Skip to main content

Danske Fysioterapeuter havde på deres repræsentantskabsmøde en debat om, hvorvidt man skulle “smide arbejdsgiverne” ud af foreningen. Det fremgår af et nyhedsopslag på foreningens hjemmeside.

Godt en uge senere dukkede en ny brancheforening op for private fysioterapeutiske virksomheder. – Det vender vi tilbage til.

På repræsentantskabsmødet hos Danske Fysioterapeuter var der nemlig lagt op til, at man opgav den traditionsbundne sammenblanding af arbejdsgiver- og medarbejderinteresser, men det var der ikke stemning for.

Gitte Frydenlund, der deltog i repræsentantskabsmødet udtrykte det således:

”Jeg tror ikke på, at hvis vi smider ejerne ud, så får alle de ansatte bedre løn. Det handler også om, hvor mange vi er om buddet til en stilling. Når vi er rigtig mange, kan arbejdsgiveren dumpe lønnen. Og omvendt. Så der er altså også helt andre mekanismer, der spiller ind.”

Nu viser det sig, at en gruppe af private fysioterapeuter det seneste år har arbejdet med oprettelsen af en forening under Dansk Erhverv. Den er opstået, fordi klinikrejerne har følt et behov for kompetent rådgivning indenfor sundhedspolitik og personalejura, fremgår det af et nyhedsopslag hos Dansk Erhverv.

Vi gerne have forhandlingsretten

Danmark får med andre ord en ny forening for klinikejere indenfor fysioterapi, der udfordrer den sammenblanding mellem lønmodtager- og arbejdsgiverinteresser, der tidligere har været. 

Den nye forening, Sundhed Danmark – Fysioterapi vil i følge opslaget arbejde for at overtage forhandlingsretten af praksisoverenskomsten der ligger hos Danske Fysioterapeuter, samt kæmpe for en central placering af fysioterapeuter i en ny sundhedsstruktur.

”Vi ser frem til at blive en del af et stærkt netværk blandt størstedelen af den private sundhedsbranche. Hos Sundhed Danmark og Dansk Erhverv kombineres en dybdegående viden indenfor sundhedspolitik med dyb personalejuridisk rådgivning på højt niveau,” udtaler Kenneth Madsen, der er klinikejer under fysioterapikæden, BeneFiT.

Vil være den samlende stemme

Det er meningen, at den ny forening for klinikejere indenfor fysioterapi under Sundhed Danmark og Dansk Erhverv  skal indgå i et større fællesskab af private sundhedsvirksomheder.

”Dansk Erhverv repræsenterer allerede i dag størstedelen af den private sundhedsbranche, som bidrager til at forebygge, udrede og behandle gennem sammenhængende patientforløb. Alt fra privathospitaler til private lægehuse, tandlæger og life science er medlemmer hos os, ligesom vi allerede har klinikker for fysioterapi som medlemmer. Vi ser frem til at repræsentere klinikker for fysioterapi i en samlet stærk brancheorganisering i Sundhed Danmark,” siger Mette Feifer, der er vicedirektør i Dansk Erhverv.

Branchedirektør i Sundhed Danmark, Jakob Rixen ser fremad i forhold til den kommende sundhedsreform og det fokus der er på forebyggelse gennem træning i forhold til kroniske sygdomme.

“Derfor bliver det afgørende for os at få sikret en central rolle for de private fysioterapeutiske virksomheder i en ny sundhedsstruktur med blandt andet kronikerpakker. Vi ser frem til at være den samlende stemme for den private sundhedsbranche i Danmark,” siger Jakob Rixen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind