Skip to main content

I næste uge lancerer OPS-Indsigt et nyt nichemedie med fokus på regionale forhold i Danmark.

”Navnet er Regional-Indsigt og den nye nicheportal springer ud et populært tema på OPS-Indsigt, hvor vi igennem det sidste år har behandlet regionale nyheder i perspektiv af offentlig- privat samarbejde,” lyder det fra redaktør Steen Houmark.

Han oplever en stærk efterspørgsel på nyheder, der dels fokusere på regionernes politiske og forvaltningsmæssige håndtering af deres opgaver, men også det perspektiv, hvor de ofte er presset inde i en sandwich mellem stat og kommuner.

Med Regional-Indsigt går mediehuset De Fire Vinde, som ejer OPS-Indsigt, et skridt videre ved at dække regionale nyheder uden for OPS-perspektivet.

Her vil det nye medie medvirke til, at det regionale områdes mange interessenter kan få ny substantielle information og fokuserede nyheder i og omkring regionerne bl.a. ift. sundhed, miljø, digitalisering, infrastruktur og udvikling af nærhed.

`Den regionale-knude´

Landets fem regioner og deres 135.000 ansatte er centrale tandhjul på en lang række områder i den offentlige sektor.  Og nok så væsentlig deres mission handler ikke alene om sundhed, selvom man skulle tro det, når man læser Sundhedsstrukturkommissionens rapport.

Regionerne er blevet dømt nedlagt flere gange, siden de blev etableret i 2006-2007. Spørgsmålet er blot, hvordan man løser ”den regionale-knude” med godt et år til næste regionalvalg?

I to ud af tre mulige scenarier, som der aktuelt bliver tygget drøv på i regeringskontorerne, bliver regionerne nedlagt.

I en række indlæg og pressemeddelelser er regionerne ude i modsvar, hvor man bl.a. kalder rapporten `enøjet´. I stedet peger Danske Regioner på flere forhold, der understøtter, at bl.a. miljø og klima fortsat skal ligge i regionalt.

De mange spørgsmål om regionernes virke, samt den dækning vi har af regionalpolitiske forhold, der ofte går under radaren, kalder på et medie, der dækker og dissekerer, det der ikke når op til overfladen som en forsidebasker. 

Loyalitetsprogram for gamle abonnenter

Regional-Indsigt vil løbende lægge nye artikler op på den nye portal og deres profil på LinkedIn. “I starten udsender vi nyhedsbreve hver anden uge,” lyder det fra redaktøren.

Allerede nu kan du skrive dig op til en gratis og uforpligtende prøveperiode på fire uger.

Regional-Indsigt tilbyder gamle betalende abonnenter på OPS-Indsigt et loyalitetsprogram.

Det betyder bl.a., at Grundabonnenter på OPS-Indsigt ikke kommer til at betale ekstra for også at have adgang til Regional-Indsigt.

“Vi forsøger dermed at skabe en ny model for vækst blandt nichemedier, hvor det ikke bliver dobbelt dyrt for vores eksisterende betalende abonnenter også at få adgang til det nye nichemedie,” lyder det.

Steen Houmark vil i opstarten være redaktør og primær journalist på Regional-Indsigt, men han forventer, at lave aftaler med et par freelancejournalister inden for en overskuelig fremtid.