Sidste uges store nyhed i Udbuds-Danmark var en ny udbudsforordning med hundredvis af sider, sådan som man måtte forvente. Det er foreløbig kun et forslag, og der kan gå flere år, før nye regler får virkning. Alligevel tegner EU-Kommissionens udspil til en ny udbudsforordning konturerne af et kursskifte. (Se links i bunden af artiklen)
Hvis hovedlinjerne overlever forhandlingerne, skal offentlige indkøb ikke længere først og fremmest være en juridisk disciplin, der sikrer ligebehandling, konkurrence og korrekte procedurer.
Indkøbene skal i højere grad bruges strategisk til at fremme kvalitet, innovation, forsyningssikkerhed og europæisk konkurrencekraft. Det er dermed ikke blot reglerne, der er under revision. Det er også forestillingen om, hvad et offentligt indkøb skal kunne bruges til.
Udbudsloven kan forsvinde
Kommissionen foreslår at samle udbudsdirektivet, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet i én forordning.
Forskellen er væsentlig. Direktiver skal omsættes til national lovgivning, mens en forordning gælder direkte i medlemslandene.
Den danske udbudslov vil derfor i sin nuværende form falde bort på de områder, forordningen dækker. Danmark kan fortsat fastlægge blandt andet klagesystemet og regulere forhold, som overlades til medlemslandene, men kan ikke længere omskrive de materielle EU-regler i en dansk lovtekst.
Det vil også ændre praktikernes arbejdsgrundlag.
NP Advokater der er udbudsspecialister peger i en artikel på, at ordregivere, virksomheder og jurister ikke længere kan tage udgangspunkt i danske lovbemærkninger, forarbejder og en praksis knyttet til den danske lovtekst. I stedet skal de arbejde direkte med en forordning, der har samme ordlyd i alle 27 medlemslande.
Klagenævnet for Udbud fortsætter, men fortolkningsgrundlaget ændres. EU-Domstolens praksis kan få større betydning, og afgørelser fra andre medlemslandes domstole og klageinstanser kan blive mere relevante, fordi de vedrører den samme tekst.
Klagenævnet vil dermed bestå som dansk institution, men kan i stigende grad blive en del af en europæisk frem for en særskilt dansk fortolkningstradition.
Mere forhandling – men mulig ekstraregning
Kommissionen foreslår også en mere åben standardprocedure, hvor ordregiveren lettere kan forhandle med virksomhederne uden først at opfylde de betingelser, der gælder i dag.
Det kan give bedre dialog om løsningerne, før kontrakten bliver låst fast.
Dansk Industri advarer imidlertid mod at begrænse muligheden for at prækvalificere et mindre antal virksomheder, før de udarbejder fulde tilbud.
“Åben adgang til dialog og forhandling er rigtig positivt, men det bliver enormt omkostningsfuldt uden prækvalifikation. Det betyder jo, at mange virksomheder skal bruge en masse dyre timer på at byde på opgaver, de aldrig har en reel chance for at vinde,” siger Jakob Scharff, der er branchedirektør i en kommentar.
DI vurderer, at de nye procedurer kan påføre danske virksomheder ekstra omkostninger på omkring 1,5 mia. kr. om året.
Kvalitet skal fylde mere
Et andet kursskifte er forholdet mellem pris og kvalitet. Her foreslår Kommissionen, at det bedste forhold mellem pris og kvalitet bliver hovedreglen. Kvalitetskriterier skal som udgangspunkt vægte mindst 30 procent og mindst 50 procent i arbejdsintensive kontrakter.
Det kan få særlig betydning inden for rengøring, pleje, transport og andre serviceydelser, hvor konkurrencen ofte kritiseres for at være for stærkt orienteret mod pris.
Minimumsvægtningen kan dog ifølge artikel 98, stk. 5 fraviges efter et “følg eller forklar”-princip, hvis ordregiveren kan godtgøre, at kvaliteten sikres på anden måde.
Indkøb bliver sikkerhedspolitik
Forslaget gør samtidig sikkerhed og forsyningsrobusthed til en del af indkøbsarbejdet. Ordregivere skal vurdere risici for blandt andet kritisk infrastruktur, cybersikkerhed og forsyningskæder.
Det mest politiske element er reglerne om europæisk præference. (Buy European) Forslaget åbner mulighed for at begrænse deltagelsen i bestemte udbud, kræve europæisk oprindelse eller give tilbud med europæisk indhold en fordel.
Der er ikke tale om en generel pligt til at købe europæisk. Men offentlige indkøb kan få en ny rolle i EU’s erhvervs-, handels- og sikkerhedspolitik. Her støtter både DI og Dansk Erhverv, at Europas offentlige købekraft anvendes mere strategisk. De advarer mod at lade den enkelte kommune, region eller styrelse afgøre, hvornår europæisk præference skal bruges.
“Beslutninger om, hvornår europæiske præferencer skal anvendes, bør træffes centralt på baggrund af dokumenterede behov, være proportionale og gælde i en afgrænset periode,” siger Morten Jung, branchedirektør i Dansk Erhverv.
Hos DI siger Jakob Scharff det lige ud:
“Med Kommissionens forslag risikerer vi, at alle 250.000 offentlige indkøbere hver især skal lave den samme vurdering, uanset om de køber avanceret teknologi eller tomater. Den løsning, Kommissionen foreslår, skaber usikkerhed for virksomhederne og gør det sværere at skabe en fælles europæisk retning,” lyder det.
Samme mål – forskellig bedømmelse
DI kalder udspillet en forpasset mulighed og efterlyser mindre bureaukrati, stærkere grønne ambitioner og en samlet europæisk model for Buy European.
Dansk Erhverv fremhæver i højere grad mulighederne i dialog, fleksibilitet og digitalisering, men understreger, at virksomhederne skal opleve enklere dokumentation og lettere adgang til offentlige opgaver.
Forslaget kan derfor både give større politisk råderum og pålægge indkøberne et større ansvar. De skal fortsat sikre ligebehandling og konkurrence, men kan samtidig skulle vurdere kvalitet, sikkerhed, klima og europæiske interesser.
Retningen er værd at hæfte sig ved: Offentlige indkøb er på vej ud af det rent juridiske maskinrum og ind på den politiske hovedscene – samtidig med at juraen bliver mere europæisk.
Øvrige kilder:
Resume-impact-assessment-Public-Procurement-Act.pdf
Impact-assessment-Public-Procurement-Act.pdf
Subsidiarity-grid-Public-Procurement-Act.pdf
Proposal-for-a-Regulation-Public-Procurement-Act.pdf
Annex-Public-Procurement-Act.pdf
Læs mere: EU vil gøre offentlige indkøb til politisk værktøj
