Skip to main content

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi i 2023. Fredag den 17. juni klokken 13 vil chefredaktør hos NB-Medier Arne Ullum derfor sætte aftalen til debat på Folkemødet på Bornholm med blandt andre KL-formand Martin Damm i debatpanelet.  Under overskriften “Sådan vil kommuneaftalen påvirke den offentlige service”, stiller NB-Medier skarpt på blandt andet det specialiserede socialområde, som sammen med sundhed, bliver en afgørende knast i de svære forhandlinger mellem KL og regeringen. Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen vil i debatten give sit bud på, hvordan aftalen vil påvirke handicapområdet. Løsningen på de mange udfordringer skal imidlertid findes i et samspil mellem kommunerne, handicaporganisationerne og Christiansborg. Derfor er medlem af folketinget og handicapordfører fra SF, Charlotte Broman Mølbæk, ligeledes inviteret. De skal alle tre “komme med en vurdering af, hvordan aftalen påvirker den offentlige service inden for det specialiserede socialområde. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille Martin Damm spørgsmål til andre områder af den helt afgørende kommuneaftale for 2023,” som det beskrives i programmet fra Folkemødet.Program på Folkemødet

  

Sted: Skipperhuset, Sverigesvej 2-4, Allinge (150 m. fra Allinge havn). G1 i folkemødeterminologi.Dato: Fredag, den 17. juni 2022.

 

Kl. 13.20-13.50: Fokus på økonomiaftalen og det specialiserede socialområde m. formand for KL, Martin Damm, formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen og handicapordfører fra SF, Charlotte Broman Mølbæk.

 

Kl. 13.50-14.20: Økonomiaftalen generelt – hvordan påvirkes den offentlige service i 2023? Stil spørgsmål til en af de helt centrale forhandlere, formand for KL, Martin Damm (V). Deltagere:

Martin Damm, formand for KL

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer

Charlotte Broman Mølbæk, handicapordfører for SF

Moderator: Chefredaktør Arne Ullum, NB-Medier

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply