Skip to main content

Ni kommuner har de seneste fem år støttet Midtjyllands Lufthavn, som de ejer i fællesskab med næsten 40 mio. kr., viser referater fra de forskellige byråd.

I december behandlede bestyrelsen for den kommunale lufthavn så, at Silkeborg Kommune trådte ud af ejerskabet med udgangen af 2025 og den 22 januar besluttede man i Viborg byråd ikke længere at yde økonomisk støtte til lufthavnen, fremgår det af et referat.

Samtidig har tre byrådsmedlemmer i Ringkøbing-Skjern rejst et tilsvarende ønske om at afvikle Ringkøbing-Skjerns ejerandel af lufthavnen, ligesom Silkeborg Kommune, fremgår det af en artikel i Dagbladet.

Ejeroversigt – Klik her
Viborg Kommune
Herning Kommune
Holstebro Kommune
Ikast-Brande Kommune
Skive Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Struer Kommune
Lemvig Kommune

OPS-Indsigt har løbende fulgt turbulensen omkring den kommunalt ejede lufthavn, som igennem de seneste 20 år har haft  kun en tendens i forhold til passagertallet og det er ned, ligesom de ni ejerkommuner gang på gang har givet millionstøtte, fordi lufthavnen har haft underskud, men nu træder staten til med kunstigt åndedræt.

De 10 mio. kr. i årligt statstilskud frem til 2030 gør det muligt, at Midtjyllands Lufthavn kan drives udgiftsneutralt for ejerkommunerne og der ses ikke ind i et behov for yderligere bevillinger, lyder det fra borgmester Ulrik Wilbek.

Derfor har man anbefalet kommunerne ikke at yde støtte fra 2026.

Fodboldkampe bidrager

Ulrik Wilbek har tidligere gjort en stor indsats som bestyrelsesformand for lufthavnen, hvor han bl.a. har skrevet rundt til de lokale erhvervsråd for at undersøge, om flere af de store virksomheder ville garantere billetkøb.

I hans perspektiv er der ingen tvivl om, at Midtjyllands Lufthavn vil bestå fremadrettet, med det tilskud regeringen har stadfæstet, som i øvrigt er tilsvarende det beløb de øvrige regionale lufthavne får.

Behovet for den civile lufthavn skal dels ses som Forsvarets øgede behov for endnu mere af den civile flytransport og dels de mange ad hoc flyvninger ved særlige events, hvorunder især fodboldkampe udgør en stadig større andel.

Usikkerhed omkring rutedrift

Bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn har ifølge et  referat forhandlet sig frem til en hensigtserklæring med Forsvarets Ejendomsstyrelsen om, at Forsvaret overtager terminalbygningen forventelig i løbet af 2025, når næste delforlig af Forsvarsforlig udmøntes.

Når Terminalbygningen endeligt er afhændet, påtænker bestyrelsen, at der i stedet opføres en mindre og mere målrettet terminalbygning til betjening af de kundesegmenter som er tilbage.

Og her bliver rutebetjeningen interessant, for den vurderes mere usikker vurderes af borgmesteren. OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan der de sidste 3-4 år har været udfordringer med faste afgange mellem Karup og København.

Det seneste år har ruten været betjent af det hollandske selskab AIS. Rutebetjeningen foregår ikke nær så hyppigt og prisbilligt som bestyrelsen kunne ønske sig. Derfor foregår der forhandlinger med 3 nordiske operatører om en hyppigere og mere prisvenlig rute betjening, lyder det.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind