De to begreber botilbudskapacitet og socialområde bruges tilsammen 23 gange i den 14 sider lange økonomiaftale for 2024.
Allerede i indledningen skriver parterne, at man på baggrund af de første anbefalinger fra ekspertudvalget på socialområdet er enige om et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesteringer på i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026 til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet.
Det får flere erhvervsorganisationer, som OPS-Indsigt har været i kontakt med til at reagerer kraftigt.
Argumentet for at udbygge den kommunale botilbudskapacitet stammer fra Tranæs-Rapportens anbefaling nummer ni. Her mener man, at det samlede socialområde er præget af et underudbud, som dermed fører til højere priser, hvilket er medvirkende til de stærkt stigende udgifter på det specialiserede område.
At ”de private” skulle drive priserne opad er interessant, da de ikke-kommunale ”kun” udgør omkring 40 pct. af markedet ifølge velfærdsanalyserne.
Selvejende fonde bliver Sorteper
Spørgsmålet er så om, der findes en underkapacitet på markedet for botilbud.Det mener man ifølge Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) ikke er tilfældet.
Organisationen måler løbende den ledige kapacitet blandt de sociale tilbud og den ligger gennemsnitligt på 15%, ”og man kan derfor diskutere, hvorvidt antagelsen i Tranæs-rapporten om manglende konkurrence er rimelig,” skriver direktør Mads Roke i et debatindlæg, hvor han peger på at de sociale og selvejende fonde bliver Sorteper, hvis kommunerne får lov til at øge kapaciteten med en lånepulje.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om et projekt, hvor KL og Komponent sammen med 47 kommuner i sommeren 2022 arbejdede med et projekt om øget viden ift særligt dyre enkeltsager på voksenområdet.
Her viste det sig, at kommunerne kun i 39 procent af tilfældene købte ind hos ikke-kommunale tilbud. Det vil sige, det er den offentlige sektors leverandører, der står for langt de fleste dyre enkeltsager.
”Jeg er bekymret over, at Regeringen ukritisk har fulgt de unuancerede anbefalinger fra Ekspertudvalget, og har valgt at se bort fra den vigtige faglighed og specialisering, der er på ikke-offentlige botilbud,” siger Mads Roke til OPS-Indsigt.
Han peger på, at voksne med komplicerede udfordringer fremover ikke vil få den høje og specialiserede faglighed, de har brug for i nye kommunale tilbud, der ikke kan oppebære en specialisering, som de ikke-kommunale.
En bekymring og et lyspunkt
Særligt bekymre det Mads Roke, at børn og voksne, der lever i vold, kan komme i klemme, når man i aftalen vil sætte et takstloft over kvaliteten på tilbud underlagt selvmøderprincippet (krisecentre og herberger). ”Det er en markant forskydning i socialpolitikken med øget fokus på økonomi i stedet for kvalitet,” siger Made Roke.
Et lyspunkt i årets økonomiaftale er for LOS forslaget om et eftersyn af socialtilsynet, hvor man i en analyse bl.a. skal undersøge, om tilsynene medvirker til at øge udgiftsopdriften.
”Det giver mening, og er et forslag, LOS selv og også mange andre aktører fra feltet, har båret frem i mange år,” siger Mads Roke til OPS-Indsigt
Selveje Danmark: Frustrerende spin
Hos brancheorganisationen Selveje Danmark mener man, at KL er lykkedes med deres spin.
”Det er voldsomt frustrerende at være vidne til det spin, der i disse dage er rullet ud i økonomiforhandlingerne. Med Tranæs-udvalgets rapport i hånden, springer man alle de relevante mellemregninger over og stiller krav om yderligere kommunalisering og flere penge til nye kommunale tilbud,” lyder fra branchedirktør Jon Krog.
Han mener, man har glemt at læse det med småt i Tranæs-rapporten: ”De ignorerer forudsætningerne, som ligger til grund for udvalgets anbefalinger – nemlig at det i dag ikke er muligt at sammenligne priser og kvalitet mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud,” siger han.
Han peger på, at regeringen uden reelt set at vide om de kommunale tilbud koster mere eller mindre end de ikke-kommunale tilbud på socialområdet, med økonomiaftalen slipper kommunerne løs på det sociale område, ved at give dem en ekstraordinær lånepulje, som man reelt ikke ved om der er behov for.
Dansk Erhverv: Skæv kurs i økonomiaftalen
Hos Dansk Erhverv Dansk Erhverv er man enige i målet om at se på udgifterne på det specialiserede område, men uenige i midlet. Flere kommunale bo- og opholdssteder giver ikke nødvendigvis mere og bedre velfærd for pengene, lyder det.
Man peger samtidig på, at det af aftalen fremgår, at der i det lovforberedende arbejde ift nye tiltag på det specialiserede socialområde i videst mulige omfang skal tages højde for ens beregning af takster på tværs af offentlige og private tilbud, som skal sikre fair konkurrence og lige vilkår mellem offentlige og private aktører på markedet.
”Vi opfordrer til en grundigere og mere nuanceret tilgang til at håndtere udfordringerne på det specialiserede socialområde. Man skal kunne sammenligne pris og kvalitet på tværs af tilbud, og den transparens er der ikke i dag. Og den transparens bliver ikke styrket med den netop indgået økonomiaftale – derfor er det helt afgørende at dette sker i forbindelse med det lovforberedende arbejde” siger vicedirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer.
Dansk Erhverv noterer sig, at kommunerne bliver pris- og lønreguleret samt får en ekstra efterregulering, som skal kompensere for inflation, stigende lønninger og øvrige omkostninger i 2023. Her minder man kommunerne om, at også de selvejende og private leverandører har stigende omkostninger. ”Derfor er det afgørende vigtigt, at reguleringerne ikke alene havner i kommunekassen, men også kommer videre ud til de ikke-kommunale leverandører,” lyder det.
Både Dansk Erhverv, LOS og Selveje Danmark vil nu gå ind i dialogen med såvel kommuner, KL og Social-, Bolig- og Ældreministeriet om hvordan tankerne i økonomiaftalen skal udmøntes, ”og vi vil gøre det med et krav om at fokus også i fremtiden vil være på selvbestemmelse, kvalitet og naturligvis en god og ansvarlig anvendelse af offentlige midler,” siger Jon Krog.
