Skip to main content

Midt i et efterår hvor regeringen med Social- og Indenrigsminister Astrid Krag i spidsen har indledt en ideologisk krig mod udtræk af overskud på så vel det specialiserede socialområde som dagtilbudsområdet, ja så har vi en modsatrettet bevægelse ude i kommunerne.

Bevægelsen går i retning af stadig flere investorerne som pensionskasserne investerer i velfærd med henblik på et fornuftigt afkast. Investeringen sker typisk på bygningssiden, hvor investorer og ejendomsudviklere afhjælper kommunernes trængte anlægsbudgetter ved typisk at opfører friplejehjem.

Pensionskasserne har fået øje på markedet

Senest har Mandag Morgen udgivet en analyse, hvoraf det fremgår at fire af Danmarks største pensionskasser har fået øjnene op for dette marked  og derfor øremærket mere end fire milliarder kroner til investeringer i velfærd. De har først og fremmest fokus på byggeri af friplejehjem.

Da de fire selskaber har ifølge Mandag Morgen en markedsandel på over 40 procent og deres nye investeringsprofil kan meget vel smitte af på de 18 andre pensionsselskaber. 

”Det er kun begyndelsen på en ny trend i Danmark,” siger Jesper Brask Fischer, programchef for offentlig-privat samspil, PFA til Mandag Morgen

I Lejre er man på jagt efter investorer til et socialt botilbud

Men nu pibler investeringslysten også frem på socialområdet med projekter, hvor der tænkes i større skala. Det til trods for at vi befinder os midt i en skarp debat om profit på velfærd.Således har en række aktører planer om at opføre et bosted for voksne autister af international i Lejre Kommune. Hensigten er, at det nye bosted, som kommer til at bestå af 36 boliger i fire klynger, skal blive en showcase, en supermodel i international klasse.

Det er Landsforeningen Autisme, der står bag projektet, der i sin opbygning giver mindelser om de små gårde i området omring Lejre.

I samarbejde med Danish Capital Partners er Landsforeningen i færd med at finde professionelle investorer med en international og visionær investeringsstrategi for det sociale område. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lejre Kommune.

Vil købe 45.000 m2 af kommunen

Konkret ønsker Landsforeningen Autisme med deres investorer i ryggen at købe et område på ca. 45.000 m2 mellem Åsen, Brødledsvej og Åsvejen i Hvalsø. Derfor skal Lejre Kommunes økonomiudvalg i denne uge tage stilling til, om landsforeningen skal have forkøbsret på hele det store område. Det vil kræve et tillæg til kommuneplanen, og kommunens borgere skal have mulighed for at bidrage med ideer og forslag i denne tidlige fase af projektet.

På forhånd er Lejre Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen, positivt indstillet:

”Jeg er virkelig glad for, at Landsforeningen Autisme har fået øje på Lejre Kommune og grunden i Hvalsø. Hele tanken om at tilbyde beboerne et godt liv, hvor der både er plads til fællesskab og privatliv, passer rigtig godt ind i visionen for Vores Sted”, siger Carsten Rasmussen. 

Det er arkitektur- og designvirksomheden Njordrum står bag konceptet ”Njordrum CARE” og det samlede design af projektet. Prospektet beskriver ”en varieret bystruktur, hvor landskabet og stedets karakter trækkes helt ind i bebyggelsen. 

Sigter mod systemeksport og en international showcase

Ifølge Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen Autisme kommer det påtænkte botilbud til at få navnet Ny Højtoft. 

”Mennesker med autisme bliver desværre ofte behandlet ret dårligt, også i Danmark. Men gennem årene er vi faktisk blevet dygtige til at forstå, hvad der er brug for. Så Danmark har med tiden fået en særposition, og jeg er sikker på, at fagfolk fra hele verden vil komme til Lejre Kommune for at se de forhold, vi skaber på Ny Højtoft”, siger hun.

Ny Højtoft skal ifølge Heidi Thamestrup være en showcase, hvor der skabes bedre forhold for voksne med autisme understreger hun overfor sn.dk

”Jeg er vant til, at folk fra Japan, Sverige, Spanien og andre lande henvender sig for at høre, om vi har noget, der er virkelig godt og som vi kan vise dem. Vi vil kunne eksportere know-how. Og hensigten er, at vi begynder at duplikere bosteder andre steder i Danmark.” Siger Heidi Thamestrup til sn.dk

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply