Regeringens løfte om mere i løn skal målrettes social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og ansatte i kriminalforsorgen, men et sted mellem 30 og 40 pct. af de tiltænkte i målgrupperne er ikke omfattet af regeringens løfte, for her har man overset en væsentlig faktor.
Regeringen har ellers i deres eget regnestykke afsat 3 mia. kroner, eller 2500, kr. om måneden, der skal gøre det mere attraktivt at være i nogle af de fag, der leverer kernevelfærd, sådan lyder det fra finansministeren onsdag.
De mange penge er endnu ikke fordelt, det skal nemlig ske via de såkaldte trepartsforhandlinger.
Men regeringens lønløftet er alene målrettet ansatte i den offentlige sektor. Her er det værd at bemærke, at områder som sundhed- ældre- og socialområderne ifølge tal fra bl.a. Danmarks Statistik får løst mellem 30 – 45 pct. af deres opgaver af private (ikke-kommunale) virksomheder, hvis ansatte naturligt nok ikke er på offentlig overenskomst.
Læs også: Borgerne vælger i øget omfang en privat leverandør til hjemmepleje
”Jeg har aldrig set noget lignende,” siger administrerende direktør Karsten Høgild i arbejdsgiverorganisationen KA Pleje, der repræsenterer en lang række virksomheder inden for hjemmeplejeområdet.
”Det er et fundamentalt brud på den danske model og kommer til at skade os på langt sigt, hvor vi vil se en skævvridning i lønkonkurrence mellem det offentlige og private arbejdsmarked,” siger han til OPS-Indsigt.
Han er bekymret for, at flere aktører fremover vil forsøge at presse politikerne til at gribe ind til deres fordel, nu da de har lugtet lunten og kan se, at politikerne er modtagelige for pres.
Forventer nye genberegnede priser
”Hvis det her går igennem, så forventer jeg, at for hver en krone man giver i lønstigning i den kommunale ældrepleje, så vil priserne omgående bliver genberegnet og vi kan se en direkte afsmittende effekt i opadgående retning,” siger Karsten Høgild.
Hermed taler han ind i, at med et lønløft i den offentlige del af ældreområdet i milliardklassen så vil hans medlemsvirksomheder hurtigt blive mødt af tilsvarende krav fra deres ansatte, og det kan kun blive finansieret via øgede priser i ældreplejen, beregnet med udgangspunkt i de øgede omkostninger for den kommunale ældrepleje.
Han peger på, at som loven er nu skal kommunerne genberegne deres priser, når de kan se, at deres langsigtede omkostninger stiger ”og det må være meget tydeligt, hvis man giver 2500 til alle ansatte inden for ældreområdet,” lyder det.
Det samme forventer man hos Dansk Erhverv, der repræsenterer mange hundrede velfærdsvirksomheder inden for regeringens målgrupper, bl.a. 300 selvejende.
”Jeg forventer at kommunerne meget hurtigt efter, at overenskomsterne er faldet på plads på det offentlige område, kommer med nye genberegnede priser, og ikke kun i forhold til de tre milliarder, men også i forhold til den øvrige udgiftsudvikling,” siger markedschef Morten Jung til OPS-Indsigt.
Foreslår samtidighed i overenskomstdannelsen
Morten Jung mener desuden, at det her er en god anledning til, at Ældreminister Mette Kierkgaard (M) med den nye ældrelov får indarbejdet en samtidighed med hensyn til overenskomstdannelse på områderne.
”Hvis man mener noget med fair og lige konkurrence mellem offentlige og private leverandører på samme marked, så bør Ældreministeren rette op på den skævvridning der er ift. overenskomstdannelse. Som det er nu, er den private sektor under pres, fordi løndannelsen i den offentlige sektor, som er udslagsgivende for priserne, kommer et helt år senere end i den private sektor. Hertil kommer så kommunernes beregningstid, inden de offentliggør nye priser,” siger Morten Jung.
Han peger dermed på, at det der var logisk for 100 år siden, hvor den private sektor forhandlede løn før den offentlige på nogle områder er ulogisk, fordi vi i dag har en voksende privat velfærdssektor, hvor markedsmekanismerne er mere offentligt velfærdsorienterede end industri og eksportprægede.
Hos Dansk Erhverv taler man altså for, at vi får revideret overenskomstdannelsen og får samtidige overenskomstforhandlinger på både den private og offentlige del, for de offentlige og private aktører der befinder sig på samme marked.
Skal spare sig til lønløftet
Det skal afslutningsvis bemærkes, at det lønløft som regeringen lægger op til i trepartsforhandlingerne, skal ske ved, at kommuners og regioner sparer et tilsvarende beløb på administration og ledelse.
Her kunne man godt kunne forestille sig, at de her tre milliarder ikke bliver fuldt udmøntet, lyder det når vi taler med forskellige aktører.
Det skal forstås sådan, at trepartsforhandlingerne ikke kommer til at foregå sådan, at først først forhandler sig frem til et lønniveau og så lægger de tre milliarder oven i. ”Nej virkeligheden er nok snare, at man i stedet tager alle mulighederne ind i forhandlingen og så ender et andet sted med et mindre tal end de tre milliarder samlet set.”OPS-Indsigt har ved udarbejdelsen af denne artikel forsøgt, at få kommentarer fra fagforbund, men det er ikke lykkedes inden udgivelse.
