Der findes omkring 16.000 på det fysioterapeutiske område i Danmark, der er medlem af en fagforening, og indtil for en måned siden var Danske Fysioterapeuter den eneste faglige forening.
Her ved indgangen til december kan vi tælle fire organisationer, der alle vil repræsentere fysioterapeuter på den ene eller den anden måde, og det kommer både regioner og kommuner til, at skulle forholde sig til. Ikke mindst når vi når frem til overenskomstforhandlingerne i 2025.
Efter mere end 100 år skaller alle de medlemssegmenter, der orienterer sig mod den private sektor ganske enkelt af i form af tre nye organisationer.
Bevægelsen er interessant af flere årsager. For det første spiller fysioterapeutiske indsatser en stor rolle på sundhedsområdet og med et blik på sundhedsreformen, hvor patienterne får øget frit valg og nye fysioterapeutiske indsatser på kronikerområdet, bliver opsplitningen af den gamle fysioterapeutiske fagforening, Danske Fysioterapeuter rigtig interessant.
OPS-Indsigt har talt med repræsentanter fra alle de fire organisationer om, hvorfor det sker lige nu og vi bringer i denne artikel et forsøgsvis overblik over en på mange måder kaotisk og kritisk situation på et lille men kompliceret marked. (Du kan finde links til de fire artikler i bunden af denne artikel.)
Overordnet set har vi nu fire organisationer på det private fysioterapeutiske marked. Et marked, der på ingen måde kan betragtes som 100 procent privat, da store dele af markedet er finansieret af den offentlige sektor bl.a. via vederlags fysioterapi. Samtidig er det værd at bemærke, at det tilsyneladende ser ud til, at de offentligt ansatte ikke bryder ud af Danske Fysioterapeuter, så vi stod med fem organisationer og en potentiel nedsmeltning i Danske Fysioterapeuter.
De fire organisationer på det nye fysioterapeutiske marked for interesseorganisationer er:
- Danske Fysioterapeuter, der repræsenterer alle medlemssegmenter og som har været på markedet i 105 år.
- Fysioterapeuternes Fagforening, som primært repræsenterer de ansatte i den private sektor og som blev stiftet dagen efter seneste repræsentantskabsmøde i Danske Fysioterapeuter i november 2024. De har organiseret sig under FH og vil bl.a. have “en rigtig overenskomst”.
- Danske Praktiserende Fysioterapeuter (DPF), som er en brancheorganisation, der primært repræsenterer de selvstændige fysioterapeuter, blev stiftet to dage efter repræsentantskabsmødet i Danske Fysioterapeuter primo november 2024. De har organiseret sig under SMVdanmark og vil bl.a. have fair konkurrenceforhold.
- Sundhed Danmark – Fysioterapi er en brancheorganisation under stiftelse i regi af Dansk Erhverv og har det primære formål at repræsentere arbejdsgiversiden på det fysioterapeutiske marked, herunder klinikejerne. Og de vil gerne have forhandlingsretten til Praksisoverenskomsten, som i dag er hos Danske Fysioterapeuter.
En forening der favner det hele
Men hvorfor skete der den her opsplitning?
For at forstå det, er det væsentligt, at man ser på den konstruktion Danske Fysioterapeuter har, hvor de kort fortalt indeholder alt på det fysioterapeutiske marked. Arbejdsgivere, arbejdstagere, enkeltmandsvirksomheder og noget, som nogen har beskrevet som Wolt-konstruktioner.
Mulighederne for at der opstår interne interessekonflikter står i kø, når man ser det udefra, men fra formanden Jeanette Præstegaards stol er det en nødvendighed.
“Sammen som profession står vi stærkest, da vi ikke er så mange fysioterapeuter. Derfor har vores konstruktion givet os en større vægt i den sundhedsfaglige debat,” siger hun til OPS-Indsigt i et interview.
