Skip to main content

I denne uge startede frit-valgs-leverandøren Intervare på en ny kontraktperiode i Københavns Kommune, så de flere tusinde visiterede borgere har mulighed for atter at vælge dagligvarevirksomheden, som har været ude i kulden efter en langvarig strid med kommunen.

Striden mellem frit-valgs-leverandøren og Københavns Kommune har givet overskrifter hos de fleste af landets store medier. Den går flere år tilbage og blev bilagt lige op til sommerferien i år, mere end et år efter at et flertal i Københavns Kommune havde besluttet sig for at opsige kontrakten med den leverandør, man havde samarbejdet med i godt 20 år.

Læs også: Københavns Kommune accepterer Intervares løsning, men vil tilbageholde millioner

Striden endte ikke alene med, at Intervare blev sat på porten, for i kølvandet på opsigelsen lå en lang række økonomiske krav og modkrav, men i sommers trak parterne en streg i sandet.

” Nu lægger vi denne strid med Københavns Kommune bag os, og jeg er sikker på, at vi igen i fremtiden kan få et godt og konstruktivt samarbejde,” sagde den administrerende direktør i Intervare Stefan Plenge i forbindelse med et forlig.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) var ligeledes optimistisk. Hun håbede den gang, at Intervare ville søge om at blive godkendt igen, så det 20 år lange samarbejde kunne genoptages, derfor er hun rigtig godt tilfreds med at Intervarer nu starter op

”Jeg er glad for, at vi fik ryddet stenene af vejen, så vi kunne genoptage samarbejdet med Intervare, for det er ingen hemmelighed, at samarbejdet har kørt rigtig godt i mange år, og at borgerne har været glade for Intervare som leverandør,” siger hun til OPS-Indsigt.

Ansøgning og implementering tager tid

Efter forliget i sommers er Intervare nemlig blevet opfordret af flere politikere og borgere til at indgå en ny aftale med kommunen omkring levering af dagligvarer til de visiterede borgere. Det gjorde man så i starten af september, hvor parterne underskrev en ny kontrakt, oplyser Sundheds og omsorgsforvaltningen (SUF).

Men hvorfor starter man så først op i slutningen af november, når man indgik forlig i sommers?

Det skyldes ifølge SUF, at der har været en implementeringsperiode på ca. 12 uger, efter Intervares ansøgning og godkendelse hvor alle visiterede borgere er blevet underrettet om, at de nu har mulighed for at vælge en ny leverandør. Herefter har borgerne meldt tilbage om, hvorvidt de ønskede at skifte leverandør.

Hele denne opstart og de ændringer det har medført, er blevet forberedt og koordineret hos Intervare og de to eksisterende leverandører, oplyser SUF overfor OPS-Indsigt.

Gamle kunder vender tilbage

Den nye kontrakt løber i første omgang frem til 31. maj 2026 og kan ifølge SUF forlænges to gange 12 måneder og på nuværende tidspunkt er knapt 500 borgere strømmet ind i Intervares butik.

Det er omkring en fjerdedel af, de borgere virksomheden havde, da kommunen opsagde kontrakten og det er man glad for hos Intervare.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme ud og besøge de flere hundrede borgere, der allerede fra opstarten har valgt Intervare som deres fremtidige supermarked, hvoraf en stor del er tidligere Intervare kunder, som har glædet sig til, at vi kom tilbage,” siger Stefan Plenge i en pressemeddelelse.

Borgmesteren noterer sig, at Intervare har overenskomst

Københavns Kommune krævede medens striden stod på, at Intervare A/S gav en løn, der matchede den mest almindelige overenskomst på området og undervejs blev kontrakten opsagt.

Sisse Marie Welling er ikke i tvivl om, hvorfor samarbejdet nu genoptages og Intervare igen kan godkendes som leverandør.

”Københavns Kommune kan ikke kræve, at leverandører indgår overenskomst med specifikke fagforeninger, men vi kan kræve, at der er styr på arbejdsforholdene. Kommunen har noteret sig, at Intervare har valgt at indgå overenskomst med 3F. Derfor har vi genoptaget det gode samarbejde. Og jeg har noteret mig, at der allerede er flere hundrede ældre og sårbare borgere, som har tilvalgt Intervare som leverandør igen, efter de er kommet tilbage på aftalen,” siger hun til OPS-Indsigt.

Læs også: Borgmester i sag om fyret leverandør: Det kan betale sig at sige fra

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply