Der er ikke længere tale om advarsler og politiske debatindlæg. Nu trækker systemansvarlig myndighed selv i nødbremsen.
Mandag meddelte det statsejede Energinet, at selskabet indfører en midlertidig pause i indgåelsen af nye nettilslutningsaftaler. Baggrunden er en historisk eksplosion i ansøgninger om at blive koblet på elnettet.
I dag ligger der ifølge pressemeddelelsen fra Energinet omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug cirka 7 gigawatt
Med andre ord: Der står næsten ni gange Danmarks samlede spidsbelastning og banker på. Så det er ikke for sjov, når sommerhusejere i fx Juelsminde modtager en sms med besked om ikke at lade bilen op, fordi nettet ikke kan trække det, så er det et faresignal af de helt store.
Pause i nye aftaler
Ifølge pressemeddelelsen er kapaciteten i eltransmissionsnettet “tæt på opbrugt”, samtidig med at ansøgningerne fortsat vælter ind
Derfor sætter Energinet nye nettilslutningsaftaler på pause i op til tre måneder og forlænger sagsbehandlingstiden for projekter i screening- og modningsfasen
Direktør for Systemansvar i Energinet, Kim Willerslev Jakobsen, siger:
“Vi skal bygge mere elnet – og vi skal gøre det hurtigere. Samtidig står vi i en situation, hvor efterspørgslen overstiger den kapacitet, vi på kort sigt realistisk kan stille til rådighed. Derfor er vi nødt til midlertidigt at skabe ro og overblik, så vi kan handle ansvarligt og sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel,” siger Kim Willerslev Jakobsen
Det påvirker ikke kun store aktører direkte tilsluttet transmissionsnettet. Ifølge Energinet kan presset også mærkes i de lokale distributionsnet
Overgår prognoserne markant
Den brede elektrificering var ventet. Men tempoet og omfanget af de nye, meget store forbrugsprojekter – særligt datacentre, batterier og Power-to-X – “overgår markant de officielle prognoser”
Situationen beskrives som en del af en bredere europæisk udvikling med lange tilslutningskøer til et elnet, der historisk er dimensioneret til en anden virkelighed
Men i Danmark er konsekvensen nu konkret: Stop for nye aftaler.
Energinet sætter samtidig turbo på en akutpakke med fokus på hurtigere investeringsbeslutninger, tekniske tiltag for at øge kapaciteten på kort sigt og en skærpet prioritering af netkundekøen
“Vi kan ikke vente på Energinet alene”
Få timer før Energinets melding satte Konservatives energi- og forsyningsordfører, Dina Raabjerg, i et debatindlæg på OPS-Indsigt ord på den samme bekymring.
“Datacentre, batteriparker og elbiler presser kapaciteten,” skriver hun og advarer om, at vi kigger ind i en potentiel forsyningskrise
Hun peger på, at virksomheder allerede står uden mulighed for tilslutning, og at borgere oplever konkrete begrænsninger. “Presset er massivt. Energinet er voldsomt forsinket med sine projekter, og det vælter ind med ansøgninger om nye tilslutninger. Vi kigger ind i en potentiel krise,” skriver hun
Energinets pause bekræfter i praksis, at presset ikke blot er en politisk vurdering, men en systemisk realitet.
Raabjergs svar er at åbne for en større rolle til private aktører i udbygningen af elnettet. Hun stiller spørgsmål ved, om udbudsreglerne spænder ben for at få flere i spil og foreslår blandt andet koncessionsrettigheder og større fleksibilitet i lovgivningen
“Faktum er, at vi har brug for flere private på banen til at hjælpe med udbygningen af elnettet,” skriver hun
Prioritering – og politiske valg
Energinet lægger i sin pressemeddelelse vægt på, at yderligere prioritering ud fra bredere samfundsmæssige hensyn vil kræve nye politiske aftaler og justerede rammer
Dermed ligger der også et politisk spor i kølvandet på pausen: Hvem skal først i køen? Datacentre? Grøn brint? Lokal erhvervsudvikling? Eller den organiske vækst i det kollektive elforsyningssystem?
Direktøren kalder pausen “et nødvendigt skridt for at kunne handle klogt og hurtigt”
Men tallene taler deres eget sprog. Når 60 gigawatt står i kø i et system, der topper omkring 7 gigawatt, er der ikke tale om almindelig vækst – men om en strukturel ubalance.
Spørgsmålet er derfor ikke længere, om elnettet knirker.
Spørgsmålet er, om den akutte pause bliver en kort parentes – eller begyndelsen på en mere grundlæggende diskussion om organiseringen af Danmarks kritiske infrastruktur.
