Skip to main content

Jeg er fuldstændig chokeret over hvordan Social- og Indenrigsminister Astrid Krag vil løse enkeltsagsproblematikker med en bred lovgivning, der ikke kun rammer de brodne kar, men også alle de fagpersoner, der har satset deres liv på at bygge et socialt tilbud op. 

Ministeren vil ved lov lukke alle private initiativer, dermed straffer ministeren omkring 3000 udsatte borgere på det specialiserede område, der bor i et privat botilbud. Hertil kommer de tusindvis af ansatte, som lige nu er efterladt på perronen medens vi venter på ministerens endelige udspil.

Én leverandør, som Ekstra Bladet har fundet fejler og vi har muligvis flere enkeltsager, og det private marked skal straks lukke på grund af enkeltsager, så udsatte børn og voksne skal placeres i andre tilbud. Det var aldrig sket hvis kommunerne fejlede.

Ministeren sidder stille, lader kommunerne begå fejl og kradse overskud ind

Hvis kommunen fejler, skal der lægges en plan og jeg nævner blot i flæng enkeltstående kommunale fejltagelser. 

I over halvdelen af alle sager som ankestyrelsen behandlede på handicapområdet i 2019, fik sagsøgerne medhold. Kommunerne levede ikke op til deres ansvar. Kommunen kan nemlig spare store summer ved at træffe åbenlyse retsstridige afgørelser omkring vores sårbare i samfundet. 

Kommunen sparer pengene, og kradser profitten ind til andre formål. Den sårbare får intet og kommunernes minister sidder stille og lader kommunen bestå.

Ovenstående er meget triste sager, som handler om en kompliceret lovgivning kommunen ikke kan finde rundt i, og det handler om svigt fra myndighedssiderne. De sager skal vi selvfølgelig lære af og prøve at gøre bedre. 

Men det er jo fuldstændig absurd og konkurrenceforvridende.

Vi vinder ved diversitet, det giver plads til dem, der ikke passer i systemet

Jeg er som skatteyder og borger dybt bekymret over den retning vores regering udstikker for vores samfund, hvordan det frie valg langsomt bliver rullet tilbage og efterlader mig med en klaustrofobisk følelse af at være underlagt systemet. Et system der gang på gang fejler og jeg som borger ikke kan vælge fra. 

Der fremstår en selvfed overvurdering af hvad man som system kan magte og en ”vi ved hvad der er bedst for dig” attitude.

Hvis vi levede i et samfund, hvor der gang på gang var fejl hos de private, mens de offentliges tilbud og plejecentre stod snorlige, så kunne man diskutere, om det var hensigtsmæssigt med forskellige selskabsformer, men virkeligheden er jo en helt anden. Vi vinder alle ved diversitet og forskellighed, for det betyder, at der er tilbud til alle, også til dem som ikke passer i de kommunale kasser.

Risiko for afspecialisering og udviklingstab 

Hvis der kommer en lov om, at de private ikke er velkomne i Danmark, så vil det betyde, at massevis af virksomheder vil lukke og mange borgere komme i klemme. 

I private virksomheder er udvikling selve DNA´et, udvikling på ydelser, på tiltag, og på nye steder, og det er nemmere for det private, fordi vi er mere agile, beslutningsvejen fra idé til handling er ikke lang.

Skal alle private fremover drives som friskole med det som følge, at hvert enkelt sted skal køres som en individuel virksomhed uden mulighed for at kunne spare op, så vil det betyde afspecialisering af området, alle de der ikke passer ned i kassen, vil blive tabt, for hvem skal tage sig dem, når systemet ikke kan? 

Lignende sker også på krisecenterområdet, hvor der er en heksejagt på private initiativer. 

Ret sigtet på kvaliteten og stop heksejagten på selskabsformen

Hvorfor er nogle selskabsformer bedre end andre? 

Det er absolut usmageligt og til den selvfede side, og jeg kan ikke komme i tanke om lignende case hvor det private går ud og siger væk med alle non-profit, væk med de kommunale, de snyder jo tydeligvis på vægtskålen. Det handler ikke om at skyde på om nogle selskabsformer er bedre end andre, men at vi alle skal yde den bedste kvalitet til den skarpeste pris og hilse alle initiativer velkomne, for det er der udviklingen sker. 

En udvikling der vil komme borgerne til gode. Jeg mener at man skal hilse konkurrencen velkommen, og hvis der er nogle der gør det bedre end mig, så stort HURRA for det, for det betyder at borgerne for endnu bedre muligheder. 

Er private kun velkomne der, hvor det offentlige ikke selv kan?

Jeg ser en tendens til, at der hvor der er mange forskellige selskabsformer på et af de mange velfærdsmarkeder, er heksejagten på de private initiativer større og non-profit er mere legitime. Samtidig ser jeg ikke en lignende heksejagt på medicinal, transport, plejefamilier, privat praktiserende læger, ambulancer/rednings området og hvorfor egentlig ikke?

Hvis det er den private selskabsform der er generende, så er den det vel på alle velfærdsområder generende Astrid Krag?

Det virker til, at der hvor de private samarbejder med de offentlige, hvor det offentlige ligesom er afhængige af det private og der derfor kun er private, så går det roligt med samarbejdet, men i mit eget område, hvor vi er mange selskabsformer om samme ydelser, er der en usaglig heksejagt på private selskabsformer med en forforståelse om at kvaliteten er dårligere.

Det er bare ikke en virkelighed jeg kender. 

Lad os være ydmyge og nysgerrige 

Lad os koncentrere os om ydelsen, den sårbare og hvordan vi alle i udvikling og samarbejde kan blive endnu bedre til vores kerneopgave. Lad os alle være lidt mere ydmyge omkring egen indsats og kigge nysgerrigt på de andre. 

Enkeltstående historier finder vi i alle selskabsformer og hos de offentlige, det gør det ikke til et generelt problem, er man uenig i den udtalelse, så har vi helt andre problemer. 

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply