Skip to main content

Med næsten 130 politiske aftaler i bagagen siden den 15 december 2022 har SVM-regeringen sat tempoet op de to første år af deres levetid, for ikke kun dem selv men hele Folketinget på tværs af den politiske midte.

Det rejser nu en række spørgsmål og et af de første er om regering og Folketing kan gå fra politisk reformsnak om frisættelsen af ældreområdet, reorganisering af sundhedsområdet, reformering af folkeskole- og socialområde, samt en grøn trepart for landbrugsområdet til implementering i maskinrummet ude i den praktiske virkelighed?

Den folketingspolitiske arbejdsfokus og skåltaleretorik bør nemlig være meget anderledes, når der skal eksekveres på de mange aftaler, særligt når minushistorierne begynder at ramme medierne i et kommunalt og regionalt valgår.

Skal skifte modus

SVM-regeringen er skabt på basis af en fortælling om, at den som en reform-regering baseret på et utraditionelt flertal hen over midten kunne gennemføre de store, nødvendige reformer, som i årevis er faldet ned mellem stolene i Folketinget på grund af manglende politisk mod og manglende evner hos mindretalsregeringer til at få enderne til at mødes i mere langsigtede løsninger.

Man kan ikke sige, at regeringen ikke har forsøgt at nå det, den har lovet os som vælgere, men med lidt under to år til næste valg, kræver det, at regeringen holder sammen og skifter modus, for at de mange aftaler og reformer kan blive til andet end skrøbelige planker over en politisk sump.

Regeringen vil ganske enkelt skulle gøre noget nyt på samme måde, som da den blev dannet og her bliver spørgsmålet om det kan lykkedes SVM-regeringen at gå fra politik til projektstyring?

Masser af bump kan udløse et valg

De dårlige meningsmålinger burde få regeringen til at holde sammen ved udsigten til et katastrofevalg for alle tre partier og en genopstandelse af blokpolitikken, som på mange måder ville dokumentere kritikerne påstande om SVM regeringens “mærkelige projekt”. Nemlig at en regering henover midten ikke holder til længere end skåltalerne.

I reformmængden har regeringen selv indbygget en masse bump på vejen, der kan skabe den krise for SVM-regeringen, som bliver dråben, der får dem til at skilles, for meget kan nå at ændre sig i dansk politik frem mod det forestående regional- og kommunalvalg i november 2025.

Her skal man blot have in mente, at eksempelvis ældreområdet skal rulle en reform ud, der bag alle hurraordene vil give mere plads til private leverandører, forudsat de er store og kompetente nok. 

En del private leverandører vi ganske enkelt skulle trække sig fra markedet og spørgsmålet er om det vil gå stille af. Flere kommuner er desuden allerede i tvivl om, hvorvidt de private kan nå at omstille sig til den nye virkelighed.

Kan den mærkelige regering lave et switch?

Men man har også åbnet for en bureaukratisk pandoras æske af problemstillinger, når man samtidig kræver, at kommunerne i et kommunalt valgår omstiller til helhedspleje og, forløbspakker, som var det banebrydende nyopfindelser, samtidig med at kommunerne skal etablere nye parallelle “godkendelses- eller udbudsmodeller” for frit valg på tværs af to lovgivninger. (Serviceloven og Ældreloven).

Læg hertil, at det på dette område skal ske i et tempo med supersonisk hastighed inden for de næste fem måneder under en kommunal valgkamp, hvor de store borgmesterpartier i regeringen står til tæsk.

Det er bl.a. her, at regeringen får brug for at have en helt anden form for rolig hånd på styrerpinden. Der er ikke behov for ministre der rejser rundt og taler området ned eller holder skåltaler, men en regering der kan udvise ledelse, lytter, justerer uden at ændre kursen for meget. En slags politisk og forvaltningsmæssig hybrid, der adskiller sig fra forgængerne ved ikke at falde i de store blokpolitiske enkeltsagshuller, fordi valget nærmer sig.

Og her bliver et af de store spørgsmål om SVM regeringen, som “mærkelig regering” kan switche til den form for hybrid? 

SVM-regeringen vil klæbe sig til tigerens ryg

På sundhedsområdet og de øvrige områder er der samme risiko, det kommer blot et par skridt bagefter ældreområdet, som SVM-regeringen hele tiden har skubbet foran sig som test- og erfaringsområde.

Debatten om de nye sundhedsråd vil i valgkampen frem til den 18 november 2025 være en kilde til utilsigtede lokale og landspolitiske eksplosioner, som SVM-regeringen ikke vil kunne håndtere med de almindelige værktøjer, hvor en minister eksempelvis toner frem med et doorstep løfte.

Det samme gælder den grønne trepart eller nogle af de øvrige områder, hvor SVM-regeringen i sin reformsværm har lagt op til, at de fra nu af kommer på en politisk ridetur, på en tiger i et vildt løb og her gælder det som bekendt, at man bliver på tigerens ryg – falder du af, bliver du spist.

Derfor taler meget for, at SVM-regeringens top vil klæbe sig til tigerens ryg, medens nogle af deres ekstremt pakkede lovprojekter rulles ud i en driftsmæssig virkelighed, så de i deres optik kan høste den politiske profit ved at være “en mærkelig regering.” 

En mulighed er naturligvis, at der i 2025 opstår en situation, der er langt farligere for Danmark og her tænker jeg ikke på uinviterede amerikanske marinesoldater på Grønland, men på kritiske geopolitiske situationer i Europa, hvor det at springe af en glubsk tiger åbner et andet opportunt politisk vindue for de tre regeringspartier.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind