Landets kommuner skal have langt større frihed til selv at finde nye og effektive løsninger for at mindske det regeltyranni og bureaukrati, som har grebet om sig. Det mener man i Venstre, som har fremsat et beslutningsforslag om et udvidet frikommuneforsøg, der dækker alle 98 kommuner, hvor der skal gives langt større plads til medarbejdernes faglighed, således at hovedfokus er på kvaliteten og ikke på unødvendigt bureaukrati og regulering.
Forslaget skal andenbehandles til juni og er interessant af flere grunde.
Blandt andet fordi forslaget tidligere har været fremsat af Venstre og skudt ned af regeringen og støttepartierne, men ved førstebehandlingen af det genfremsatte forslag i marts havde det i brede perspektiver opbakning hos et flertal i folketinget uden om regeringen.
Det Radikale Venstre var et af de støttepartier, der så positivt på beslutningsforslaget.
“De nuværende velfærdsaftaler skaber begrænsninger, i forhold til at der er uhensigtsmæssige hegnspæle, hvor kommunerne kan fraskrive borgerne rettigheden til at bruge private leverandører,” lød det fra Radikale Venstres Christina Thorholm ved førstebehandlingen.
Udfordre regeringen
Venstres forslag har efter sigende, sat socialminister Astrid Krag under pres, for at få forhandlet regeringens eget forslag om frikommuneforsøg på plads, inden Venstres forslag er færdigbehandlet.
Forslaget fra Venstre kan nemlig ses som et kæmpe drilleri eller en udfordring af regeringen i kølvandet på Mette Frederiksens nytårstale.
Her udvidede hun som bekendt pludselig og uden varsel regeringens afgrænsede frikommuneforsøg fra syv kommuner til alle 98 ved at invitere de øvrige kommuner ind til at deltage inden for de rammer eller hegnspæle, som regeringen har fastlagt. På den led kom det i brede rammer til at ligne Venstres tidligere forslag.
“Nogen gange sker der bare nogle ting, hvor man må sige, at man er blevet klogere, og det må regeringen så være blevet, og derfor håber jeg at de nu vil bakke op om vores beslutningsforslag,” sagde indenrigsordfører i Venstre, Anni Matthiesen til NB-Økonomi, da Venstre genfremsatte sit forslag.
Det frie valg skal ikke begrænses
Forslaget fra Venstre går dog et par skridt videre end blot en udvidelse, så alle 98 kommuner kan deltage. Partiet foreslår nemlig at udvide frikommuneforsøgene udover de tre velfærdsområder, dagtilbud, folkeskole og ældrepleje til alle kommunale forvaltningsområder og som en lille pointe vil man sikre sig noget helt særligt.
”En hovedprioritet for forslagsstillerne er, at borgerne får mest mulig velfærd, frit valg og grøn omstilling for pengene,” står der i bemærkningerne til beslutningsforslaget. – Bemærk termen – Mest muligt frit valg.
“Jeg vil jo sådan set gerne have de her muligheder i alle kommuner. Der, hvor jeg sætter mine hegnspæle, er der, hvor man får frihed til at begrænse borgernes frie valg. For eksempel på ældreområdet hvor vi skal holde tunge lige i munden og spørge os selv: Hvem er det, vi har fokus på her? De vigtigste her må være borgerne, og dernæst kommunen,” siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, da vi spørger ham om regeringens uddeling af frikommuneforsøg til kommunerne – og de statslige ‘hegnspæle’, som regeringen har sat op for forsøgene.
Betyder det, at de private aktører ikke skal kunne sættes ud på sidelinjen i frikommuneforsøgene, hvis vi for eksempel taler om ældreområdet?
“Nej, man skal ikke kunne begrænse borgernes frie valg. Ikke i min optik,” lyder det klart og tydeligt fra Jakob Ellemann-Jensen.
Når Jakob Ellemann- Jensen bruger begrebet hegnspæle, er det næppe uden grund for i regeringens aftale omkring de oprindelige syv frikommuneforsøg (velfærdsaftalerne) anvendes netop begrebet hegnspæle, som vi tidligere har gennemgået her på OPS-Indsigt.
Skjult agenda
Nærlæser man regeringens hegnspæle bliver det meget tydeligt, at nok ønsker aftaleparterne frikommuneforsøg, men der ligger måske også en anden ideologisk agenda skjult. I dokumentet står der nemlig:
”Udgangspunktet for velfærdsaftalerne er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under sundheds- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.”
Det har også været kritikken hos både Dansk Industri og andre med tilknytning til den private velfærdssektor. Blandt andet skrev tidligere kommunaldirektør Allan Vendelbo og tidligere administrerende direktør for Olivia Danmark Jan Wilken kort efter Mette Frederiksens tale følgende i et debatindlæg.
”De første frikommuneforsøg var præget af kommunernes frihed til at afskaffe borgernes mulighed for at vælge mellem en offentlig eller privat leverandør, men nu er tiden kommet til en fordomsfri debat om valgfrihed.”
Mere forstand i praksis end på borgen
Nu er det så spørgsmålet om man fra Venstres side får slået en hegnspæl igennem muligheden for at afskaffe frit valg via regeringens frikommuneforsøg. For i Venstres perspektiv skal hverken Folketing eller byråd opstille alt for mange af de såkaldte ‘hegnspæle’.
“Jeg har en idé om, at de mennesker, som har valgt at beskæftige sig for eksempel med dagtilbud – hvad enten det er som pædagoger eller institutionsledere eller andre grupper – så har de gjort det, fordi de faktisk interesserer sig for området. Fordi de gerne vil arbejde med børn og arbejder for at give børnene de bedste kompetencer både fagligt og socialt. Hvis vi tog det som udgangspunkt, og det er jo nok ikke helt vanvittigt, så har de nok mere forstand på det, end man har på et rådhus eller på Christiansborg. Så det vi må måle på, er forældrenes, børnenes og personalets tilfredshed. Det må være det afgørende,” siger Jakob Ellemand Jensen til OPS-Indsigt.
Det kan blive svært at tælle til 90
Nu kan det godt være, at Jakob Ellemann-Jensen lidt kækt får udtrykt, at de ved mere i praksis end på borgen, men den politiske virkelighed er jo også den, at man skal kunne tælle til 90.
For selvom der er bred opbakning til Venstres beslutningsforslag, fra både SF og Radikale Venstre, så kan netop det frie valg og holdningerne omkring dette blive, det som afgør om forslaget går igennem.
Det bliver blandt andet ikke helt lige til at skabe et flertal for Venstre udenom regeringen, fordi Dansk Folkeparti ikke toner helt klart flag. Det fremgår af referatet fra første behandlingen, hvor ordføreren for Dansk Folkeparti foreslår, at man sætter sig sammen og laver en fælles beretning på grundlag af forslaget.
”Derfor vil jeg egentlig bare opfordre til, at vi på baggrund af det her forslag sætter os sammen og kigger på, hvordan vi måske kan lave en fælles beretning,” sagde Jens Henrik Thulesen Dahl.
Det betyder, at Venstres forslag om at udvide regeringens er havnet i et dødvande mellem to positioner, hvor de Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige på den ene side ikke kan være med på forslaget, hvis ikke de ældres frie valg er sikret, mens SF på den anden side ikke vil være med, hvis frit valg er et must.
Så borgerens frie valg kan godt gå hen og blive den knast, der enten skal files på eller sluges, hvis Venstres forslag om at udvide frikommuneforsøgene skal gå i gennem.
