Skip to main content

En stor hjælpepakke skal sikre, at danske virksomheder og lønmodtagere kommer bedst muligt gennem coronakrisen.

Det er Folketinget torsdag blevet enige om. Her er hovedpunkterne i aftalen:

* Kompensation til pressede virksomheders faste udgifter: 40 milliarder kroner. Virksomhederne bliver kompenseret efter, hvor meget omsætning de har mistet:

– Virksomheder, der er blevet lukket ved påbud som følge af coronavirus: 100 procent kompensation af faste udgifter.

– Virksomheder med fald i omsætningen på 80-100 procent: 80 procent kompensation af faste udgifter.

– Virksomheder med fald i omsætningen på 60-80 procent: 50 procent kompensation af faste udgifter.

– Virksomheder med fald i omsætningen på 40-60 procent: 25 procent kompensation af faste udgifter.

– Ordningen gælder 9. marts til 9. juni.

* Kompensation til selvstændige og freelancere: Ti milliarder kroner.

– Selvstændige vil kunne få en kompensation på op til 75 procent af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår – dog maksimalt 23.000 kroner om måneden.

– For at kunne få del i ordningen skal man have mistet mindst 30 procent af omsætningen, og man skal eje mindst 25 procent af firmaet og arbejde i den. Der må maksimalt være ti ansatte.

– Ordningen gælder fra 9. marts til 9. juni. Man skal i første omgang skrive under på, at omsætningen er faldet 30 procent, hvorefter man får pengene. Senere skal det kunne dokumentere det – ellers skal penge plus renter betales tilbage.

* Rejsebranchen får statsligt lån på 1,5 milliarder kroner til at dække aflyste pakkerejser. Det er et lån tilført Rejsegarantifonden, som skal tilbagebetales over en årrække af rejsebranchen.

* Derudover bliver der stillet en række garantier og lån i pakken:

– 53 milliarder til garantier til bankers lån til små, mellemstore og større virksomheder. Staten garanterer op til 70 procent af bankers nye udlån.

– 1,3 milliarder kroner i kautioner for små og mellemstore virksomheder, der eksporterer. Det er gennem Danmarks Eksport Kredit.

– 1,5 milliarder kroner til at studerende kan optage større SU-lån, hvor den månedlige grænser stiger til 9582 kroner fra 3194 kroner. Det er tiltænkt studerende, der har mistet deres studiejob og har brug for ekstra penge og gælder for marts og april.

* Dagpengeperioden er sat på pause for modtagere af dagpenge- og sygedagpenge fra 9. marts til 9. juni.

Kilde: Finansministeriet.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply