Et omfattende indgreb i prisdannelsen på det specialiserede socialområde er på vej.
Med en ny politisk aftale om takster på botilbudsområdet lægger regeringen, Venstre, Konservative og Enhedslisten op til at ændre den måde, kommunerne køber pladser og indsatser hos offentlige, private og selvejende botilbud.
Hvor tilbuddene i dag som udgangspunkt beregner deres egne takster på baggrund af budgetterede omkostninger, skal kommunerne fremover i fællesskab på regionalt niveau fastsætte bindende priser for forskellige indsatsniveauer.
Det er en væsentlig ændring af forholdet mellem offentlige købere og leverandører på et område, hvor kommunerne både finansierer borgernes ophold og selv driver en stor del af tilbuddene.
Aftalen skal efter planen have virkning fra 1. januar 2028, men en række afgørende elementer skal først udformes i løbet af 2027.
Læs også: Dansk Erhverv: Ny takstaftale har fået vigtige stopklodser
Kommunerne får det sidste ord
Den nye model tager udgangspunkt i nationale indsatsniveauer, der skal afspejle forskellige behov for støtte målt i et spænd af støttetimer.
Kommunerne skal i fællesskab inden for hver region, eksempelvis gennem de kommunale kontaktråd, KKR, udarbejde forslag til takster for de enkelte niveauer.
Forslagene skal derefter drøftes med repræsentanter for private og selvejende leverandører med henblik på at nå til enighed om priserne. Men kan parterne ikke blive enige, er det kommunerne, der fastsætter den endelige takst.
Taksterne bliver bindende og skal som udgangspunkt være ens for alle tilbud, der leverer sammenlignelige indsatser inden for samme takstniveau. Dermed begrænses mulighederne for individuelle prisforhandlinger mellem kommuner og leverandører, mens konkurrencen i højere grad skal handle om indsatsernes indhold og kvalitet.
KLIK HER FOR FAKTA: Den nye takstaftale kort fortalt
- Fælles priser: Kommunerne skal på regionalt niveau fastsætte bindende takster for sammenlignelige indsatser hos offentlige, private og selvejende botilbud.
- Gennemsigtighed og kontrol: Taksterne skal bygge på nationale beregningsregler og dokumenterede omkostninger. En uafhængig kontrolenhed skal kunne kræve fejlbehæftede takster genberegnet og efterreguleret.
- Tidsplan: Modellen ventes at få virkning fra 1. januar 2028. Flere centrale detaljer, herunder indsatsniveauer og overheadsats, skal først fastlægges.
Kilde: Politisk aftale om ny takstmodel på botilbudsområdet, 7. november 2026.
Kommunernes egne omkostninger skal frem i lyset
Aftalen indeholder samtidig en række krav, der ligner noget af det vi kender fra ældreområdet. Kravene skal sikre, at offentlige og private leverandører konkurrerer på sammenlignelige økonomiske vilkår. Taksterne skal nemlig bygge på nationale beregningsregler, hvor samtlige direkte og indirekte, langsigtede omkostninger ved at levere en tilsvarende indsats skal indgå.
Det gælder også udgifter, som finansieres eller afholdes af andre dele af kommunen eller regionen. Hvis eksempelvis administration eller andre fællesfunktioner finansieres uden for det enkelte botilbuds budget, skal disse omkostninger synliggøres og indgå i beregningen.
Der skal desuden fastsættes en national overheadsats på baggrund af en ekstern, uvildig analyse.
Kommunerne får pligt til at offentliggøre deres beregningsgrundlag, og taksterne skal genberegnes og eventuelt efterreguleres mindst én gang årligt. Det er et centralt element i aftalen, fordi de offentlige tilbuds omkostninger fremover skal danne grundlag for priserne til både offentlige og private leverandører.
Kontrolenhed skal kunne gribe ind
For at sikre, at de kommunale beregninger følger reglerne, skal en uafhængig kontrolfunktion i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterprøve takstberegningerne.
Kontrolenheden skal kunne undersøge, om alle relevante omkostninger er medtaget, og om de tilbud og indsatser, der sammenlignes, faktisk er sammenlignelige. Den skal også kunne kræve, at kommunerne genberegner og efterregulerer takster, som ikke følger de nationale regler.
Private leverandører og relevante brancheorganisationer får mulighed for at klage over prisfastsættelsen. Kontrolenheden får dog mulighed for at prioritere mellem sagerne, og de nærmere regler for dens arbejde skal først fastlægges i den kommende lovgivningsproces.
Specialiserede tilbud får en undtagelse
Selvom den nye model bygger på faste indsatsniveauer, anerkender aftalen, at botilbudsområdet rummer store forskelle i borgernes behov. Derfor kan der fastsættes flere takster inden for samme indsatsniveau, hvis eksempelvis særlige kompetencer, bemanding eller fysiske rammer gør indsatsen dyrere.
Hvor der ikke findes reelt sammenlignelige kommunale eller regionale tilbud, skal taksten fastsættes efter en særskilt dokumenteret beregning med direkte inddragelse af de relevante leverandører.
Det kan få særlig betydning for højt specialiserede private og selvejende botilbud, der leverer indsatser, som ikke findes i tilsvarende form i den offentlige sektor.
Borgernes behov skal fortsat være afgørende
Aftalen ændrer ikke på kommunernes pligt til at foretage en konkret og individuel vurdering af borgernes behov.
Borgere, der allerede bor på et botilbud, skal heller ikke have ændret deres indsats alene som følge af den nye takstmodel. Hvis behovene ændrer sig varigt, skal kommunen kunne revisitere borgeren til et andet indsatsniveau med en tilsvarende ændring i betalingen.
Der skal desuden ske en opfølgning på, om borgeren er visiteret til den rette indsats, senest tre måneder efter indflytning. – Det konkrete antal indsatsniveauer og deres udformning er endnu ikke fastlagt.
De afgørende detaljer kommer i 2027
Aftalen er indgået som en såkaldt stemmeaftale, og regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i 2027 med virkning fra begyndelsen af 2028.
Kommunerne får frem til udgangen af 2029 til at indplacere borgernes indsatser i de nye niveauer.
Sideløbende skal der senest i tredje kvartal 2027 indledes forhandlinger om specialeplanlægning på den mest komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Dermed lægger aftalen op til mere end en ny måde at beregne takster på.
Den ændrer både prisfastsættelsen, kontrollen med kommunernes økonomiske beregninger og rammerne for de offentlige, private og selvejende botilbud.
Men først når de nationale beregningsregler, indsatsniveauerne og den kommende overheadsats er fastlagt, bliver det muligt at vurdere, hvordan den nye model konkret vil påvirke priserne og konkurrencevilkårene på botilbudsområdet.
