Velfærden er under forandring. Hvor debatten til tider har handlet om offentlig vs. privat drift, viser tallene fra en ny undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv, at det spørgsmål der i stigende grad materialiserer sig er: Hvem har kapaciteten til at løse opgaven – ikke hvem ejer muren?
Navnet på undersøgelsen er Velfærden i tal 2025 og her præsenterer man en række nøgletal, der giver indsigt i udviklingen på centrale områder af velfærden, herunder børn, ældre, social og civilsamfundsområdet.
Undersøgelsen er interessant fordi den kommer lige ind ad døren til den kommunale valgkamp og taler ind i debatten om velfærd, som altid er et politisk hot topic
Netop fordi undersøgelsens datamateriale breder sig over så mange velfærdsområder, giver det læseren en helt særlig mulighed for at skabe sig sit eget overblik og opstille egne tværgående analyser.
Særligt blik på huller i landkortet
“Det vi iagttager, er store geografiske forskelle og det er bemærkelsesværdigt i så lille et land. Her ser vi nogle kommuner, har et bredt udvalg af private aktører, der løfter opgaver på ældreområdet, på socialområdet, samt ift. daginstitutioner og sociale skoletilbud, hvor andre kommuner nærmest er et hul i landkortet. Og det er klart, at her har vi et særligt blik i forhold til borgernes valgmuligheder i velfærdstilbuddene,” siger Tony Bech, branchedirektør for Velfærd og Samfund i Dansk Erhverv.
Ser vi på de overordnede tal, så tegner der sig et billede af, at ældre, børn med særlige behov og familier med komplekse udfordringer presser velfærdssystemet i form af:
- Flere ældre over 80 år – ca 160.000 flere i 2030
- Antallet af borgere med sociale indsatser er steget over 14 pct siden 2018
- Markant stigning i børn med særlige skolebehov
- Massiv mangel på SOSU’er og pædagoger frem mod 2035 ( 19.000)
“Virkeligheden presser sig så meget på, at spørgsmålet ikke handler om offentlig eller privat – men hvordan vi får kapacitet nok med den rette kvalitet der, hvor borgerne bor,” siger Tony Bech branchedirektør for Velfærd og Samfund i Dansk Erhverv.
I det efterfølgende går vi tættere på tallene omkring ældre- og socialområdet, men det kan anbefales, at du selv dykker ned i undersøgelsen, for den giver en interessant og overskuelig indsigt på tværs.
Ældreområdet: 34 kommuner uden et eneste privat plejehjem
Når Tony Bech kigger på fx. demografien for ældreområdet, så er det klart, at udfordringerne ikke kun kan løses af kommunerne. “Så her har vi selvfølgelig en meget klar appel til kommunerne om at indgå i dialog med de private aktører,” siger han til OPS-Indsigt.
Dykker man ned i undersøgelsen, konstateres det, at selvom 43,8 % af borgerne i hjemmeplejen benytter private leverandører, er der store hvide pletter i geografi og boligudbud. Hele 34 kommuner står uden et privat plejehjemstilbud.
Det vil sige, at selv om borgernes signal om, at de gerne benytter private løsninger, medens de fortsat bor i eget hjem er helt klokkeklart, så er det ikke muligt i mange kommuner at vælge et et friplejehjem, med mindre de flytter kommune.
” Sådan har det været længe,” konstaterer Tony Bech, der samtidig peger på, at væksten i antallet af de mange plejehjemspladser, demografien angiver, at vi får behov for, i dag primært er drevet af friplejehjem. Som fra 2020 til 2024 er gået fra at udgøre 3 pct. af plejeboligkapaciteten til 5,1 pct. (Artiklen fortsætter efter grafikken)
Socialområdet: Eksplosion i behov – og stor variation i adgang
Ser man på socialområdet, så er antallet af borgere, der modtager sociale indsatser, steget fra 2018 til 2023 – både på voksenområdet og blandt børn og unge. (Artiklen fortsætter efter grafikken)
Sammenlagt er antallet af sociale indsatser steget fra 151.165 personer i 2018 til 172.022 personer i 2023, svarende til en stigning på 14,5 pct. Til sammenligning er udgifterne til socialområdet steget med 14,4 pct. samme periode.
“Et er udgifterne til den konkrete sociale indsats, men vi ser også, hvad det betyder, hvis børn ikke får hjælp i tide. Her rammer det ofte både familien og forældrenes mulighed for at passe deres arbejde og det gør ondt på både familie og samfund,” siger Tony Bech
Det er her værd at bemærke, at det af undersøgelsen fremgår, at tabt arbejdsfortjeneste er steget – fra 1,3 mia. kr. i 2019 til 2,5 mia. kr. i 2024.
Det specialiserede skoleområde: Private er rygraden, men…
Det specialiserede skoleområde rummer behandlings- og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem samt særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) Her er private og selvejende aktører ikke et supplement – men fundamentet. Det fremgår af tallene fra Dansk Erhvervs undersøgelse
- 85 % af behandlings- og specialundervisningstilbud er private/selvejende
- 60 % af skolepladser på børne- og ungehjem drives ikke-offentligt
- 73 % af STU-tilbud drives af private/selvejende aktører
Her ser man tydeligt, at uden private og selvejende tilbud ville området bryde sammen.
Men man kan også iagttage lokale forskelle. Eksempelvis har hele 49 kommuner ingen behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det skal her bemærkes, at specialundervisningstilbud til børn og unge ikke nødvendigvis kræver, at barnet er anbragt og derfor illustrerer kortlægningen neden for et ulighedsproblem.
Børn med bekymrende skolefravær og andre udfordringer, hvor et specialundervisningstilbud kunne være løsningen, har ikke de samme muligheder i jylland som på sjælland og her kunne en række af de selvejende og private aktører blive en større del af løsningen, hvis man rakte ud lyder det fra branchen.
