Nøglerne til version 3.0 for fremtidens hjemmepleje med muligheden for øget privat andel af markedet ligger ikke gemt i ældreloven. De ligger hovedsageligt i sundhedsreformen.
For medens ældreloven i virkeligheden blot skærper de faglige kvalitetskrav og italesættelsen af hvilke værdier, der skal præge hjemmeplejen fremover, så har sundhedsloven fat i nøglerne til en hel anden form for gearskifte rent markedsmæssigt.
Flere vil sikkert have svært ved lige at se den slutning.
Men selvom ældreloven øger det frie valg bl.a. i forhold til træning, ligesom den hæver barren for, hvilken type private leverandører, der fremover skal levere hjemmepleje i og med, at alle der godkendes til helhedspleje skal levere hele pakken, så er det ikke disse mekanismer, der markant kan udvide markedet for private – tværtimod.
Læs også: Omstilling til helhedspleje er tidsmæssigt helt ude af proportioner
Ny lov vil reducere i antallet af nuværende virksomheder
Set fra min stol, er det der kommer med ældreloven blot en stadfæstelse af en naturlig udvikling af det marked og den kvalitetsforståelse, vi har haft på vej en del år, via de debatter der har været om kvaliteten i ældrepleje og herunder, at kommunerne skulle lukke de private mere ind på lige vilkår.
Flere debattører har nævnt, at de mekanismer der ligger i implementering af helhedsplejen er alt andet end lige. Modellen kan, som den ligger i lovforslaget, potentielt reducere antallet af private hjemmeplejevirksomheder, fordi flere leverandører vil fravælge at blive godkendt til helhedspleje.
På redaktionen iagttager vi allerede disse signaler, ligesom enkelte spydige tunger i debatten givet udtryk for, at det må passe kommunerne rigtig godt, at man nu får hævet barren så meget på hjemmeplejeområdet, at man så at sige kvæler det marked, som blev skabt tilbage i 2003.
Men det er i mit perspektiv langt fra hele sigtet med de to reformer. De spiller nemlig sammen på en hel anden måde end vi tidligere har set og vil ganske rigtigt ændre profilerne på markedsaktørerne, men der bliver også potentiale for langt mere privat drevet ældrepleje.
Klik her: Kort om version 1, 2 og 3 af frit valg
For godt 20 år siden blev der i 2003 indført frit valg af hjemmehjælp, en slags version 1.0.
Ti år senere i 2013 vedtog Folketinget, det man kunne kalde version 2.0, hvor man rullede en række ændringer ud, der bl.a. gav mere fleksible muligheder for at bruge udbud i forbindelse med tilvejebringelsen af frit valg for borgerne. Men version 2.0 resulterede også i en konkursbølge, som det tog tid for markedet at komme sig over.
I 2026 ruller vi sidste den del af en version 3.0 ud, hvor vi kan se frem til yderligere øget frit valg. Her får borgeren nemlig mulighed for frit valg af sygepleje via sundhedsreformen.
Det kan have en helt særlig effekt på bl.a. markedsaktørernes profiler, men der er også andre elementer som regionernes fremtidige brug af private, der kan få væsentlig indflydelse, for udbredelsen af det frie valg.
Har været en slagmark
For hvor ældreloven vil reducere blandt de eksisterende markedsaktører, så vil sundhedsreformen potentielt være den saltvandsindsprøjtning, som markedet har higet efter. Her er det frie valg af sygepleje kun en ud af flere incitamenter for, at større plejevirksomheder enten opstår blandt de eksisterende leverandører eller nye stærkt sygeplejefaglige virksomheder træder ind på markedet.
Vi har en del år haft nogle signaler fra større markedsaktører, som er gået på, at de decideret har fravalgt hjemmeplejeområdet, fordi det ikke har været rentabelt i den form, det har haft siden version 2.0 blev rullet ud med lovgivningen i 2013.
Prissætningen og mulighederne for at vinde markedsandele på hjemmeplejeområdet har de sidste ti år været en slagmark, som har fået plejevirksomheder i koncernstørrelse til at se den anden vej.
Nogen har sagt det lige ud, når de har trukket sig fra markedet. Marked er interessant, for dels er der ikke volumen og dels er det for omkostningsfuldt, hvad man da også kan se, hvis man kigger nærmere på mange af de eksisterende aktørers regnskaber.
