Mens de offentlige sygehuse gennemførte rekordmange behandlinger i 2024, viser en ny analyse fra CEPOS, at produktivitetsudviklingen fortsat går i hver sin retning i den offentlige og private del af sygehusvæsenet.
Ifølge analysen steg medarbejderproduktiviteten på de private sygehuse fra 2020 til 2024, mens den faldt på de offentlige sygehuse. CEPOS måler her medarbejderproduktivitet som forholdet mellem sygehusenes DRG-produktionsværdi og deres lønudgifter. Og i analysen konkluderer CEPOS:
”Medarbejderproduktiviteten steg med 3,6 pct. om året i gennemsnit fra 2020 til 2024 på de private sygehuse, mens den faldt med 1,4 pct. om året på de offentlige sygehuse.”
Altså en forskel på 5 pct. mellem de to organisationsformer. Tænketanken vurderer samtidig, at forskellen kun i begrænset omfang kan forklares af covid-19-pandemien.
”Forskellen i medarbejderproduktivitetsudviklingen kan kun delvist forklares med Covid-19, hvor et konservativt estimat er, at Covid-19 maksimalt kan forklare 0,9 procentpoint ud af samlet set 5,0 procentpoints vækstforskel,” skriver man.
Analyse bliver til politisk budskab
Hvor analysen i sig selv primært beskriver udviklingen, går CEPOS et skridt videre i den tilhørende pressemeddelelse.
Her kobler forskningschef Karsten Bo Larsen resultaterne direkte til spørgsmålet om, hvor stor en rolle private hospitaler bør spille i det danske sundhedsvæsen.
”Udviklingen viser, at de private hospitaler får mere behandling ud af hver medarbejder, mens de offentlige får mindre. Det er en forskel, der vokser – og som i sidste ende kan ramme patienterne, som skal vente længere på behandling,” siger han.
Karsten Bo Larsen peger samtidig på, at de private hospitaler fortsat fylder relativt lidt i det samlede sundhedsvæsen.
Privathospitalerne stod i 2024 for 5,1 pct. af den samlede sygehusaktivitet målt i DRG-værdi, mens de stod for 2,7 pct. af den offentligt finansierede aktivitet.
På den baggrund argumenterer CEPOS for, at regionerne i højere grad bør benytte private leverandører. ”Udviklingen peger på, at der er et ret stort potentiale i at få behandlingen af patienter på de private hospitaler til at fylde noget mere,” lyder det fra Karsten Bo Larsen.
Regionerne anerkender effektiviteten
Hos Danske Regioner mødes analysen ikke med en afvisning af privathospitalernes rolle. Tværtimod anerkender formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K), at privathospitalerne bidrager væsentligt til den samlede kapacitet.
”Privathospitalerne løser sine opgaver rigtig effektivt og er en værdifuld del af det samlede sundhedsvæsen. Vi skal i det offentlige altid være åbne og klar til at lære af det private,” siger han i en kommentar til Jyllands Posten.
Dermed er der enighed om én ting: Privathospitalerne spiller en vigtig rolle.
Uenigheden opstår først, når diskussionen bevæger sig over på spørgsmålet om, hvordan den fremtidige kapacitet skal bygges op.
Regionerne fremhæver egne friklinikker
Hvor CEPOS ser større brug af private hospitaler som en del af svaret, peger regionerne på egne løsninger.
Christoffer Buster Reinhardt fremhæver blandt andet de regionale friklinikker som et redskab, der allerede har bidraget til at reducere ventetiderne.
Her er det værd at bemærke, at friklinikkerne er skabt med inspiration fra privathospitalerne med henblik på at konkurrere med privathospitalerne og reducerer forbruget af privathospitaler, der hvor privathospitalerne gør sig gældende. Det er dog ikke lykkedes, da ventetiderne fortsat er lange på en række specialer, så derfor mener Christoffer Buster Reinhardt, at man ikke kommer uden om de private.
”I regionerne skal vi selvfølgelig bruge den private kapacitet til at nedbringe ventelisterne, når det fagligt og økonomisk giver mening,” lyder det.
Samtidig advarer han mod at læse analysen som et udtryk for, at medarbejderne på de offentlige sygehuse arbejder mindre effektivt.
”Der bliver foretaget langt flere operationer, og der er langt flere besøg i sundhedsvæsenet i dag, end der var for fem år siden. Alle, der har sat ben på et offentligt hospital, kan se, at der bliver arbejdet ret koncentreret og intenst.”
Dermed flytter Christoffer Buster Reinhardt fokus fra produktivitet målt pr. lønkrone til den samlede aktivitet og kapacitet i sundhedsvæsenet.
En større diskussion end produktivitet
CEPOS peger selv på, at privathospitalernes produktivitetsudvikling kan hænge sammen med de markedsvilkår, de opererer under. “Det betyder, at de har stærkere og mere direkte incitamenter
til at øge deres produktivitet sammenlignet med de offentlige sygehuse,” skriver man i analysen.
Analysen nævner samtidig, at de behandlinger, som udføres på privathospitalerne, kan være kendetegnet ved særligt gode muligheder for standardisering og stordriftsfordele.
Det efterlader et centralt spørgsmål, som analysen ikke endeligt besvarer:
Skyldes forskellen først og fremmest stærkere økonomiske incitamenter og konkurrence i det private marked – eller skyldes den, at private og offentlige hospitaler i en eller anden udstrækning løser forskellige typer opgaver og har forskellige organisatoriske vilkår?
Mens CEPOS ser analysen som et argument for mere konkurrence og flere private behandlinger, peger regionerne på egne friklinikker og en fortsat kombination af offentlig og privat kapacitet.
Dermed handler det i mindre grad om, hvorvidt privathospitalerne er effektive, og i højere grad om, hvor stor en del af fremtidens sygehusvæsen de skal udgøre.
