I Danmark har vi 600 private og selvejende dagtilbud, som hver dag levere service til 25.000 børn og deres familier. Mere end halvdelen af de private daginstitutioner i en undersøgelse fra Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO, oplyser, at økonomien ikke rakte til minimumsnormeringen i 2025, hvis forældrene alene skulle betale den kommunale takst.
Resultatet er beregnet efter de gældende regler. Det vil sige, at arbejdstimer fra ledere, som deltager i det pædagogiske arbejde, fortsat kan indgå i normeringsopgørelsen.
DLO’s undersøgelse tager derimod ikke højde for regeringens plan om som udgangspunkt at fjerne ledertimerne fra opgørelsen. Dermed peger undersøgelsen på, at normeringsproblemet ifølge institutionerne eksisterer, før virkningen af det nye krav regnes med.
Det giver rapporten en direkte forbindelse til behandlingen af L 35 og ministerens åbning for en særlig løsning for mindre institutioner, hvor lederen både varetager ledelse og arbejder blandt børnene.
Læs også: Minister åbner for særregel til små private daginstitutioner
Fra juridisk strid til institutionernes økonomi
Undersøgelsen kommer stort set samtidig med at tre organisationer, herunder DLO, frigav et et juridisk responsum, som de har udarbejdet om kommunernes brug af tilbagefaldsreglen for administrationstilskuddet.
Læs også: Juridisk responsum udfordrer kommuners praksis for administrationstilskud
De to dokumenter belyser hver sin side af samme problem. Responsummet handler om, hvordan kommunerne lovligt kan beregne tilskuddet. Den nye rapport forsøger at vise, om de samlede tilskud i praksis rækker til de udgifter, som de private institutioner skal afholde.
Dermed flytter DLO diskussionen fra reglernes fortolkning til konsekvenserne ude i institutionerne.
120 institutioner svarede nej
DLO inviterede 355 private institutioner til undersøgelsen og modtog 243 besvarelser. Det giver en svarprocent på 68.
På spørgsmålet om minimumsnormeringen i 2025 svarede 223 institutioner. Af dem oplyste 120 – svarende til 53,8 procent – at de ikke kunne leve op til normeringen med en forældrebetaling på niveau med kommunens. Det krævede altså øget forældrebetaling.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de 120 institutioner aktuelt overtræder loven. Minimumsnormeringen opgøres over en treårig periode, og institutioner, der opkræver mere end den kommunale takst, skulle beregne et tænkt scenarie med kommunal forældrebetaling.
Svarene viser derfor først og fremmest, at mange af de deltagende institutioner ikke mener, at det kommunale tilskud kombineret med den kommunale forældrebetaling finansierer den krævede bemanding.
Det store beløb bygger på 41 besvarelser
Kun 41 institutioner angav et konkret beløb for, hvor meget de manglede. Rapportens gennemsnit på 1.129 kroner pr. barn om måneden bygger derfor på denne mindre gruppe – ikke på samtlige 243 deltagere.
DLO har anvendt en fælles beregningsmodel, men organisationen gør selv opmærksom på, at den forenkler virkeligheden. Modellen anvender blandt andet en gennemsnitlig pædagogløn og tager ikke højde for institutionernes faktiske sammensætning af pædagoger, assistenter og medhjælpere.
Der er således tale om institutionernes egne budgetoplysninger bearbejdet efter DLO’s model – ikke en ekstern revision af deres regnskaber.
Bedre tilskud lukker ikke gabet
Rapporten medregner den allerede besluttede forhøjelse af driftstilskuddet til private vuggestuebørn. Forhøjelsen skal rette en teknisk skævhed i beregningsgrundlaget.
Efter et helt år med det forbedrede tilskud falder det beregnede gab ifølge DLO fra 1.129 til 870 kroner pr. barn om måneden. Sidstnævnte gennemsnit bygger på konkrete beløb fra 47 institutioner.
På spørgsmålet om virkningen efter et helt år svarede 66 af 103 institutioner fortsat, at økonomien ikke ville række til minimumsnormeringen ved kommunal forældrebetaling.
Det er et beregnet fremtidsscenarie og ikke en faktisk før-og-efter-måling. DLO betegner selv beregningen som et kvalificeret estimat.
Klik her og få et skematisk overblik
Undersøgelsen afdækker, at problemerne for de private har flere lag:
| Område | Resultat blandt de deltagende |
| Kunne ikke opfylde normeringen i 2025 | 120 af 223 |
| Bygningstilskud dækkede ikke udgifterne | 172 af 243 |
| Administrationstilskud dækkede ikke udgifterne | 183 af 241 |
| Konkret normeringsgab | 1.129 kr. pr. barn pr. måned, baseret på 41 beregninger |
| Forventet gab efter tilskudsændringen | 870 kr. pr. barn pr. måned i den beregnende gruppe |
Ministerens særregel bliver central
Rapporten dokumenterer ikke, at mere end halvdelen af alle private daginstitutioner står foran en lukning. Men undersøgelsen sætter et skarpt lys på nogle af de udfordringer der findes på det her felt og så ændrer den udgangspunktet for diskussionen om ledertimer.
I tillæg til lovforslaget L 35, som skulle sikre et mere retvisende driftstilskud har børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark samtidig annonceret, at han vil ændre normeringsbekendtgørelserne, så pædagogiske ledere fra 2027 ikke længere indgår i opgørelser af minimumsnormeringerne.
Og det kan give en udfordring for private dagtilbud, hvor lederen ofte er en del af den daglige drift.
Det betyder, at hvis DLO’s billede er retvisende, begynder de private institutioner ikke ved økonomisk balance, når den nye opgørelsesregel indføres. Mange af deltagerne oplyser allerede under de nuværende regler, at finansieringen ikke rækker. Så hvis lederen ikke medregnes i normeringen, så er man på en eller anden vis “slået hjem” i normeringsspillet.
Derfor kan en åbning fra ministeren vise sig at blive væsentlig. Han er nemlig blevet opmærksom på, at der kan være en særlig problematik i forhold til små privatinstitutioner. Og den vil han drøfte med ordførerne i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, lyder det i en pressemeddelelse.
Det er derfor nødvendigt at man får tilpasset en kommende model, således, at man kan afgøre, hvornår en leder udfører egentlig ledelse, og hvornår vedkommende udfører pædagogisk arbejde, som fortsat kan tælle med i normeringen.
Uden den sondring kan især mindre institutioner blive ramt dobbelt: først af det finansieringsgab, DLO har skitseret her, og derefter af en regel, som reducerer den formelle normering, selv om lederen fortsat arbejder blandt børnene.
Rapporten fra DLO kan ikke afgøre, hvor mange institutioner der vil blive berørt. Men den viser, hvorfor spørgsmålet om ledertimer er mere end en teknisk detalje i L 35.