Læs også: Endnu et kommunalt udbud af hjemmepleje uden tilbud
Tab af akutpladser kan øge privat markedsandel
Det sundhedsreformen leverer ud over øget frit af hjemmesygepleje ind på det traditionelle ældreområdet, er et volumen og potentiale for en sygeplejefaglig base, som vi ikke har set før.
Kommunerne mister ansvaret for de nuværende kommunale akutpladser og hovedparten af alle øvrige midlertidige kommunale pladser “til en større gruppe borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats”, står der i den politiske aftale om sundhedsreformen.
Der skulle ofte være tale om borgere, der er på vej hjem fra hospitalet, eller hvor man vil forebygge indlæggelser hos “lettere” behandlingskrævende potentielt kroniske patienter.
Regionerne skal fremover sikre lægedækningen på disse pladser. Endvidere skal pladserne omfattes af kvalitetsstandarder med krav til kapacitet, udstyr og sundhedsfagligt indhold. Og hvad der er lige så interessant: “Regionerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive pladserne forudsat, at disse lever op til relevante krav på området, herunder ift. kvalitet” står der i aftalen.
Ny sundhedsleverandører iagttager udviklingen
Med en base af høj sundhedsfaglighed bestående af bl.a. sygeplejersker giver denne løsning potentielt den volumen og aktionsbase som de større private plejeleverandører har efterspurgt.
Hertil kommer, at kommunerne også mister den såkaldte akutsygepleje og den specialiserede del af den nuværende kommunale hjemmesygepleje til regionerne.
Ganske vist kun i de kommuner, hvor man ikke har kunnet opretholde en kommunal akutsygepleje.
Men også den er der mulighed for, at regionerne kan indkøbe hos private.
Og her tegner der sig et interessant billede. De kommuner der har haft det svært med, at drive egen akutsygepleje er nemlig ofte (ikke udelukkende) lig med de kommuner, der i dag enten ikke har en privat leverandør af hjemmepleje eller kun har en privat leverandør af hjemmepleje til praktisk hjælp. Det Dansk Industri har beskrevet som sorte pletter.
Der bliver hermed en mulig døråbning for at private kan trænge ind og skabe fodfæste på et marked, de ellers har anset for afskrevet.
Og det er ikke en hvilken som helst type leverandører, der står og kigger på dette potentiale, det viser en række drøftelser, som OPS-Indsigt har haft med leverandører af sundhedsydelser, der i dag ikke befinder sig på hjemmeplejeområdet.
Sundhedslovs elementer – en murbrækker på ældreområdet
Fra en nylig undersøgelse foretaget af Dansk Industri ved vi, at borgernes valgmulighed mellem to eller flere leverandører af pleje øger markedsandelen for private plejevirksomheder.
I de kommuner hvor der alene er private leverandører til personlig hjælp, har de private leverandører over 15 pct. mindre i markedsandel, end hvor muligheden for at vælge en plejeleverandør. Her ligger man tæt på, at 50 procent af borgerne vælger en privat.
Læs også: Privat marksandel af hjemmepleje drives opad af plejeydelser
Det tegner alt andet lige et potentiale for, at langt flere plejeydelser, herunder midlertidige pladser, akutsygepleje og hjemmesygepleje i fremtiden vil blive varetaget af private plejeleverandørere. Og i det perspektiv er det sandsynligt, at de privates markedsandele stiger.
Samtidig vil man politisk potentielt have slået hul i den mur mange leverandører taler om, som ligger beskyttende omkring de kommuner, hvor der i dag ikke er private leverandører, der leverer pleje.
Og det murbrækkeri ligger ikke i ældreloven, men i sundhedsreformen, som så at sige kan udløse et helt nyt gearskifte i privat levering af pleje på ældreområdet.
Her er det værd at bemærke, at da politikerne vedtog det man kunne kalde version 2.0 af frit valg på ældreområdet havnede en række leverandører i konkurs bl.a. fordi de ikke var fagligt og robuste nok til at gå ind på markedet.
Med den historik in mente, bør det derfor tale for, at vi får langt færre, men også en nye type og væsentligt større leverandører på markedet for version 3.0 af frit valg af hjemmepleje.
