Social- og Boligministeriets velfærdspolitiske analyse af botilbudsområdet har sat gang i en politisk debat om private leverandørers rolle i udgiftsudviklingen. Analysen konkluderer, at omkring 75 pct. af udgiftsstigningen siden 2018 kan henføres til stigende køb hos private botilbud, særligt længerevarende tilbud efter servicelovens §108.
Læs også: Velfærdspolitisk Analyse – botilbudsområdet – kort fortalt
Men ifølge Tony Bech, branchedirektør for velfærd og samfund i Dansk Erhverv, hviler analysens problemdefinition på et for snævert grundlag – og konklusionerne fremstår stærkere, end datamaterialet kan bære.
“Når jeg læser analysen, så drages der en konklusion, der umiddelbart fremstår klar og entydig, men som ved nærmere eftersyn hviler på et selektivt og misvisende udgiftsperspektiv, der giver et skævt og unuanceret billede af udviklingen,” siger Tony Bech
Dansk Erhverv forventer selv at offentliggøre et notat, der systematisk gennemgår analysens metodiske forudsætninger og konklusioner, men i dette interview løfter Tony Bech sløret for en række af de kritikpunkter som organisationen har dokumenteret.
En konklusion, der løber foran analysen
Ifølge Tony Bech er det ikke analysens datagrundlag i sig selv, der er problemet, men den måde resultaterne samles og kommunikeres på.
“Der står faktisk en del forbehold i analysen, men de bliver ikke taget alvorligt i konklusionen – og slet ikke i pressemeddelelsen. Ud ad til fremstår budskabet meget skråsikkert, selv om analysen selv er langt mere forbeholden,” siger han til OPS-Indsigt.
Det skaber ifølge ham et misforhold mellem analysens indhold og den politiske anvendelse, konklusionen lægger op til.
Læs også: Fra analyse til fortælling: Et kritisk eftersyn af ministeriets analyse
Risiko for politisk fejldiagnosticering
Tony Bech advarer mod, at analysen kan blive brugt direkte som beslutningsgrundlag i de kommende politiske forhandlinger på socialområdet.
“Når man laver så markante konklusioner om, hvad der driver udgifterne, risikerer man politisk fejldiagnosticering. Man regulerer ud fra en for snæver forståelse af problemet,” siger han.
Ifølge Dansk Erhverv er der en reel risiko for, at politiske indgreb målrettes forkert, hvis analysens konklusioner tages for pålydende.
Centrale forhold mangler i regnestykket
Et centralt kritikpunkt er, at analysen ifølge Tony Bech ikke forholder sig til kommunernes egne kapacitetsvalg. I en årrække har mange kommuner reduceret eller nedlagt egne tilbud og i stedet købt pladser eksternt.
Som Tony Bech ser det, har det en direkte regnskabsmæssig effekt:
“Helt grundlæggende korrigeres der ikke for en række helt centrale forhold i analysen. Der tages hverken højde for samtidige strukturændringer i kommunernes tilbudsvifte, ændringer i leverandørsammensætningen, udviklingen i antallet af borgere på området eller kommunernes egne besparelser ved at lukke kommunale tilbud og i stedet visitere borgere til private eller selvejende botilbud,” siger han og fortsætter:
“Når kommunerne nedlægger egne pladser og i stedet køber pladser eksternt, flytter udgifterne sig fra interne løn- og driftskonti til køb af ydelser. Det registreres som en merudgift, selv om det i praksis kan være en omplacering. ” siger han.
Den mekanik analyseres ifølge Dansk Erhverv ikke systematisk i ministeriets gennemgang af data.
Kontering ét sted – struktur et andet
Tony Bech anerkender, at ændret konteringspraksis hos kommunerne kan forklare en del af udgiftsudviklingen, særligt på §105-området. Men han peger på, at analysen anvender konteringsforklaringen selektivt.
Hvor udgiftsstigningerne på §105 i vid udstrækning forklares som et resultat af ændret registreringspraksis, foretages der ifølge Dansk Erhverv ikke en tilsvarende afprøvning af, om strukturelle kapacitetsændringer også kan have påvirket opgørelsen af udgifterne på §108.
“Kontering kan godt forklare noget, men det er langt fra hele forklaringen. Når strukturen ændrer sig, ændrer regnskabet sig også. Den sammenhæng bliver ikke analyseret samlet,” siger Tony Bech.
Samtidig understreger han, at §105 ikke uden videre kan reduceres til et teknisk spørgsmål.
“§105 har været et kendt styringsproblem i mange år. Det kan man ikke bare afskrive som en konteringsfejl. Før den tekniske kontoændring blev udgifterne konteret som “socialpædagogisk støtte”, og her steg udgifterne med mere end 100 procent fra 2012 til 2017 – svarende til omkring 4 mia. kr. ” påpeger han overfor OPS-Indsigt.
Borgernes kompleksitet er fraværende
Et andet gennemgående kritikpunkt er ifølge Tony Bech, at analysen ikke forholder sig til udviklingen i borgernes behov.
“Udviklingen i antal borgere forklarer ikke alene de stigende udgifter. Det burde udløse et spørgsmål om, hvorvidt borgerne er blevet mere komplekse og kræver mere intensive indsatser. Den analyse foretager man slet ikke” siger han til OPS-Indsigt.
Ifølge Dansk Erhverv er det en væsentlig mangel i en analyse, der bruges til at forklare økonomien på socialområdet.
Her er det værd at bemærke, at begrebet sund aldring også ramme udsatte anbragte borgere og medvirker til, at de lever længere, men med det får borgerne på botilbud også flere somatiske aldersbetingede udfordringer som kræver en helt anden øget indsats end da de først flyttede ind på deres botilbud.
Fra en undersøgelse foretaget af KL ved vi, at andelen af borgere i botilbud over 65 år er er steget i perioden 2018-2022. – Den periode som Social- og Boligministeriets analyse tager udgangspunkt i – Stigningen ses særligt blandt de 65-79-årige, hvor antallet af borgere i botilbud er steget med 13 pct.
Og her er det også værd at bemærke, at op mod 99 pct. af de 65+-årige i botilbud i gennemsnit har over 20 kontakter med almen praksis om året, hvilket er en del højere end de yngre beboere, fremgår det af rapporten.
Forbruget af sundhedsydelser og dermed kompleksiteten er altså stigende.
Analysen kan ikke stå alene
Samlet set mener Tony Bech ikke, at ministeriets analyse er egnet som fundament for større politiske beslutninger.
“Hvis man vil forstå, hvad der driver udgifterne på botilbudsområdet, kræver det en langt mere dyb analyse af pris, varighed, borgerkompleksitet, målgruppeudvikling og kommunal adfærd. Det her produkt kan ikke stå alene som grundlag for politiske forhandlinger,” siger Tony Bech.
Han mener, at analysen kalder på helt nye kompetencer:
“Analysen tydeliggør behovet for at udvikle et økonomispeciale på socialområdet i lighed med det vi kender fra det sundhedsøkonomiske område. Det ville kunne styrke indsigten i sociale effektmålinger og -investeringer, så vi i højere grad kan økonomistyre efter kvalitet og outcome i indsatserne på socialområdet”, slutter Tony Bech.
