Af Søren Andersen, direktør for Attendo DanmarkI en artikel i NB-Økonomi betegner Kerteminde Kommunes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) valget mellem friplejehjem og kommunale plejehjem som ”valgbluf” eller en ”bombe under kommuneøkonomi”. Det er efter min opfattelse helt ukorrekt.
Borgmesteren argumenterer for, at for at det frie valg kan bestå, vil der skulle stå plejeboliger ledige, men det kan godt undgås. Den gennemsnitlige tid, en borger bor på et plejehjem, svinger mellem 2-2½ år, hvorfor der på et plejehjem med 72 pladser bliver cirka 3 boliger ledige pr. måned. Så hvis vi nu antager, at der i en kommune er et friplejehjem med 72 pladser og et kommunalt plejehjem tilsvarende med 72 pladser, så bliver der hver måned 6 ledige pladser at vælge imellem.Den nævnte 2 måneders ventetidsgaranti gælder ikke den specifikke venteliste. Dvs. hvis du ønsker et specifikt plejehjem, så må du som oftest vente længere. Det betyder, at ventetiden til et kommunalt plejehjem stiger, hvis det er populært, og der er stor søgning til det. Et friplejehjem lever af tilfredse beboereFor et friplejehjem er beboerne vores kunder og indtægtsgrundlag, og da vi ikke får anvist beboere, som de kommunale plejehjem. så konkurrerer vi på kvalitet. Hvis et friplejehjem er populært og oplever stigende efterspørgsel, så er det nærliggende at udvide det med flere pladser. Og skulle man som ældre være interesseret i at komme på friplejehjem, så har man jo også ret til at søge til et friplejehjem i en nabokommune.
Friplejehjem får samme betaling pr. borger som kommunenI forhold til økonomien er det værd at bemærke, at en friplejehjemsleverandør skal have samme betaling pr. borger pr. døgn, som det koster kommunen at drive plejehjem. Og hvis en friplejehjemsoperatør tjener penge på at drive friplejehjemmet, skal der betales skat. En del af pengene går derfor tilbage i statskassen. Dermed har friplejehjemmet været billigere for samfundet end et kommunalt plejehjem. Friplejehjem drives dels af fonde og dels af kommercielle private operatører. Kommercielle operatører er mere risikovillige på baggrund af deres formål om at sikre afkast.
Attendo bygger gerne friplejehjem uden at være en del af kommunens kapacitet, så argumentet om, at operatørens plejepladser skal være en del af kommunes pladser, holder ikke for kommercielle operatørers vedkommende.Sparede anlægsudgifterMen hvis man som kommune både vil have en fond som operatør og samtidig forventer en høj grad af risikovillighed, så forsøger man at blæse og have mel i munden på samme tid. Vi i Attendo indgår gerne dialog med kommuner om udvikling og drift af friplejehjem uden belægningsaftale og dermed uden deponering for kommunen. Det betyder sparede anlægsudgifter, som kan anvendes til andre kommunale formål til gavn for borgerne – og det endda helt uden økonomisk risiko for kommunen. For enhver kommune må det handle om at sikre borgerne valgfrihed og ældrepleje af høj kvalitet.Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter.
Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i en forstokket ideologisk tilgang, bygget på misforståelser og fejlinformation. Det er synd for debatten, hvis der spredes urigtige oplysninger om friplejehjem.