I modsætningen til forståelsespapiret som den tidligere regering har arbejdet efter de i over tre år, så nævnes velfærdsteknologi flere gange i det nye regeringsgrundlag.
Her har man fokus på vækst i forhold til en dansk styrkeposition, når vi taler om velfærdsteknologi.
Det er interessant, fordi der årligt bruges godt 100 milliarder kroner på at drifte to af de helt store velfærdsområder (Ældre og socialområdet). De to varetager sammen med det regionale sundhedsvæsen helt centrale kerneydelser i velfærdssamfundet. En velfærd der er under et enormt pres på grund af demografien, og det understreger behovet for at udvikle innovative løsninger, der kan øge borgerens selvbestemmelse, skåne frontpersonale for nedslidning, og frigøre tid og hænder til velfærden.
Det store potentiale skal Danmark, når man læser regeringsgrundlaget, udnytte, udvikle og opbygge, så vi får en ny dansk styrkeposition indenfor velfærdsteknologi og bidrage til eksport og jobskabelse.
Hos Dansk Erhverv ser man rigtig positivt på det fokus, den nye regering har på velfærdsteknologi.
”For der er et uforløst potentiale i dag. Her bliver det vigtigt at få både udviklere af teknologi og leverandører af velfærd med i arbejdet. Samtidig bliver koordinationen på tværs af både velfærdsområderne såvel som andre ressortområder, der kan have en rolle i velfærdsteknologien også central, så de gode ambitioner ikke falder mellem flere stole. ” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Christian Keller Hansen til OPS-Indsigt.Han peger dermed ind i den kompleksitet og koordinationsudfordring, der meget let kan opstå med basis i spredningen af velfærdsområderne på flere ministerier, hvor hver især har en aktie i at løfte denne dagsorden.
Behov for at styrke innovationskredsløbet ift velfærdsteknologi
Christian Keller Hansen peger desuden på, at det her er alletiders chance for både at få skabt et nyt eventyr i form af systemeksport, samtidig med at man løser nogle af de meget tydelige udfordringer med at skaffe hænder nok ved at lade teknologien tage over, der hvor det giver værdi.
”I den sammenhæng er det vigtigt, at vi får styrket innovationskredsløbet på velfærdsteknologi, hvis vi skal forløse potentialet. Her er der en række forbundne kar, hvor kvalitets- og tilsynsmodeller på velfærdsområdet såvel som muligheden for at indkøbe og teste teknologi eksempelvis spiller ind. Her skal vi naturligvis have øje for borgere og medarbejdere, men det er lige så væsentligt, at man får inddraget producenterne af velfærdsteknologi, leverandørerne af velfærd – offentlige såvel som private og selvejende,” siger Christian Keller Hansen.
Han peger på, at KL lavet har lavet et ganske udmærket overblik over velfærdsteknologier, men det er kun erfaringer fra det kommunale område, derfor kunne man i Dansk Erhverv godt tænke sig, at man fik de erfaringer med, der var gjort blandt de private leverandører og ligesom fik et mere samlet overblik.
Potentielt systemeksport på line med Life Science
Det her værd at bemærke, at Dansk Erhverv i september udgav 15 anbefalinger til at styrke innovationskredsløbet med henblik på at forløse det store potentiale ved at udvikle, anvende og eksporterer velfærdsteknologi.
Det kan måske godt virke lidt vildt, at Danmark nu skal satse på systemeksport af velfærdsteknologi, men for det første er vi allerede er på vej og har virksomheder som DigiRehab, der er gået internationalt med deres produkt.
Det andet er, at ser vi lidt på, hvad vi har opnået ved at bruge det danske velfærdssamfund som udviklings- og afprøvningslaboratorium i forhold til dansk life science, så har vi i dag en branche, der ifølge Dansk Erhverv i 2020 stod for næsten 22 pct. af dansk vareeksport. Ikke mindst i kraft af et stærkt forskningsmiljø og et stærkt hjemmemarked, hvor sundhedsvæsenet er aktivt i både kliniske forsøg og ved hurtigt optag af nye behandlinger
Det er dette potentiale en ny digitaliseringsminister Marie Bjerre skal gribe fat i sammen med hendes ministerkollegaer fra bl.a. ældre-, social-, sundhed- og erhvervsområderne.
