Adgang til det danske elnet skal ikke længere alene afgøres efter først-til-mølle-princippet. Med et nyt lovforslag vil regeringen give Energinet og netvirksomhederne mulighed for at prioritere mellem større projekter, når den ledige kapacitet er knap.
Lovforslaget om akutplanen for elnettet blev fremsat 20. august efter en høring med 77 eksterne høringssvar. Det følger op på den brede politiske forståelse, som blev indgået 29. juni 2026.
“Vores elnet er presset, og det truer med at få vores grønne omstilling og udvikling til at gå i stå,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa i en pressemeddelelse.
Et mere komplekst konkurrenceparameter
Akutplanen skal give politisk fastsatte projektkategorier forskellig prioritet. Den omfatter blandt andet samfundskritiske funktioner, direkte elektrificering og projekter, der kan understøtte elsystemet.
Inden for kategorierne kan det få betydning, om et projekt er netvenligt. Det kan eksempelvis handle om, hvor fleksibelt projektet kan placere sit elforbrug, og om belastningen kan reduceres, når nettet er presset.
Dermed bliver nettilslutning et mere komplekst konkurrenceparameter for kommuner, forsyningsselskaber og private investorer. Det er ikke nødvendigvis længere tilstrækkeligt at stå tidligt i køen. Et projekt skal også kunne placeres i den rette kategori og dokumentere, at det udnytter nettet hensigtsmæssigt.
Forudsætter et konkret projekt
Efter høringen har regeringen præciseret beskrivelsen af netvenlighed og anvendelsen af kriteriet. Det videre arbejde skal ifølge ministeriet gennemføres i et samarbejde mellem Energinet, netvirksomhederne og branchen, efterhånden som nye netprodukter udvikles.
Regeringen har også justeret reglerne for samfundskritiske funktioner. Der skal ikke på forhånd reserveres kapacitet til ukendte fremtidige kunder. En reservation forudsætter et konkret projekt eller et dokumenteret behov.
Det kan få betydning for kommunal planlægning. Kommuner kan eksempelvis arbejde for et nyt erhvervsområde, et datacenter, et ladeanlæg eller en elektrificering af fjernvarmen, uden at det i sig selv sikrer projektet en høj placering i netkøen.
Samtidig kan projekter i samme lokalområde komme til at konkurrere om den samme begrænsede kapacitet. Det rejser spørgsmål om gennemsigtighed, ensartet behandling og mulighederne for at klage over en prioriteringsafgørelse.
Dansk Fjernvarme peger allerede på en konkret konflikt i modellen. Organisationen ønsker, at elektrificering af den kollektive fjernvarme sidestilles med individuel elbaseret rumopvarmning. I den politiske kategorisering er de to områder foreløbig placeret forskelligt.
“Elnettet står overfor en akut udfordring, som skal løses, siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme i et presseopslag.
Organisationen fremhæver, at store varmepumper kan reagere fleksibelt på priser og belastning og dermed bidrage til at udnytte grøn strøm, når den er tilgængelig.
Løbende evaluering af modellen
Lovforslaget skal nu behandles i Folketinget. Planen er, at Energinet og netvirksomhederne kan administrere efter de nye regler, når større ansøgninger om nettilslutning igen behandles i efteråret.
Regeringen lægger samtidig op til løbende at evaluere modellen. Hvis prioriteringskriterierne viser sig ikke at fungere efter hensigten, skal aftalekredsen kunne genåbne den politiske diskussion.
Allerede 25. august mødes ministeren med branchen, myndigheder, organisationer og kommuner i det nye Dialogforum for elnettet. Her kan den næste kamp komme til at stå om, hvordan politiske kategorier omsættes til konkrete afgørelser om, hvilke offentlige og private projekter der først får adgang til strømmen.
