Kritikken af Social- og Boligministeriets nye håndbog om takstberegning og den samtidig udsendte vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn er nu rykket ind på Christiansborg.
Læs også: Ny håndbog – samme principper til forskellige risikoprofiler
Folketingsmedlem og socialordfører, Katrine Daugaard (LA) har stillet tre spørgsmål til ministeren om håndbogens formuleringer om overskud og den proces, der har ført til offentliggørelsen.
Og hun lægger ikke skjul på sin egen vurdering.
“Jeg er lige så kritisk som dem, I har talt med. Jeg mener ikke, der er hjemmel, og det er selvsagt derfor, at jeg har stillet spørgsmål til det,” siger hun til OPS-Indsigt.
Tidligere har både Professor Per Nikolaj Bukh og og ekspert på socialområdet Flemming Trap udtalt sig i skarpe vendinger og dels den håndbog der er udgivet og dels den virkelighed, at håndbogen er udsendt endnu inden vejledningen, der skal danne grundlag for håndbogen har været i høring.
Læs også: Eksperter advarer: Ministeriets vejledning og håndbog kan skabe retssikkerhedsproblemer
Spørgsmål om overskud og takster
I spørgsmål 319 beder Daugaard ministeren redegøre for, hvordan et budgetteret overskud forventes at kunne opstå i et privat socialt tilbud, hvis det ikke må indgå i takstberegningen.
Spørgsmålet henviser direkte til håndbogen, hvor det fremgår, at forventet overskud ikke kan indregnes i taksterne.
I spørgsmål 320 spørger hun, om der er tale om et generelt forbud mod overskud, når ministerens tidligere svar tydeligt vedrører tilbud efter servicelovens § 109.
Her rejser hun altså spørgsmålet om, hvorvidt en praksis, der gælder selvmødetilbud, nu reelt udstrækkes til hele det specialiserede socialområde.
Noget bl.a. Per Nikolaj Bukh har problematiseret i et interview med OPS-Indsigt.
Han peger bl.a. på retssikkerhedslovsændringen i 2011 som helt central. Her lavede man en lovændring for helt klart at tydeliggøre, at der skal kunne opnås overskud på driften af sociale tilbud, hvor der laves aftale med kommunerne på kommercielle vilkår.
“Det undrer mig derfor at man via en administrativ vejledning kan tilsidesætte, at der skal være mulighed for at opnå overskud,” siger han til OPS-Indsigt.
Proceskritik: Håndbog før vejledning
I spørgsmål 321 retter Katrine Daugaard desuden fokus mod processen
Her påpeger hun, at håndbogen blev offentliggjort 3. februar, mens vejledningen om socialtilsynets økonomiske tilsyn først blev sendt i høring 30. januar.
Hun beder ministeren redegøre for, hvorfor håndbogen allerede indarbejder formuleringen om, at forventet overskud ikke kan indregnes i taksterne – selv om vejledningen netop er sendt i høring.
Samtidig spørger hun, om ministeren er enig i, at der er tale om en væsentlig ændring i forhold til gældende praksis og lovgivning, som nu gennemføres uden videre.
“Gang på gang øger regeringen det kommunale monopol”
Katrine Daugaard ser sagen i en bredere politisk sammenhæng.
“Vi har en regering, der gang på gang øger det kommunale monopol, indfører kapacitetsstyring og hver gang de ændrer lovgivning sørger for mindre gennemsigtighed, så vi ikke kan se, at de private faktisk gør det bedst,” siger hun.
Katrine Daugaard mener, at formuleringerne i håndbogen og vejledningen reelt har til formål at begrænse private aktørers mulighed for at indregne overskud i taksterne.
“Nu forsøger man så at luske ind i taksthåndbogen, at private heller ikke må indregne overskud i taksten længere – men de offentlige må gerne!? Det mener jeg simpelthen ikke, at der er lovhjemmel til,” siger hun
Ministerens svar afventes
Katrine Daugaards spørgsmål er stillet 12. februar og afventer fortsat ministerens besvarelse
Dermed står flere centrale spørgsmål åbne:
- Er der hjemmel til at afskære private fra at indregne forventet overskud i taksterne?
- Er der tale om en praksisudvidelse fra § 109-området til hele det specialiserede socialområde?
- Og er håndbogen gået forud for den juridiske afklaring?
Sagen er dermed ikke blot en teknisk diskussion om takstberegning, men en politisk konflikt om marked, hjemmel og styring på det specialiserede socialområde.
Vi har i forbindelse med denne serie af artikler kontaktet ministeriet for at få svar på en række spørgsmål omkring dels håndbogen, dels den udsendte vejledning og den kritik der rejses.
Ministeriet har skrevet følgende efter, at vi har kontaktet dem flere gange: “Vi har ikke mulighed for at være behjælpelige med svar i denne omgang.”
