endnu bedre. Den seneste opgørelse viser, at vi nu betaler 96,5 pct. til tiden., så vi er på rette spor. Vi skal selvfølgelig gerne nå helt i mål og arbejder derfor ud fra nogle konkrete handlingsspor såsom; løbende opfølgning på betaling af fakturaer og dialog med leverandører for at sikre, at fakturaer fremsendes korrekt,” skriver Mads Grønvall til DR.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply