Skip to main content

Corona medførte på under en uge, at it-leverandører oplevede en tredobling af aktivitet på deres digitale platforme. Skriver Børne og undervisningsministeriet i et opslag på deres hjemmeside og de er ikke den eneste offentlige eller private virksomhed, der kan fortælle om den slags tilbageblik

På grund af den massive stigning i vores behov for at gå virtuelt havde de digitale løsninger i begyndelsen svært ved at følge med, men så øgede leverandørerne serverkapaciteten og dermed vores energiforbrug på den front.

Men hvad er et serverrum? 

For langt de fleste af os er det et ukendt land, men helt lavpraktisk indeholder rummet avanceret teknologi og mange maskiner, som kan blive enormt varme. For at sikre serverne ikke tager skade, er det vigtigt, at temperaturen ikke stiger og kan reguleres meget præcist. Det koster mange steder en masse energi, som sendes lige ud i atmosfæren og i en tid med en grøn dagsorden, er serverrum en energisluger.

To studerende kom med ideen

For to år siden skrev to studerende på Maskinmesteruddannelsen, som var i praktik hos Nordea om hvordan man kunne bruge overskudsvarmen fra de mange servere i Nordea til lokal fjernvarme.

Den ide er nu blevet til virkelighed fremgår det af en nyhedsmeddelelse fra Høje Tåstrup Fjernvarme som i et nyt samarbejde med Nordea vil genbruge overskudsvarmen i et omfang svarende til at kunne varme ca. 700 husstande op.

Der sker ved at man sætter en stor varmepumpe i drift til at udnytte spildvarmen fra bankens serverrum på Helgeshøj Allé i Taastrup. Serverne afgiver her en stor mængde overskudsvarme, der skal ledes væk fra serverrummet, så de ikke ”koger over”. Det er hidtil sket ved at lede varmen ud i et køletårn, men fjernvarmeselskabet og Nordea har i en længere periode arbejdet på en denne mere bæredygtige løsning.

”Det er et projekt, der på alle måder giver god mening for både os, Nordea og miljøet. Vi får adgang til en lokal ressource, mens banken og miljøet scorer en stor CO2-besparelse.” siger direktør Astrid Birnbaum, Høje Taastrup Fjernvarme. 

Hvor stor CO2-reduktionen bliver, er ikke til at gøre præcist op på forhånd, men en forsigtig forventning lyder på 57 ton pr. år.

Projekt med god økonomi i den grønne retning

Den store varmepumpe, der er installeret i Nordeas kontorkompleks på Helgeshøj Allé i Taastrup, er fjernvarmeselskabets investering. Til gengæld får selskabet adgang til en gratis energiressource.

Investeringen forventes at tjene sig hjem på 11 år, da el-varmepumpen forventes at have en levetid på mindst 20 år, er der god økonomi i projektet, set fra fjernvarmens side.

Rent praktisk foregår det således at varmepumpen løfter temperaturen fra Nordeas spildvarme op til ca. 75 grader varmt vand, som sendes ud i ledningsnettet. 

”Projektet passer perfekt ind i vores strategi om at udnytte lokale energiressourcer for at bidrage til den grønne omstilling. I det store regnestykke dækker vores store varmepumper endnu kun en beskeden del af vores forbrug, men det er skridt i den grønne retning, og vi får nogle værdifulde erfaringer, som vi kan bruge videre frem.” Siger Astrid Birnbaum

En mere bæredygtig bank

Nordea kan på sin side notere sig for en CO2-reduktion foruden en besparelse på elforbruget til afkølingen.

”Projektet er et super godt eksempel på, hvordan vi kan udvikle smarte og bæredygtige løsninger ovenpå vores eksisterende faciliteter, som både kommer os, fjernvarmeselskabet og lokalsamfundet til gode.” siger Bjørn Bøje Jensen, ansvarlig for erhvervskunder i Nordea Danmark

At det så også giver Nordea en besparelse på elforbruget og en stor CO2-reduktion er et plus, der underbygger at banken er på vej i den rigtige retning mod at blive en mere bæredygtig bank.” Oplyser  siger Bjørn Bøje Jensen

Om Høje Taastrup FjernvarmeHøje Taastrup Fjernvarme er et a.m.b.a.  en del af Storkøbenhavns sammenhængende fjernvarmesystem. Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. blev etableret den 1. januar 1992 ved en fusion mellem det forbrugerejede Taastrup Varmeværk a.m.b.a. og den kommunale varmeforsyning i Høje-Taastrup.

Høje-Taastrup Kommune udpeger 2 byrådsmedlemmer til bestyrelsen.

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply