Kunstig intelligens er blevet en fast del af arbejdet i Faxe Kommunes beskæftigelsesindsats. Ifølge en omtale fra DK Nyt bruges AI i op til 80 procent af borgersamtalerne.
Kommunen anvender løsningerne Dialogstøtte og Summa, som er integreret i beskæftigelsessystemet Schultz Fasit. Dialogstøtte transskriberer samtaler og bidrager til at udarbejde referater, mens chatbotten Summa kan skabe overblik på baggrund af oplysninger i borgerens journal.
Dermed illustrerer Faxe-casen, at kommunal AI er på vej fra forsøg og innovationsprojekter til den daglige drift i borgernær sagsbehandling.
Ifølge Schultz er udgangspunktet, at systemerne skal levere information og dokumentation, mens medarbejderen fortsat har ansvaret for den faglige vurdering.
“AI skal ikke vurdere, den skal levere fakta,” siger socialrådgiver Frederikke Rau Hansen i Schultz’ beskrivelse af kommunens anvendelse.
Kommunen fremhæver samtidig, at automatiseringen skal give medarbejderne mere opmærksomhed til selve borgersamtalen.
“Hænderne er ikke i tastaturet – de er i dialogen”, siger teamleder Britt Røpke.
Ifølge leverandørens beskrivelse kan borgeren gennemlæse referatet på en skærm umiddelbart efter samtalen. Det skal gøre sagsbehandlingen mere gennemsigtig og give borgeren mulighed for at reagere på fejl eller misforståelser.
Flere spørgsmål om styring
Men casen rejser også spørgsmål om styringen af private AI-systemer i myndighedsarbejdet. Det gælder blandt andet, hvornår et AI-genereret referat bliver journaliseret, hvordan medarbejderens ændringer registreres, og hvor længe lydoptagelser og andre mellemprodukter opbevares.
Derudover er det relevant, om kommunen måler løsningens kvalitet på andet end medarbejdernes og leverandørens erfaringer. Det kan eksempelvis være fejl i transskriptioner, udeladte oplysninger, forkerte resuméer og forskelle i systemets præcision afhængigt af borgerens sprog, dialekt eller funktionsnedsættelse.
Den offentlig-private dimension er central. Schultz leverer ikke alene en løs chatbot, men AI-værktøjer, som er integreret i det fagsystem, hvor kommunens beskæftigelsessager behandles. Det kan give en effektiv arbejdsgang, men gør samtidig kommunen afhængig af leverandørens tekniske arkitektur, databehandling og muligheder for dokumentation.
I kølvandet på undersøgelse
Faxe-casen offentliggøres få dage efter, at Folketingets Ombudsmand har bedt seks andre kommuner om oplysninger om deres anvendelse af AI. Ombudsmanden undersøger blandt andet, hvordan kommunerne overholder almindelige forvaltningsretlige krav som vejledningspligt, notatpligt og saglighed.
Læs også: Ombudsmanden åbner kommunernes AI-samarbejder for eftersyn
Faxe Kommune er ikke blandt de kommuner, som Ombudsmanden aktuelt har rettet henvendelse til. Undersøgelsen viser imidlertid, at dokumentation, ansvar og borgernes retsstilling er blevet centrale spørgsmål, efterhånden som AI-værktøjer flytter ind i den almindelige sagsbehandling.
Faxes erfaringer kan derfor blive en vigtig case: Kan en kommune dokumentere både tidsbesparelsen og kvaliteten – og samtidig vise præcist, hvordan mennesker kontrollerer det indhold, som AI producerer?
