Der har været nævnt mange tal for nye udgifter og besparelser siden den nye SVM-regering præsenterede sit regeringsgrundlag i sidste uge. På den baggrund har NB-Økonomi været hele regeringsgrundlaget igennem for alle nye indtægter og udgifter, der nævnes i regeringsgrundlaget. Vi har kun inkluderet de forslag, hvor der nævnes et konkret beløb, og derfor er der en lang række elementer, der ikke indgår i opgørelsen.Det gælder især på reformer af arbejdsudbuddet, hvor det eksempelvis er uklart, om den nye nedsatte sats og periode for seniorpensionen samt afskaffelsen af seniorjob-ordningen i sig selv kan finansiere den højere sats til tidlig pension. Desuden er det på en lang række områder meget uklart, hvordan pengene konkret skal udmøntes og bespares.I opgørelsen har vi opgjort beløbenes varige størrelse i 2030, når samtlige initiativer ifølge planen skal være fuldt indfaset. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at man i alt tilvejebringer ny finansiering frem mod 2030 for 11 milliarder kroner – primært gennem et forøget arbejdsudbud. Det stemmer ganske godt overens med, at der i alt er nye udgifter for 24,8 milliarder kroner, mens der er nye indtægter for 12 milliarder kroner.Dermed er der en uoverensstemmelse mellem indtægter og udgifter på 12,8 milliarder kroner, hvoraf de 11 milliarder angiveligt kommer fra øget arbejdsudbud, mens det resterende beløb må forventes at kunne findes i det eksisterende råderum frem mod 2030. Ganske bemærkelsesværdigt, så er der kun tre konkrete indtægtsposter, der ikke kommer fra øget arbejdsudbud. Det drejer sig om administrationsbesparelser i kommuner og regioner for tre milliarder kroner, en reform af beskæftigelsesindsatsen for tre milliarder kroner samt tilbagerulning af planerne om en togforbindelse over Vejle Fjord Broen, som tilvejebringer seks milliarder kroner.Det sidstnævnte finansierer også den største nye udgiftspost, som er en ny fond, “der f.eks. kan gå til at løfte børn eller klima,” hedder det i regeringsgrundlaget.Dermed er det altså besparelser i kommuner og delvist regioner, der står for halvdelen af den foreslåede finansiering.(Artiklen fortsætter under tabellen)
Udover de beløb, der vises i tabellen, så har den nye regering forpligtet sig til at dække det demografiske træk, som frem til 2030 er opgjort til cirka 17,5 milliarder kroner. De penge kan fuldt ud finansieres i det økonomiske råderum. Når man samtidig bruger 1,8 milliarder kroner til at dække den resterende del af de nye udgifter, så er råderummet frem mod 2030 mere eller mindre brugt, hvis man skal opfylde målsætningen om, at den strukturelle saldo skal være på -0,5 procent af BNP. Der ligger også et forslag om, at ældrechecken forhøjes med 4.700 kroner om året. Det vil koste i omegn af 1,4 milliarder kroner, men det specifikke beløb er ikke nævnt i regeringsgrundlaget. Pengene skal findes gennem en passagerafgift på alle flyrejser på gennemsnitligt 100 kroner pr. flyvning. Passagerafgiften skal også dække udgifterne til en grøn indenrigsrute i 2025 og “tiltag for lufthavnene og områderne deromkring”. Desuden er der enkelte engangsudgifter i de kommende år, som også indgår med konkrete beløb i regeringsgrundlaget. I 2022, 2023 og 2024 afsætter man henholdsvis 0,2, 0,8 og 1 milliard kroner til en akutpakke, der har til formål at nedbringe ventelisterne på landets sygehuse.Dertil kommer en tilbagerulning af det midlertidige børnetilskud i 2023, som i alt ville have kostet 300 millioner kroner. De penge skal i stedet bruges på en pulje til økonomisk støtte til særligt udsatte børnefamilier, som skal udmøntes i 2023.Slutteligt er der det mindste konkrete beløb i regeringsgrundlaget, hvor man allerede inden årets udgang vil give 50 millioner kroner til organisationer, der uddeler julehjælp.