Det måtte jo ske
Når vi på OPS-Indsigt har ringet rundt blandt forskellige interesseorganisationer, som brancheorganisationer og andre fagforeninger og spurgt til, hvorfor sker det her, er der ingen der vil udtale sig til citat, men et udtryk går igen: “det måtte jo ske.”
Med det henviser flere til, det som nogen beskriver som en næsten total umulig konstruktion for en så lille forening som Danske Fysioterapeuter, der huser både klinikejere inden for praksisoverenskomsten, det vil sige dem der har et eller flere ydernumre og selvstændige uden for praksisoverenskomsten og ydernummeraftalen med regionerne.
Alene det har i årevis været en tidsindstillet bombe, som alle har kendt til. “Men ingen ved egentlig, hvor timeren sidder,” lyder det til baggrund.
Den er altså blevet udløst i forbindelse med seneste repræsentantskabsmøde i begyndelsen af november.
Samtidig har der hen over årene været gentagne kritik af klinikejernes indflydelse hos Danske Fysioterapeuter. En kritik som kommer både fra repræsentanter i den nye brancheorganisationen Danske Praktiserende Fysioterapeuter, men også den nye fagforening for fysioterapeuter.
Ultimatum stemt ned
Kaskaden af nystiftede interesseorganisationer på det fysioterapeutiske marked, udløses kort efter, at syv medlemmer på repræsentantskabsmødet i begyndelsen af november stiller et forslag om, at Danske Fysioterapeuter fremover skulle være en fagforening kun for ansatte og selvstændige uden arbejdsgiveransvar.
I princippet ville man smide arbejdsgiverne, herunder klinikejerne ud.
Forslaget ses af flere vi taler med, som års opsparet frustration, der blot bekræftede, at man skulle bryde ud, fordi forslaget blev nedstemt.
Det interessante i denne sammenhæng er så, at selvom det blev nedstemt og arbejdsgiverne fik lov til at blive, så er en gruppe arbejdsgivere undervejs med at danne en brancheorganisation under Sundhed Danmark. Her ser stifterne frem til at få dyb personalejuridisk rådgivning på højt niveau, skriver man i en pressemeddelelse.
Stort lønefterslæb
Oven i udfordringerne omkring arbejdsgiverne hos Danske Fysioterapeuter, så har man i branchen et begreb der kaldes “indlejere”. Det vil sige selvstændige fysioterapeuter der med eget CVR.nr lejer en bænk eller et lokale hos en større privat klinik, men egentlig indgår som ansatte. Lidt ligesom hos Wolt, Intervare eller Nemlig.com, hvor vi på OPS-Indsigt tidligere har beskrevet en række konfliktpunkter.
Endelig har vi de over 3000 privatansatte i Danske Fysioterapeuter, hvor repræsentanter i en del år har råbt op og krævet overenskomstmæssige forhold på linje med det offentlige. Det handler ikke overraskende om løn, hvor man ifølge den nye formand for Fysioterapeuternes Fagforening, Signe Børsting, ligger 100.000 kr. efter de offentligt ansatte.
Her har man ikke oplevet sig hørt og summen af de øvrige udfordringer med bl.a. arbejdsgivernes indflydelse, får dette medarbejdersegment til, at stifte en ny fagforening under Serviceforbundet i regi af FH.
Her er det værd at bemærke, at Danske Fysioterapeuter trådte ud af FH i 2020 for at gå over hos Akademikerne og det kunne ifølge flere kilder godt være medvirkende til, at den nye fagforening på under et døgn fik en aftale om at komme ind i Serviceforbundet under FH.
Læs også: Danske Fysioterapeuter om krise: Sammen som profession står vi stærkest
Læs også: Ny fagforening springer ud af mange års mangel på lydhørhed
Læs også: Ny brancheorganisation vil være det primære fællesskab for selvstændige fysioterapeuter
Læs også: Private fysioterapeuter opretter ny brancheforening
