Regeringens frisættelsesprojekt for ældreområdet er netop barslet med tre lovgivninger, der skal understøtte en bevægelsen fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere lokal frihed og forandringskraft, fremgår det af en pressemeddelelse.
I perspektiv af offentligt-privat samarbejde er de tre udkast til lovgivning interessante. Alene i forhold til den nye hovedlov – ældreloven – anvender man begrebet privat hele 158 gange.
Tilsvarende gør sig gældende i de to øvrige lovudkast om henholdsvis Lov om lokalplejehjem og Lov om ældretilsyn. Samlet set anvendes begrebet privat over fire gang så ofte i de tre nye lovtekster inklusive bemærkninger som i den gældende lov om social service.
Det kan synes af meget, men her skal det lige bemærkes, at begrebet kommunal anvendes lige ved 1200 gange i de tre lovudkast, hvilket er nogenlunde stationært set ift den nuværende lovgivning incl. bemærkninger.
Sammenligner man lovteksterne ud fra brugen af begreberne kommunal og privat mellem den gældende lovgivning og udkastet til en ny, kan man konkludere, at fokus på private er blevet så meget større medens den kommunale side synes at have samme vægt.
De høringsberettigede har nu frem til den 19. september til at tygge sig igennem de ca. 360 sider, som de tre nye lovudkast omfatter.
Seks nedslag
Hvad ligger der så i de tre lovudkast?
Løber man lovudkastene hurtigt igennem, sådan som vi har gjort fredag, vil man se, at der er meget genbrug fra Lov og Social Service. Vi giver dig her seks hurtige nedslag i perspektiv af offentlig-privat samarbejde. I den efterfølgende tid vil vi på OPS-Indsigt gå tættere på mere specifikke elementer.
Der skal som tidligere annonceret af Ældreministeren indføres helhedspleje. Det vil bl.a. indebære, at både offentlige og private leverandører skal kunne levere hele indsatsen i alle pleje- og omsorgsforløb.
”Med helhedspleje vil én leverandør have det samlede ansvar for borgerens forløb. Dvs. at leverandøren skal kunne levere både praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning, samt rehabiliterende og forebyggende indsatser,” står der i udkastet om til ældreloven.
For at understøtte, at mindre private leverandører kan forblive på markedet, er det meningen, at private leverandørers levering af helhedspleje skal kunne indrettet således, at mindre leverandører kan indgå i konsortier og på den led blive godkendt, der hvor der er en godkendelsesordning.
I forhold til hvordan tildelingen af opgaver kan foregå, så er der i dag tre muligheder. En udbudsmodel, en godkendelsesmodel og en model kaldet ”udbud efter godkendelsesmodellen”.
”Udbud efter godkendelsesmodellen” ser ud til at være faldet ud af både lovtekst og bemærkninger.
Modellen har været udbredt i de kommuner, der har anvendt en udbudsmodel, særligt på madområdet, hvor der er krav om to leverandører og man efter udbuddet kun står med en leverandør.
Den betyder i praksis, at kommunen efter udbuddet kan invitere andre leverandører ind efter en godkendelsesmodel på betingelse af, at de godkendte leverandører arbejder efter samme pris og kvalitetsvilkår som den ”vindende leverandør”.
En kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal fremover kunne understøtte korrekt beregning af afregningspriser i kommunerne.
Erhvervsministeren skal efter forhandling med ældreministeren udmønte en bemyndigelsesbestemmelse i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, således, at afregningspriser for pleje- og omsorgsforløb og madudbringning for private leverandører omfattes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence.
Kontrolenheden vil bl.a. kunne undersøge kommunens beregningsgrundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser. Kontrolenheden vil endvidere kunne undersøge, om kommunen ved fastsættelsen har fulgt reglerne om frit valg i ældreloven, står der i bemærkningerne til loven.
Ældreministeren skal udpege tilsynskommuner, som skal stå for det nye ældretilsyn.
Det nye tværkommunale ældretilsyn skal erstatte de eksisterende kommunale ældretilsyn og Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn.
Et af de centrale elementer i drøftelsen om ældrereformen har været de mange forskellige tilsynsbesøg, som kan komme med modsatrettede krav til leverandørerne offentlige som private. Det skal et nye princip om samtilsyn løse.
I lovforslaget skriver man bl.a., at det nye tværkommunale ældretilsyn skal “udføres sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder i det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.”
Endelig skal kommunerne have mulighed for at etablere et lokalplejehjem i form af et aktieselskab, der ejes af en eller flere kommuner med en generalforsamling som øverste myndighed.
Generalforsamlingen skal varetage den overordnede strategiske retning for lokalplejehjemmet af hensyn til, at kommunalbestyrelsens strategiske interesser tilgodeses,” står der i bemærkningerne til lovforslaget.
Lokalplejehjem skal frisættes fra kommunens politikker og krav og have samme frihedsgrader som private friplejehjem. Det betyder, at lokalplejehjem blandt andet får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser til beboerne, hvilket kommunale plejehjem ikke har mulighed for i dag.
