Begreber som private aktører og leverandører anvendes ti gange så meget i det nye regeringsgrundlag, som i forståelsespapiret for den tidligere socialdemokratiske regering. Her anvendte man kun ordet privat fire gange, og begrebet sektor var aldrig koblet til ordet privat, ligesom begrebet offentligt-privat samarbejde ikke blev anvendt.
Det gør det så i det nye regeringsgrundlag, med titlen: Ansvar for Danmark. Her kan man iagttage et markant skifte i sprogbrugen, hvor samarbejde imellem sektorerne i fremtiden skal være langt tydeligere.
”Vi ser rigtig positivt på regeringsgrundlaget og bemærker særligt, at man kalder sig en implementeringsregering, ” siger markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung til OPS-Indsigt.
Med det forventer han, at regeringen får gennemført det de lægger op til i forhold til det offentligt-private samarbejde.
I skærende kontrast til den tidligere regering
Målet for regeringen er, at Danmark skal gå fra at være en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere frisættelse, skriver regeringen i sit regeringsgrundlag og lægger sig dermed op ad et mere liberalt tankesæt, hvor borgeren i fremtiden skal sættes før systemet.
Der er i det hele taget lagt op til en massiv frisættelse af alle velfærdsområder, som vi kender dem i dag. Konkret vil den nye SVM-regering starte op med ældreområdet og herefter sprede det man kalder en grundlæggende frisættelse til hel det velfærdsområdet.
Det står i skærende kontrast til den tidligere regering, som i sit forståelsespapir stod for en linje, hvor velfærden blev mere offentlig end privat og hvor valgfrihed først var noget der sneg sig ind senere i regeringsperioden. Blandt andet skrev man, at der skulle arbejdes på at sikre at der ikke blev udtaget profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder, noget som både banker og aktører siden vurderede ville reducere antallet af ikke offentlige aktører markant.
Flere private skal have mulighed for at byde ind på velfærdsopgaver
Med det nye regeringsgrundlag er der lagt op til, at man ”vil styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation”, skriver den kommende regering.
Frisættelsen handler som nævnt ikke alene om ældreområdet, men om at man vil bruge ældreområdet som en slags springbræt for forandringerne, hvor den nye regering vil dyrke muligheden for, at vi får langt flere private leverandører af velfærd.
”Vi skal gennem en vifte af forskellige offentlige og private tilbud fremme udvikling og innovation, så flere får lyst til og mulighed for at byde ind på velfærdsopgaver – og det uanset, om det sker i offentligt eller privat regi – så forskellige former for institutioner vil lære af hinanden med afsæt i borgerens frie valg,” skriver man.
I syv korte punkter skitserer regeringen, hvad den mener, når den taler om frisættelse og offentlig-privat samarbejde.
- Styrkelse af samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, med en større ligestilling og konkurrence mellem leverandører og bedre mulighed for privat medfinansiering
- Nedsættelse af et udvalg, der skal undersøge muligheder for at offentlige velfærdsinstitutioner kan blive til selvstyrende enheder med egen bestyrelse og driftsøkonomi og med frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende institutioner.
- Styrkelse af det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd. Det må dog ikke medfører øget bureaukrati.
- Større ledelsesrum til lederne (i den offentlige sektor)
- Større frihedsgrader til medarbejderne, de skal alene dokumentere det helt afgørende.
- Forenkling af opgaver, mål og økonomistyring for institutionerne
- Afskaffelse af al unødig statslig og kommunal regulering, samt en sanering i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver.