Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for 2027 med et løft af servicerammen på 3,3 mia. kr. og et anlægsniveau på 22,3 mia. kr. Samtidig afsættes ekstra midler til blandt andet botilbud, sundhedstilbud, kunstig intelligens og cybersikkerhed.
Set med kommunale briller er aftalen først og fremmest en aftale om flere penge til den borgernære velfærd. Men set med OPS-briller er det mindst lige så interessant, hvad der ikke står i aftalen.
Mens tidligere års diskussioner om velfærd ofte har handlet om frit valg, private leverandører og samarbejdet mellem offentlige og private aktører, er sådanne temaer næsten fraværende i årets økonomiaftale.
Markedet fylder næsten ikke
Gennem aftalens 13 sider er der ingen større initiativer om offentlig-private partnerskaber, øget konkurrenceudsættelse eller private leverandørers rolle på de store velfærdsområder. Der er heller ingen nye initiativer målrettet friplejehjem, private plejeleverandører eller private sociale tilbud.
Tværtimod er aftalen præget af kommunale løsninger, fælleskommunale strukturer og en styrket offentlig koordinering.
Det betyder ikke, at markedet forsvinder. Men det betyder, at det ikke er her, regeringen og KL har valgt at placere de store politiske markeringer.
Milliarder til flere botilbud
På socialområdet møder man igen et interessant anlægsløft, som kan være af interessere for byggebranchen.
Aftalen indeholder nemlig et løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 2 mia. kr. frem mod 2030 målrettet udvidelse af botilbudskapaciteten. Samtidig etableres lånemuligheder, som skal understøtte investeringerne.
Lånepuljen blev oprindeligt indført med økonomiaftalen for 2024. Den var på 1,5 milliarder og løb fra 2024 til og med 2026.
Kommunerne skal fremover samtidig koordinere kapacitetsudbygningen gennem KKR-samarbejdet, så nye pladser i højere grad kan komme flere kommuner til gavn.
Det er et tydeligt signal om, at regeringen og KL ønsker en mere planlagt og koordineret kapacitetsopbygning på et område, hvor mange kommuner i flere år har peget på mangel på pladser og stigende udgifter.
Velfærdskriminalitet fylder mere end markedet
Mens private leverandører og samarbejde stort set er fraværende i aftalen, fylder kampen mod velfærdskriminalitet til gengæld markant.
Regeringen og KL peger på, at de stigende udgifter på det specialiserede socialområde ikke alene skyldes flere borgere med behov for støtte. Parterne fremhæver også, at der ses eksempler på kriminelle aktører, som bevidst udnytter området til ulovlig berigelse og økonomisk hvidvask.
Derfor varsles der både opfølgning på ekspertudvalgets anbefalinger, gennemførelse af den kommende takstreform på botilbudsområdet og øget synlighed om sociale tilbud under skærpet tilsyn på Tilbudsportalen.
Aftalen nævner ikke bestemte ejerformer eller leverandørtyper. Men signalet er tydeligt: På socialområdet handler den politiske dagsorden lige nu mere om kontrol, gennemsigtighed og styring end om nye markedsmodeller.
I kulissen lurer en ny regionalisering
Samtidig gemmer aftalen på et potentielt større strukturelt spor.
Regeringen ønsker at gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Som led i arbejdet skal ansvaret for de pågældende målgrupper flyttes fra kommunerne til regionerne.
Der er endnu ikke sat navn på de konkrete målgrupper, og processen er fortsat i sin indledende fase. Men formuleringen er bemærkelsesværdig.
Store dele af socialområdet blev flyttet fra amterne til kommunerne med strukturreformen i 2007. Hvis regeringens planer gennemføres, kan dele af området igen blive et regionalt ansvar.
Dermed rummer aftalen både investeringer i kommunal kapacitet her og nu og konturerne af en mulig ny arbejdsdeling mellem kommuner og regioner længere ude i fremtiden, der næsten ligner en hjemtagning – Ikke til kommunerne, men til regionerne.
AI og digitalisering er de tydeligste vækstspor
Hvor markedet fylder relativt lidt på de traditionelle velfærdsområder, er billedet anderledes på digitaliseringsområdet.
Aftalen lægger op til yderligere udbredelse af kunstig intelligens, nye storskalaprojekter, etablering af en generel AI-hjemmel og nye initiativer, der skal fremme innovation og skalering af AI-løsninger i kommuner og regioner.
Samtidig fortsætter etableringen af de fælleskommunale it-serviceorganisationer, som skal samle driften af kommunernes server- og netværksinfrastruktur. Ved indgangen til 2027 skal der være etableret fem fælleskommunale it-serviceorganisationer samt Københavns Kommunes IT.
For leverandører af teknologi, cybersikkerhed og digitale velfærdsløsninger er det blandt de mest interessante spor i aftalen.
115 milliarder i indkøb – men få nye initiativer
Kommunerne køber hvert år varer og tjenesteydelser for omkring 115 mia. kr. Alligevel fylder indkøbsområdet overraskende lidt i årets aftale.
Parterne lover at fortsætte arbejdet med bedre data, analyser og professionalisering af indkøbsområdet, men der lanceres ingen større reformer eller nye initiativer på området.
Dermed bliver økonomiaftalen i højere grad en aftale om økonomiske rammer, offentlig kapacitetsopbygning og styring end en aftale om nye samarbejdsformer mellem kommuner og private aktører.
Fakta: Fem OPS-spor i økonomiaftalen
Botilbud
2 mia. kr. til udbygning af kommunal botilbudskapacitet frem mod 2030.
Velfærdskriminalitet
Takstreform, øget kontrol og større synlighed om tilbud under skærpet tilsyn.
Regionalisering
Mulig flytning af dele af det højt specialiserede socialområde til regionerne.
AI og digitalisering
Nye storskalaprojekter og fælles AI-hjemmel.
Indkøb
Kommunale indkøb for 115 mia. kr. årligt, men få nye politiske initiativer.
Konklusion
Aftalen indeholder flere områder, som kan få stor betydning for private leverandører og samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, men de klassiske OPS-temaer fylder mindre.
Til gengæld fylder kapacitet, kontrol, digitalisering og offentlig styring markant mere. Det kan meget vel være det tydeligste signal i årets økonomiaftale.
