Den 9. december afgik det sidste rutefly fra Karup til København. Det var flyselskabet Danish Air Transport (DAT), der stod for flyvningerne, men det stoppede, da selskabets aftale med Midtjyllands Lufthavn udløb.
Efterfølgende har de ni ejerkommuner godkendt en ekstrabevilling på seks millioner kroner til lufthavnen. Det giver et samlet driftstilskud på 13 millioner kroner i 2022. Alternativet ville være at begære lufthavnen konkurs, skriver DR.
Nu er ejerkommunerne så på jagt efter både en ny flyoperatør og kunder fra erhvervslivet. Det fremgår af en artikel hos TV Midtvest.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan den skrantende lufthavn i december ønskede statsstøtte fra regeringen.
Salg af forpligtende billetter
Ulrik Wilbek (V) er bestyrelsesformand for Midtjyllands Lufthavn og han har helt konkret skrevet rundt til de lokale erhvervsråd for at undersøge, om flere af de store virksomheder vil garantere, at de køber et vist antal billetter, skulle man finde en ny operatør til ruten mellem København og Karup.
Han understreger, at virksomhederne i ikke skal betale på forhånd, men der vil være tale om bindende tilmeldinger.
”Hvis man har skrevet under på, at man vil garantere 100 eller 1000 billetter, eller hvad man nu har brug for, så er det forpligtende,” siger Wilbek.
Han har hørt fra mange der er kede af at ruten er nedlagt, så han håber på en forholdsvis stor opbakning
Hvis der ikke bliver fundet en ny operatør inden den første april, vil det være slut med ruteflyvninger fra Karup, siger Wilbek til TV Midtvest, men aktuelt forhandles der med en mulig operatør.
Kommuner postede 200 mio. kr. i lufthavn
Midtjyllands Lufthavn er ikke den eneste kommunalt ejede lufthavn, der har problemer med at løbe rundt. I Aarhus Kommune var man sidste år i april også på jagt efter det private erhvervsliv, for at puste liv i Aarhus Lufthavn, der mildt sagt er en underskudsforretning, som OPS-Indsigt tidligere har skrevet om.
Den gang fandt ejerne det nødvendigt med en investering på et trecifret millionbeløb i lufthavnen, blandt andet set i lyset af de foregående års regnskaber, hvor det af 2020 regnskabet fremgik, at der i Corona-året havde været en negativ vækst med et årsresultat på minus 50 millioner.
Her postede ejerne sidste år i alt 200 millioner skattekroner i lufthavnen, hvoraf Aarhus bidrog med 180 mio.kr. og Nordjurs og Syddjurs med hver 10 mio. kr.Man havde i den sammenhæng en forventning om, at man kunne finde private investorer der ville bidrage med minimum 90 mio.kr, men det er endnu ikke sket. Det skal her bemærkes, at Aarhus Lufthavn allerede har en privat investor, Staus A/S som ejer 0,04 pct.
Men hvad er sandsynligheden for at få endnu privat investor til at lægge i omegnen af 100 millioner kroner i lufthavnen?
”Der er ingen tvivl om, at det her kræver lokal opbakning. Både i form af kapital, men også opbakning i forhold til rent faktisk at bruge lufthavnen. Trafik avler mere trafik. Og det er selvfølgelig svært, når man længe har været bagud på point, siger Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen til Din Avis Aarhus.
Professor: Man skal være varsom
Men er investering i lufthavne den rigtige måde at bruge skatteyderes penge på?
Er det overhovedet sandsynligt, at Aarhus Airport og Midtjyllands Lufthavn kan tage kampen op med lufthavnene i Billund og Aalborg, og er det så slemt for erhvervslivet at køre til det midt- eller nordjyske for at hoppe på et fly?
Per Nikolaj Bukh der er professor i økonomi ved Aalborg Universitet, mener i alt fald at man skal være varsom med at poste penge i noget, bare fordi man allerede har foretaget en investering.
”Der er et begreb, der hedder ’sunk cost’, og det er udgifter, man allerede har afholdt og ikke kan inddrive. Dem skal man glemme alt om. Man er nødt til at se fremad og vurdere, hvis jeg nu poster flere penge i det hus, jeg for eksempel er ved at renovere, hvilken ekstra værdi giver det så? Eller vil det være mere fordelagtigt at flytte?” siger Per Nikolaj Bukh til Din Avis Aarhus
Han har en mistanke om, at politikerne i sagen om lufthavnen i Aarhus tænker meget over de penge, man allerede har brugt, og derfor føler sig nødsaget til at blive ved.
