Regeringen blev mandag enige med Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en aftale, der bl.a. skal effektivisere socialtilsynet og indføre en beløbsgrænse for borgerens frie valg.
Aftalen er interessant for omkring 43 pct. af området varetages af ikke-offentlige aktører.
En af de mest markante ændringer er overgangen til et risikobaseret tilsyn. Kravet om årlige tilsynsbesøg ophæves, og socialtilsynet skal fremover prioritere ressourcerne mod tilbud med højere risikofaktorer.
“Der bliver brugt flere penge, men vi bruger dem forkert. På for meget kontrol, dokumentation og bureaukrati. Vi bruger eksempelvis i dag alt for mange ressourcer på at føre tilsyn, der ikke skaber nogen værdi – og som ikke opdager brodne kar,” lyder det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse.
Effektivisering af socialtilsynet
Ved at reducere antallet af tilsyn hos det enkelte tilbud til en tredjedel, mener ministeren, at hun effektiviserer socialtilsynet ved at lægge det om, så det vil få et større fokus de steder, hvor der er problemer. – De såkaldte brodne kar.
“Og jeg er særligt glad for, at vi samtidigt sætter et arbejde i gang, der skal stoppe snyd og svigt på tilbuddene,” siger ministeren.
Tilbud hvor det ikke vurderes at være en risiko, vil altså kun modtage besøg hvert tredje år, derudover forenkles kvalitetsmodellen.
Antallet af vurderingskriterier reduceres, og vurderingen skal fremover foretages med en binær score (”opfyldt/ikke-opfyldt”). Dette skal gøre det lettere for offentlige såvel som private at tilpasse sig kravene og reducere administrativt pres.
Beløbsgrænse for borgerens frie valg
En ny beløbsgrænse konkretiserer, hvor frit et valg handicappede borgere reelt har til, at vælge dyrere alternativt botilbud. Sociale tilbud kan fremover kun koste op til 10 % mere end det tilbud, som kommunen har visiteret borgeren til. Grænsen vil gælde frem til udgangen af 2027, hvorefter den bortfalder.
På det tidspunkt forventer parterne, at man har en ny takstmodel klar, som skal skabe økonomisk gennemsigtighed – på tværs af ejerformer – styrke sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og forbedre kommunernes udgiftsstyring.
En ny takstmodel skal nemlig sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs af tilbud.
Man kan synes, at det er et tilbageslag, at borgerens frie valg nu er begrænset på denne måde, men ifølge Mads Roke Clausen, der er direktør for LOS, så er det positivt, set i lyset af at organisationen har brugt uger på, at påvirke aftaleparterne til at hæve beløbsgrænsen fra 0 % til 10 pct. fremgår det af et opslag på LinkedIn.
“Det er lykkedes! – Det er med dagens aftale fastlagt, at beløbsgrænsen for valg af alternativt tilbud sættes til 10 % indtil, der i 2027 skal være en takstmodel på det specialiserede socialområde. Og det er samtidig aftalt, at grænsen bortfalder, hvis der ikke laves en aftale om en takstmodel,” skriver Mads Roke Clausen.
Kontrolenhed under Konkurrencestyrelsen
Ud over effektiviseringen af socialtilsynene og en konkret beløbsgrænse for frit valg, har parterne aftalt, at der skal iværksættes en vejledningsindsats for at forbedre takstberegninger og reducere fejl i praksis. Denne indsats vil blandt andet omfatte en praksisnær håndbog, som forklarer reglerne for takstfastsættelse og giver konkrete eksempler på korrekt beregning.
Derudover skal der udvikles redskaber som skabeloner og vejledende beregningsmodeller, der kan anvendes af socialtilsynet til at sikre ensartet og gennemsigtig takstberegning. Det sidste er jævnligt blevet problematiseret bl.a., fordi der i dag ikke findes en økonomivejledning til socialtilsynene.
Læs også: Ny praksis hos socialtilsyn kan gøre det mindre attraktivt at drive privat botilbud
Aftalepartierne er desuden enige om, at man tilsvarende på ældreområdet opretter en kontrolenhed i regi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud, og ønsket bliver afvist af kommunen.
Den nye enhed modtages godt hos Dansk Erhverv.
“Det er meget positivt, at der politisk er et ønske om at sikre transparens i kommunernes prissætning af egne ydelser, for kun med gennemsigtighed vil der kunne konkurreres om at levere den bedste kvalitet til borgerne, med samme økonomi til rådighed,” skriver branchedirektør Morten Jung i et opslag på LinkedIn.
Hos Dansk Erhverv håber man, at ringene i vandet også når daginstitutionsområdet, BPA-området og andre områder hvor det offentlige konkurrerer med ikke-offentlige leverandører af velfærdsydelser.
“Formålet med kontrolenheden er at understøtte lige konkurrencevilkår mellem kommunale og private leverandører af botilbud og understøtte mere korrekt takstfastsættelse,” skriver man i aftalens bilag 1a.
Med kontrolenheden kan private tilbud få mulighed for at anmode enheden om at kontrollere konkrete kommunale tilbuds takstfastsættelse, såfremt det vurderes, at der er en udfordring på det konkrete tilbud.
Bliv i arbejdstøjet
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye aftale:
”Jeg er glad for, at aftalepartierne tager ansvar og med dagens aftale sikrer, at vi nu tager et afgørende første skridt mod at få skabt en bedre balance på socialområdet, siger han i en pressemeddelelse.
Han opfordre dog politikerne på Christiansborg til at blive i arbejdstøjet, for i hans perspektiv er aftalen er kun et godt første skridt ift. at komme i mål med resten af de tiltag, der er givet håndslag på tidligere.
”Vi har ikke mindst brug for en forenkling af reglerne for merudgiftsydelsen og bedre demokratisk kontrol med hjemløseområdet, så de private tilbud ikke længere selv kan bestemme serviceniveauet,” lyder det fra formanden”