Borgerne får næppe et reelt frit valg mellem, om de kan komme på et privat eller kommunalt plejehjem, når de bliver ældre. For det vil betyde, at kommunerne (og de private red.) skulle have tomme og ledige plejehjemspladser konstant, så borgerne frit har noget at vælge i mellem. Det forklarer borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) i Kerteminde Kommune. “Jeg kender jo godt til blå bloks ideologi. Men jeg må sige, den måde som de sætter det op på nu her, i bedste tilfælde er det valgbluf. I værste tilfælde er det en bombe under økonomien i samtlige danske kommuner,” siger Kasper Ejsing Olesen til NB-Økonomi.På et stort pressemøde tirsdag var alle partiledere i blå blok samlet for at fremlægge et udspil om mere frit valg. Konkret foreslog de, at alle kommuner skulle have mindst et friplejehjem.
Det er den udmelding, som Kasper Ejsing Olesen nu kritiserer. Et nyt friplejehjem vil ikke give mere frit valg i KertemindeI Kerteminde Kommune vil man gerne understrege, at kritikken ikke er ideologisk. Selvom debatten har kørt frem og tilbage om, hvorvidt de skal etablere et friplejehjem, så har de for nyligt vedtaget i byrådet, at de skal have et privat friplejehjem. Men der kommer ikke mere frit valg af den grund, understreger borgmesteren i Kerteminde. Og det vil han gerne forklare baggrunden for. “Vi leder efter en partner for at få et friplejehjem. Samtlige vi har talt med af de her fonde, som står for det, siger, at de vil rigtig gerne komme ind, men på en betingelse. Det er, at de indgår i kommunens prognose,” siger Kasper Ejsing Olesen. “Det vil sige, at hvis vi har brug for 500 plejehjemspladser, så vil de ikke ikke komme ind, hvis vi allerede fra det kommunale side har 500 pladser. De vil ind og være en del af de 500. Men det giver jo ikke borgerne et frit valg. Hvis borgerne skal have et frit valg, så skal vi jo hele tiden have en plads ledig på et kommunalt plejecenter og på et friplejehjem. Ellers har borgerne ikke et frit valg.” For så får de en plads, hvor der er ledigt? Og ikke hvor de selv vil? “Lige præcis. Vi skal så køre med tomgang, og det vil give dårligere økonomi for det enkelte plejecenter, når der skal stå ledige lejligheder tomme,” siger han. “Enten kan det frie valg betyde, at man reelt ikke giver borgeren det frie valg. Det er derfor, jeg kalder det valgbluf og en udfordring for kommunernes økonomi, hvis vi hele tiden skal have to muligheder.”Det skal her bemærkes, at Friplejehjem i udgangspunktet ikke er tænkt som en løsning, der er en direkte del af kommunens plejeboligkapacitet. Den betingelse som borgmesteren henviser til, at friplejeleverandørerne stiller, er ikke en betingelse alle friplejeleverandører stiller, viser en rundringning foretaget af OPS-Indsigt.Mange ønsker et specifikt plejehjemEn kommune med en vis størrelse har typisk plejehjem i flere forskellige byer i kommunen. Borgerne som måske har boet i én af de byer kan have et ønske om at blive boende i den by, når de vil på plejehjem. Det er der heller ikke nødvendigvis mulighed for, som det er i dag. Så hvis de borgerliges plan skal blive til virkelighed, kræver det, at der er ledige pladser på alle plejehjemmene i kommunerne og det vil ifølge borgmesteren blive dyrt.I Kerteminde Kommune er det således, at der i september var 19 borgere, der ventede på en plads på et specifikt plejehjem og derfor ikke var omfattet af plejehjemsgarantien på to måneder. Det fremgår af et bilag på til social- og sundhedsudvalgets dagsorden i september.
Listen over borgere der ønsker et specifikt plejehjem illustrere, at borgerne sætter deres frie valg over en garanti for, at få en plejehjemsplads inden for to måneder, men listen illustrerer også nogle af de lokale problemer, som Kerteminde står med på det her område.Ældre vælger selv om de er omfattet af plejehjemsgarantien Ifølge Kasper Ejsing Olesen er der et lovkrav om, at ældre maksimalt må vente to måneder på en kommunal plejehjemsplads. Det overholder man lige akkurat i Kerteminde Kommune. I september havde man 9 på den venteliste, men der er en krølle på den forklaring. Det er ganske rigtigt, at loven er indrettet således, at borgeren jvf bekendtgørelsen skal have en garanti for en plejehjemsplads inden for to måneder. Borgeren kan også sagtens afvise pladsen efter to måneder, men borgeren slettes ikke af ventelisten. Borgeren får tilmed en ny garantiperiode, der løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager afslaget.
Ønsker borgeren kun at bo i et bestemt plejehjem, (fx et friplejehjem) gælder garantien på de 2 måneder ikke. Borgeren bliver i stedet optaget på en specifik venteliste fremfor den generelle venteliste. Det sker også i Kerteminde, hvor man altså har 19 borger i september.
Ifølge sundhed.dk lever ældre i gennemsnit 2,5 år, fra de kommer på plejehjem, til de dør. Det betyder, at ældre der vælger et specifikt plejehjem, at være opskrevet på kan ende med, at vente en stor del af den tid på, at der bliver en ledig plads på et det ønskede plejehjem. Skulle man derfor ønske at udvide valgmulighederne og dermed plejehjemsgarantien, for de borgere der ønsker et specifikt plejehjem vil det blive nødvendigt at operere med en overkapacitet i form af tomme pladser. Men det vil blive meget dyrt for kommunerne, hvis de er kommunale. Blå blok præsenterede ikke på pressemødet om mere frit valg, at der skulle følge flere penge med til kommunerne for at holde plejehjemspladser tomme, så man kunne øge det frie valg. Derfor må det være valgbluf, mener borgmesteren. Hans kritik går dog ikke mod flere friplejehjem, men for at beskytte kommunernes økonomi.”Det er ikke en kamp imod friplejehjem. Det er en kamp for kommunernes økonomi,” slår Kasper Ejsing Olesen fast./sho/
