Skip to main content

Af Rikke Würtz, kommunaldirektør i Morsø Kommune

Private tilbud er simpelthen bare bedre end de offentlige!

Den tese ligger i baghovedet af mange.

Den lå også i mit baghoved, da jeg boltrede mig i det private erhvervsliv og var overbevist om, at jeg vidste en masse om det offentlige. Tesen var og er vel skabt af tro, holdninger, overbevisninger, visse konkrete eksempler, politiske udmeldinger o.l.

Nu hvor jeg reelt ved noget om det offentlige, ved jeg, at billedet er noget mere nuanceret.

I dag har jeg lige læst en artikel fra DK nyt, om en opgørelse over styrelsen for patientsikkerheds tilsyn på plejeområdet de sidste to år. 30 % af de private tilsyn viste større eller kritiske problemer, for det offentlige var tallet 22%. 

Læs også: Ny opgørelse: Privat ældrepleje får oftere kritik end kommunale tilbud

Søger et mere nuanceret billede

Vi kan ligeledes have mange holdninger til tilsynene og de ting, der reageres på og beskrives som alvorlige. Men uagtet den holdning er de to sektorer underlagt de samme tilsynsmyndigheder.

Jeg agter ikke hermed at pege fingre ad de private tilbud – men jeg søger at skabe et lidt mere nuanceret billede.

Det gør jeg, fordi der er en stor ledelsesopgave her.

At arbejde i det offentlige, dygtigt og kompetent – og konstant blive ramt af holdninger om det modsatte…

Det kræver nemlig, at vi skal løse en større ledelsesopgave, både overfor vores medarbejdere og os selv – nemlig ledelsesopgaven med at skabe og holde motivation og det gode arbejdsmiljø under periodevis uretmæssig ”beskydning”.

Det gode arbejdsliv på en arbejdsplads medfører jo både motivation, dygtigt udført arbejde og et godt rekrutteringsgrundlag. Det er paradoksalt, for ”det offentlige” tilhører jo os alle, og det er også til gavn for os alle, at opgaverne løses af motiverede medarbejdere.

Så om private eller offentlige tilbud er det bedste, afhænger af de konkrete steder og det handler om at være det sted, hvor værdierne, kompetencerne og tilbuddet passer til dig/din pårørende.Indlægget har også været bragt på LinkedIn

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply