En privat aktør udfordrer nu et politisk ønske om stop for at udvinde gas i Nordsøen. Det er sket ved, at aktøren har sendt en uopfordret ansøgning til Klimaministeriet på et ikke-licensbelagt område af den danske del af Nordsøen, fremgår det af en pressemeddelelse.
Her henviser man til Nordsøaftale, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2020. Med aftalen blev Danmark den hidtil største producent af olie og gas, der satte en endegyldig slutdato (2050). De lande, der tidligere havde taget lignende skridt, var alle mindre producenter.
Aftalen havde desuden flere ben end blot at stoppe for udvinding af olie og gas i Nordsøen i 2050 for at fremme den grønne omstilling, den skulle også skabe ro på bagsmækken særligt i Esbjerg-området blandt virksomheder, investorer og ansatte.
Skal i miniudbud
Men hvad er lige konsekvensen af, at man nu har modtaget en uopfordret ansøgning på at udvinde mere gas?
”Vi følger Nordsøaftalen ved at sætte miniudbudsrunden i gang, og det er på nuværende tidspunkt uvist, om det vil føre til indvinding af gas,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.
Det ligger nemlig i kortene, at kom der en efterforskningsansøgning på et ikke-licensbelagt område af den danske del af Nordsøen, ja så skal opgaven beskrevet i ansøgningen konkurrenceudsættes i en miniudbudsrunde med henblik på efterforskning af det udpegede område.
Kan bidrage til Europas forsyningssikkerhed
Potentialet i det ikke licens-belagte område er fem milliarder kubikmeter gas. Det svarer til cirka 2,5 gange det årlige gasforbrug i Danmark.
”Regeringens mål om 100 procent grøn gas i 2030 står fast. Til gengæld vil en potentiel ny gasproduktion bidrage til Europas forsyningssikkerhed, siger Lars Aagaard.
Han mener, at en eventuel gasproduktion fra området kan bidrage til at styrke Europas gasforsyning.
”Ukraine-krigen har vist, at Europas energiforsyning er skrøbelig. Det har sat sig i høje energipriser, som vi også har mærket herhjemme i Danmark. Indtil vi er i mål med den grønne omstilling, så er Europa afhængig af gas. Og jeg ser hellere, at den gas kommer fra effektiv produktion i Nordsøen frem for uden for EU,” siger Lars Aagaard
Naturgasimporten til Europa fra Rusland blev mere end halveret fra 2021 til 2022. Det medførte en stor stigning i flydende gas, hvoraf en mindre del kommer fra Qatar, som Danmark helst er fri for.
Arbejdskraft kan ikke frigøres
Produktionen fra det nye felt kan ifølge Energistyrelsen potentielt starte inden for fire til seks år og strække sig 15 år frem og dermed være afsluttet inden 2050, således som det er besluttet i Nordsøaftalen.
Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen er skeptisk over for ansøgningen.
”Det vil være en fejl at godkende det og en fejl at løse vores energikrise ved hjælp af den slags tiltag. Midlerne og arbejdskraften skal gå entydigt i at løse energikrisen og ikke forhindre os i at løse klimakrisen,” siger han til ritzau.
Han fremhæver manglen på arbejdskraft. Hvis der gives tilladelse til at udvinde gas, vil de medarbejdere, der skal udvinde den, ikke kunne arbejde for den grønne omstilling.
Hermed henviser han til nogle af de tanker, der ligger i Nordsøaftalen og som tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) gav udtryk for i forbindelse med aftaleindgåelsen.
”Samtidig vil vi løbende hjælpe de mennesker, der i dag er beskæftigede i oliebranchen videre til nye jobmuligheder f.eks. gennem efteruddannelse. Aftalen indeholder spændende muligheder for at udnytte de gamle olie- og gasfelter til CO2-lagring, hvor der også er et stort jobpotentiale, endda i samme område og for samme faggrupper”, sagde Dan Jørgensen ifølge en pressemeddelelse.
Køber ikke argumentet med forsyningssikkerhed
Brian Vad Mathiesen mener, at EU og Folketinget allerede har vedtaget tiltag, som er nok til at komme af med den russiske gas. Derfor giver han ikke meget for argumentet om forsyningssikkerhed.
”De midler, vi har til rådighed, og de ressourcer, vi har i forhold til arbejdskraft, bør gå entydigt til ting, der reducerer vores behov i stedet for at erstatte det med nye felter,” siger han.
Ifølge hans vurdering vil en eventuel udvinding bidrage med ganske få promille. Han hæfter sig ved, at samfundet er på vej i en grønnere retning.
”Det er interessant at vide, hvem der gerne vil smide kapital i nye felter midt i en klimakrise,” siger forskeren.
/sho/
